Først sagde lederen af EXIT programmet, Henrik Bastholm, sin stilling op. Nu har Ekstra Bladet afsløret at der er rod i økonomien i Københavns Kommunes EXIT program. Avisen har fået fingre i en intern revisionsrapport for EXIT-programmet samt initiativet “Den Korte Snor”. Heraf fremgår det at fire væresteder og de to højtprofilerede programmer for bandemedlemmer, ’Exit’ og ’Den korte snor’, får alvorlig kritik, fordi de mangler en helt basal økonomisk styring.
Lektor i revision på Copenhagen Business School(CBS) Lars Kiertzner har kigget på rapporten for Ekstra Bladet og konkluderer at der er ikke styr på noget, og at man ikke engang har levet op til helt almindelig regnskabspraksis.
Frank Jensen vasker hænder
Københavns Overborgmester Frank Jensen har travlt med at tage afstand fra det kaos der har ramt hans hjerte projekt.
– Jeg har aldrig set noget så slemt som det her. Og jeg har set rigtigt mange regnskaber, siger Frank Jensen til Ekstra Bladet, men spørgsmålet er om han kan nøjes med at tørre misæren af på medarbejderne.
For Frank Jensen har jo netop ført valgkamp på indsatsen overfor banderne. Så er det vel også hans ansvar at de indsatser han har lovet vælgerne bliver realiseret på en effektiv måde og så det er til gavn for byens borgere. Det har han ikke gjort og nu skynder han sig at vaske hænder.
Amatøragtigt program
Hele Københavns Kommunes håndtering af bandeproblemerne har fra starten været amatøragtigt. Det understreges af dagens afsløring af økonomisk kaos, men også hvis man kigger på hvem der nu er ansvarlig for EXIT programmet. For her sidder en sikkert meget sympatisk administrativ kontorchef fra Socialforvaltningen. Vedkommende har ingen erfaring med kriminalpræventive indsatser og ingen faglige forudsætninger for at få programmet til at køre. Desuden har programmet slet ikke de fornødne økonomiske muskler til at gøre en forskel for de unge som gerne vil ud af bandekriminalitet.
Kort sagt, så ligner det en tidlig EXIT for EXIT programmet. Det er ærgeligt for modellen har virket ganske tilfredstillende i Norge, Sverige og Tyskland. Desværre har man i Danmark valgt ikke at orientere sig ordentligt om hvordan et sådan program skal tilrettelægges, ligesom man heller ikke har sikret sig at personalet har den fornødne faglighed. På den måde får såvel programmet som de unge mennesker der har sat deres lid til at Københavns Kommune kunne hjælpe dem ud af banderne, ikke et ben til jorden.
Typisk dansk vil nogen måske sige, men det er nærmere en skandale. For mens utrygheden blandt især borgerne på Nørrebro er i kraftig stigning, så fumler Københavns Kommune med indsatsen.
Frank Jensen begynder ligesom sit EXIT program, at ligne en fiasko.
Trods en intensiveret indsats fra SSP samarbejdets side er det endnu ikke lykkedes at få dæmmet op for den langvarige chikane mod Cafe Hvepsereden og Cafe Heimdal, i Mimersgade på Nørrebro.
Siden myndighedernes involvering i problemet har gruppen af unge været forbi Cafe Hvepsereden seks gange. Senest i dag kl.16:15 hvor en sten blev kastet ind gennem døren til restaurationen. Forrige gang var det sten og glaskugler som blev kastet ind og indehaveren samler nu materialerne sammen til bunke.
Intensiveret indsats uden resultat
Sagen blev omtalt i Nørrebro og Nordvest avisen, af artiklen fremgik det at myndighederne ville intensivere deres tilstedeværelse i området blandt andet i form af det opsøgende team af gademedarbejdere. Gadeteamet har også været forbi Cafe Hvepsereden en enkelt gang siden anmeldelsen til myndighederne, men er ikke set derude siden.
Plexiglas ovenpå hærværk
Det er kun godt et år siden at Cafe Heimdal fik sat plexiglas i de fleste af restaurationens vinduer ovenpå flere episoder med hærværk. En hærværk der i følge indehaveren startede med at man tilbageholdte en af de unge fra gruppen som chikanerede værtshusets gæster. Efterfølgende blev ruderne til Cafe Heimdal smadret flere gange, hvorefter ejeren til sidst besluttede at få isat plexiglas.
Løsning skal findes
Det er klart at gruppen fortsætter sin adfærd hvis den oplever at myndighederne ikke tager problemerne alvorligt. Spørgsmålet er hvad der skal til for at der bliver taget hånd om sagen.
Gennem halvandet år har en gruppe børn og unge fra Mjølnerparken chikaneret Cafe Hvepsereden på Nørrebro.
Døren til Cafe Hvepsereden går op. Gæsterne holder vejret, er det nu en gæst eller en hjulkapsel der kommer ind. Om vinteren er det isklumper som kastes ind i lokalet, hvor mange ældre danskere sidder og nyder en forfriskning. I forgårs kom der så en sten gennem vinduet. Heldigvis sad der ikke nogen gæster ved bordet lige indenfor døren, men nu har indehaveren, de ansatte og gæsterne fået nok.
“Det har stået på i snart halvandet år. Det er den samme gruppe af små drenge som åbenbart synes det er morsomt at gå forbi her og genere os”, siger en af de ansatte.
Episoderne som der har været mange af, foregår typisk på hverdage mellem 15-16 fortæller en stamgæst der har vidne til mindst fem tilfælde af chikane.
“Nogle gange går der en uge mellem at der sker noget og andre gange så kommer de flere gange i den samme uge og altid lige efter skoletid” siger gæsten der foretrækker at være anonym.
Kommunen er kontaktet
Hvorfor chikanen og hærværket er startet, ved hverken indehaveren eller de ansatte på værtshuset, men nu skal det stoppes. Derfor har de taget kontakt til Københavns Kommune og nærpolitiet.
“De må gøre noget inden det går helt galt og nogen af vores ældre gæster eller personalet kommer til skade”, siger indehaveren. Han har flere gange uden held jagtet gruppen ned af gaden. Det samme har ejendommens vicevært forsøgt, men lige lidt hjælper det.
Kommunens SSP samarbejde har da også reageret prompte på henvendelsen. Allerede dagen efter fik Cafe Hvepsereden besøg af medarbejdere fra akutgruppens opsøgende team. Nu er de i gang med, at finde ud af hvem det er som står bag hærværket. Den smadrede rude er blevet repareret, men der ligger en regning og venter på de unge mennesker.
Samme problem på Cafe Heimdal
Flere af gæsterne fortæller at de har oplevet det samme 100 meter nede ad gaden på Heimdals Bodega. For også her oplever man chikane fra unge mennesker. Spørgsmålet er hvor mange af de gamle værtshuse på Nørrebro der egentlig er udsat for denne form for intolerance. Og hvorfor gruppen på 7-8 unge i 10-12 års alderen ikke har nogle mere meningsfyldte aktiviteter at foretage sig. Ligesom man med rette kan spørge hvor børnenes forældre er henne i denne sag.
Uanset hvordan tingene hænger sammen så er det uacceptabelt med den stigende intolerance mellem danskere og kvarterets nydanskere. Eksempler som disse er i stigning på Nørrebro og bidrager ikke konstruktivt til integrationen.¨
En smadret rude kom der ud af de unges besøg i mandags.
Den seneste uges angreb i form af vrede unge nydanskeres stenkast mod brandfolk i Mjølnerparken har fået FOA og SF til at komme med deres bud på en løsning. De unge skal have en bedre forståelse for brandvæsenets opgaver.
FOA og SF i drømmeland
Fagforeningen FOA og SF er ifølge Ritzau, blevet enige om, at løsningen på problemerne med stenkast ligger i at skabe en større forståelse for brandvæsenets opgaver blandt de vrede unge. Løsningen bygger på en idé om, at oprette et “Ungdoms brandkorps”, som kan give de unge en forståelse for, hvordan brande forebygges og slukkes.
– De unge skal uddannes, så de får den respekt for brandmændene, som de bør have, siger Reiner Burgwald, sektorformand i FOA. Og han støttes af SF´s retsordfører Karina Lorentzen.
– Hvis de unge er gjort til små brandmænd, er de minihjælpere, når brandvæsnet rykker ud. Det vil få angrebene til at falde, siger Karina Lorentzen til Ritzau.
Forslaget viser desværre, at FOA og SF opholder sig i drømmeland, for de er ikke engang tæt på årsagen til problemet. Men symptomatisk for hele håndteringen af problemerne er at man forsøger, at angribe dets udtryk og ikke dets udspring.
Den seneste uges angreb på brandmænd i Mjølnerparken er et udtryk for modborgerskab og ikke manglende forståelse for brandfolkenes arbejde. Alt er andet lige er det nemmere for de vrede unge mænd i en af landets hårdest belastede bebyggelser, at angribe brandbiler end politibiler. Brandmænd er jo ikke bevæbnet med våben, ligesom de ikke har modtaget træning i magtanvendelse som politiet har.
Misforstået årsagen til stenkasteriet
Desværre har såvel FOA som SF´s retsordfører helt misforstået årsagen til at de unge kaster med sten i mod brandbilerne.Men det kræver jo ikke nogen særligt høj IQ at forstå hvorfor man skal respektere udrykningskøretøjer som brandbiler eller ambulancer. Deres adfærd er et udtryk for “modborgerskab” og er en del af en stigende tendens blandt især unge med arabisk baggrund. Alle symboler på det samfund som har frosset dem ude, som tager afstand fra deres overbevisning er mulige mål for deres frustration.
Og eksemplerne på “modborgerskabet” på Nørrebro er mange og i den næste tid vil vi her på sitet bringe dem til læserens overvejelse. For det er ikke muligt at finde holdbare løsninger på den denne bevægelse før vi anerkender dens sigte og udtryk.
Koordinator for Københavns Kommunes EXIT program, Henrik Bastholm, har valgt ikke at forlænge sin kontrakt med kommunen. Henrik Bastholm var ellers udpeget til at være manden der skulle stå i spidsen for Københavns Kommunes EXIT program. Et initiativ som allerede kort tid efter opstart blev erklæret en succes, af projektet selv.
Spørgsmålet er hvorfor Henrik Bastholm trods den “store” succes har valgt at forlade programmet. Det er endnu uvist hvem der overtager opgaven, men alt andet lige er det ikke et godt tegn, at den første koordinator forlader programmet efter så kort tid.
Formålet med Københavns Kommunes EXIT program er at give en hjælpende hånd til bandemedlemmer, som ønsker at forlade det kriminelle miljø. Programmet bygger blandt andet på, at dem som forlader banderne får et arbejde med løntilskud, tilbud om uddannelse, ny bolig og en nært tilknyttet mentor, som holder øje med dem.
I følge Københavns Kommune har 25 bandemedlemmer taget i mod tilbuddet om at komme med i programmet på bare fire måneder.
Læs mere om EXIT programmet (download pdf med programbeskrivelse og indstilling til Økonomiudvalget)
To nye hotspot chefer er ansat til at koordinere den tryghedsskabende og kriminalpræventive indsats på Nørrebro.
Hotspot er en midlertidig, områdebaseret indsats med klare mål og klart ledelsesansvar, som skal være med til at reducere kriminalitet og skabe øget tryghed i et område.
Københavns Kommune har udpeget to områder af Nørrebro til Hotspot indsats. Det ene Hotspot er området omkring Blågårdsgade kvarteret. Et område der er berygtet for at være ramt af bandekriminalitet og styret af skruppeløse kriminelle.
Det andet område er velsagtens mest kendt for at huse det sociale boligbyggeri, Mjølnerparken. Det strækker sig fra Tagensvej til Jagtvej og over Haraldsgade, som en trekant.
To kvinder i front
Københavns Kommunes Beskæftigelse- og Integrationsforvaltning har ansat to kvinder til at stå for indsatsen. Tine Gammelby, skal prøve kræfter med Blågårds Plads og kommer med en baggrund som SSP-Konsulent i Frederiksberg Kommune. Merete Olesen skal lede indsatsen på ydre Nørrebro med afsæt i en baggrund som Politikommissær hos Sydøstjyllands Politi.
Disse to kvinder kommer uden underdrivelse på deres livs opgave. Dels skal de forsøge at rette op på at Nørrebro er det område i København, hvor borgerne ifølge en tryghedsmåling som Københavns Kommune har foretaget (Tryghedsindeks København 2010), er mest utrygge. Herudover skal de forsøge at vende en negativ udvikling som har stået på i alt for lang tid. Intet sted i Danmark er der flere utilpassede, kriminalitetstruede unge end på Nørrebro.
Spådom: Får ikke et ben til jorden
En lignende indsats i Valby er af flere udråbt til en succes. Forrige år modtog Hotspot Valby en pris fra Integrationsministeriet, men herude på Nørrebro får de to kvinder ikke et ben til jorden. Problemerne er så omfangsrige at der skal mere end nogle søde piger og en midlertidig indsats til at ændre på udviklingen.
Unge svigtet af alle
De unge på Nørrebro er i den grad blevet svigtet. Først af deres forældre, som ikke har magtet opgaven med at opdrage dem og føre bare nogenlunde tilsyn med hvad de unge mennesker går og laver.
Dernæst af skolen som har opgivet dem fordi deres adfærd var af en sådan karakter at denne ikke kunne rummes i skolen og det var nemmere at udskrive dem af skolen end forholde sig til deres problematiske adfærd.
Boligselskaberne har forlængst valgt deres strategi, nemlig at få de dårligst fungerende familier smidt ud af boligerne og til sidst har myndighederne med regeringen i spidsen, ensidigt satset på strengere straffe, en nedsættelse af den kriminelle lavalder og øget politi patruljering.
Ingen tager ansvar for problemerne
Ingen har formået at dæmme op for den radikalisering og udvikling af ekstrem adfærd, som i dag kendetegner Nørrebro. For ingen har taget ansvar for problemerne og nu skal en midlertidig indsats forsøge at rydde op i den dynd. Som amerikanerne ville sige, too little – too late. Nørrebro er i praksis en bydel uden social kontrol og alt tyder på, at det er alt for sent, at Hotspot indsatsen iværksættes.
Møder om Hotspots
I et forsøg på at overbevise borgerne om at man gør noget, har Kommunen og Nørrebos Lokal udvalg inviteret beboerne til to orienteringsmøder om de nye Hotspots. Det første møde blev afholdt den 10. januar på indre Nørrebro og det andet møde finder sted den 17. januar på ydre Nørrebro. På møderne kan borgerne møde Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren, samt de nye Hotspot chefer. Deltagerne kan desuden stille spørgsmål til indsatsen og komme med inputs.
Det er en særdeles dårlig idé at sænke den kriminelle lavalder. Al sund fornuft – plus den eksisterende forskning på området – fortæller os, at straf ikke er et middel til at forhindre kriminalitet.
Der er ingen grund til at tro, at man vil kunne løse de problemer, man peger på, ved at straffe børn under 15 år, siger Børnerådets formand Charlotte Guldborg i en pressemeddelelse.
Mens en ungdomskommission under Justitsministeriet netop nu arbejder på en række anbefalinger om, hvordan samfundet kan styrke indsatsen mod ungdomskriminalitet, kommer statsminister Lars Løkke Rasmussen med et håndfast forslag om at sænke den kriminelle lavalder. Han peger på de unges rolle i bandekriminalitet, og han ønsker at sætte en stopper for, at mindreårige skubbes foran de ældre til at begå kriminalitet.
Desværre vil statsministerens forslag ikke løse problemerne
Tre misforståelser
For det første er det forkert at give den kriminelle lavalder skylden for problemerne med bandekriminaliteten. Den tilgængelige viden på området viser, at det hovedsageligt er personer over 18 år, der er aktive i banderne. At sænke den kriminelle lavalder vil derfor næppe løse bandeproblemerne på Nørrebro eller andre steder i landet.
Der er heller ikke grund til at tro, man begrænser den kriminalitet, børn under 15 år begår, ved at strafforfølge dem. Undersøgelser har vist, at der ikke er tegn på, at unge holder op med at begå kriminalitet, fordi de fylder 15 år og kan straffes. Med andre ord: Truslen om straf får ikke børn til at begå mindre kriminalitet, når de er over 15 år og vil næppe heller gøre det for børn under 15.
Det er ikke nødvendigt med en sænket lavalder, hvis man ønsker at gribe ind for de børn, der begår kriminalitet. Serviceloven rummer allerede i dag en række muligheder for at iværksætte hjælpeforanstaltninger, der vil kunne standse kriminaliseringen af børnene. Det er blot op til de enkelte kommuner at gøre brug af disse muligheder.
Igen: Styrk det forebyggende arbejde
Statsministerens forslag skal ses på baggrund af, at antallet af unge, der begår kriminalitet er historisk lavt. Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at der i perioden 2000-2007 ingen vækst har været i antallet af tilfælde, hvor børn i alderen 10-14 år anmeldes til politiet for at have begået en kriminel handling. Lovlydigheden blandt unge under 18 er i top.
I stedet for at straffe børn mere og hårdere end vi allerede gør i dag, bør man derfor styrke den forebyggende indsats – og her er der til gengæld god plads til forbedring. En undersøgelse fra Børnerådet i 2008 viser fx, at blot 10 af landets kommuner har sat sig konkrete mål for deres indsats mod ungdomskriminalitet.
Børnerådet frygter, at statsministerens forslag er et skridt på vej mod regulære fængslinger af børn og unge, hvilket vil være direkte i strid med FNs Børnekonvention. I forvejen har Danmark alvorlige problemer med at holde børn ude af voksenfængsler, fordi der ikke er plads nok på de sikrede institutioner.
Fakta
Ifølge tal fra Danmarks Statistik vedrørende 10-14-årige, som mistænkes for kriminalitet, er der i perioden 2000 til 2007 samlet set ikke sket nogen vækst i antallet af anmeldelser vedrørende de 10-14-årige.
Kilde: Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. Justitsministeriets Forskningskontor.
Danske selvrapporteringsundersøgelser viser, at andelen af lovlydige blandt unge er steget fra 25,1 pct. i 1989 til 39,4 pct. i 2005.
Kilde: Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. Justitsministeriets Forskningskontor.
Beskæftigelsesministeriets eget projekt kan ikke skaffe jobs til straffede unge i det offentlige. Leder af projekt High Five, Ole Hessel, udtaler til flere medier at det på fjerde år endnu ikke er lykkedes at finde et eneste job i det offentlige til en tidligere straffet.
Minister praktiserer ikke selv hvad han prædiker
Man behøver tilsyneladende ikke selv at praktisere det man prædiker. For det var vel ikke sværere end at man startede med at ansætte nogle straffede unge, som piccoliner i ministeriets reception. Hvis daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, virkelig ville give de kriminalitets belastede unge en chance, så var det vel oplagt at kigge på egne muligheder.
Det virker jo en smule paradoksalt at den ene afdeling iværksætter indsatser for at hjælpe kriminalitetsbelastede unge videre, imens en anden afdeling modarbejder indsatsen.
Manglede arbejdskraft
Mens der stadig var fuld beskæftigelse og stor efterspørgsel på arbejdskraft i Danmark, besluttede Beskæftigelsesministeriet at donere 20 millioner kroner til netværket af virksomhedsledere i Danmark. Her havde man en idé om at der lå en skjult ressource gemt hos ledige personer med pletter på straffeattesten.
Pengene er siden 2005 omsat til det 4-årige projekt “High Five”, som arbejder for at finde jobs til straffede unge. Problemet har så været at Ministeriet selv og en lang række andre offentlige myndigheder har takket nej til at tage i mod en ung med plettet stratte attest.
Straffeattest ødelægger det for mange
Det eneste samfundet får ud af, at holde de straffede udenfor arbejdsmarkedet, er mere kriminalitet. Det kan derfor virke uheldigt at den straffeattest, som oprindeligt blev indført for dels for at give arbejdsgivere en mulighed for at orientere sig om en jobsøgendes kriminalitets historik, i dag fungerer som et udelukkelses instrument for offentlige myndigheder.
Samt for at skabe en kriminalpræventiv afskrækkelse hos børn og unge i det danske land.
“- så kan du ikke få job som revisor eller politibetjent” lød standard formuleringen hos skolelærerer og SSP personer altid.
Fakta: Projekt High Five
High Five opererer med tre grupper af unge, dem uden pletter på straffeattesten, dem med pletter også dem der afsoner en dom. Siden lanceringen i 2006 er det lykkedes at få matchet ca.350 unge med virksomheder. Det er især i hovedstadsområdet at det er lykkedes at komme igennem til arbejdsgiverne, men altså ikke til nogle offentlige arbejdsgivere.
Ifølge en evaluering fra projektet så er 66% af de unge stadig i arbejde, hvilket giver en kontakt pris pr. job på kr. 86.580,00. Det er alt andet lige væsentligt billigere end så godt som samtlige andre foranstaltninger, der skal hjælpe unge ud af kriminalitet. Projektet løber til udgangen af 2009.
Kilder:
Evaluering af projekt High Five
Barrieredokument til Beskæftigelsesministeren
DR artikel: “Det offenlige undgår straffede” redigeret af Pia Dramshøj
Weblink: High Five hjemmeside
Debatten om Venstres udspil omkring en sænkelse eller bortskaffelse af den kriminelle lavalder har raset hele dagen i stort set alle medier. Stormløbet på en lov der har stået uændret siden dens vedtagelse i 1930 er tæt på at lykkes og hele optrinnet sætter Justitsminister Brian Mikkelsen under et aldeles massivt pres, endnu værre må det føles at være medlem af Ungdomskommissionen.
Ungdomskommission til grin
Medlemmerne af Regeringens Ungdomskommission må enten føle sig tykt til grin eller under et endnu større pres end regeringspartneren hos de Konservative. Det kan også være at de er udemærkede klar over at de udfører et politisk bestillingsarbejde, som om kort tid skal legitimere det stormløb der er lanceret. Nu hvor konklusionen er skrevet på forhånd af Statsministeren:
“der skal findes en anden løsning end den vi har i dag”
– Lars Løkke Rasmussen i DR2 Deadline 15.4.2009 kl.22:30.
Og det er jo beundringsværdigt at vi har en statsminister som går i spidsen, når der skal findes løsninger. Spørgsmålet er hvorfor han ikke afventer anbefalingerne fra den ungdomskommission, som hans egen regering har udpeget til at komme med anbefalinger? Med mindre at han allerede kender resultatet af deres anbefalinger eller som før nævnt, rent faktisk dikterer dem.
Straf og bekæmpelseskommission
Uanset hvem der styrer Ungdomskommissionen, så der dystre udsigter for de fagfolk og forældre, som stadig tror på at forebyggelse af kriminalitet og programmer der målrettet tilbyder alternativer til kriminalitet, er vejen frem. For hvis man kigger på sammensætningen af Regeringens Ungdomskommission, den som er i færd med at granske ungdomskriminaliteten med henblik på at komme med en række anbefalinger.
Så er det i min optik bekymrende, at der i den seksten mand store gruppe, kun er blevet plads til ganske få personer, der rent faktisk kan dokumentere at besidde en faglig viden om forebyggelse af kriminalitet. Således har dr.jur. Eva Smith og Professor, dr.jur. Flemming Balvig været nogle af de eneste i kommissionen som ikke er embedsmænd. Ellers står den på Direktorater, Rigsadvokater, Rigspoliti, Advokatråd og naturligvis Ministerier.
Ekstremisme før socialarbejdere
Toppen af kransekagen er at kontoret for radikalisering og ekstremisme i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration også deltager. For vi kommer nok ikke uden om, at vi i Regeringens øjne, lever i en tid hvor fremtidens terrorister skal opsnappes i børnehaver og folkeskoler. Det får mig til at tænke på den 12-årige dreng med Jihad trøjen der bor nede i Mjølnerparken. Hans udtalte “modborgerskab” skal opfanges tidligt og med en sænkelse af den kriminelle lavalder, så kan han og andre sikkert nå at blive pakket godt af vejen.
Imidlertidigt er der ikke blevet plads til repræsentanter fra Socialpædagogerne, der arbejder med de udsatte børn. Ej heller til Socialrådgiverne, der skal hjælpe de svage familier og ja fik jeg nævnt at flertallet af medlemmerne er embedsmænd?. Det skal blive spændende at se hvilke anbefalinger de kommer med og om de sjovt nok måske er enige med Danmarks nyeste Statsminister.
Ungdomskommissionens medlemmer:
Politidirektør Johan Reimann (formand)
Professor, dr.jur. Flemming Balvig
Forstander Jens Bay
Konsulent Ane Kristine Christensen, Kommunernes Landsforening
Kontorchef Ina Eliasen, Direktoratet for Kriminalforsorgen
Kontorchef Nina Eg Hansen, Velfærdsministeriet
Afdelingschef Lars Hjortnæs, Justitsministeriet
Advokat Gunnar Homann, Advokatrådet
Politimester Michael Højer, Rigspolitiet
Direktør Anne Jastrup, Danske Regioner
Direktør Geert Jørgensen, Børnesagens Fællesråd
Dommer Linda Lauritsen, Den Danske Dommerforening
Retspræsident Birgitte Holmberg Pedersen, Børnerådet
Statsadvokat Hanne Schmidt, Rigsadvokaten
Professor, dr.jur. Eva Smith, Det Kriminalpræventive Råd
Kontorchef Henrik Thomassen, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Download links til dokumenter vedrørende Ungdomskommissionens arbejde:
Tillægskommissorium af 19. februar 2008 i pdf-format
Tillægskommissorium af 29. februar 2008 i pdf-format
Udredning til brug for kommissionen vedrørende Ungdomskriminalitet
-
RSS BLOG FEED
Kampagne Galleri
Stop Volden Bloggen 