Posts Tagged ‘Bander’
To nye hotspot chefer er ansat til at koordinere den tryghedsskabende og kriminalpræventive indsats på Nørrebro.
Hotspot er en midlertidig, områdebaseret indsats med klare mål og klart ledelsesansvar, som skal være med til at reducere kriminalitet og skabe øget tryghed i et område.
Københavns Kommune har udpeget to områder af Nørrebro til Hotspot indsats. Det ene Hotspot er området omkring Blågårdsgade kvarteret. Et område der er berygtet for at være ramt af bandekriminalitet og styret af skruppeløse kriminelle.
Det andet område er velsagtens mest kendt for at huse det sociale boligbyggeri, Mjølnerparken. Det strækker sig fra Tagensvej til Jagtvej og over Haraldsgade, som en trekant.
To kvinder i front
Københavns Kommunes Beskæftigelse- og Integrationsforvaltning har ansat to kvinder til at stå for indsatsen. Tine Gammelby, skal prøve kræfter med Blågårds Plads og kommer med en baggrund som SSP-Konsulent i Frederiksberg Kommune. Merete Olesen skal lede indsatsen på ydre Nørrebro med afsæt i en baggrund som Politikommissær hos Sydøstjyllands Politi.
Disse to kvinder kommer uden underdrivelse på deres livs opgave. Dels skal de forsøge at rette op på at Nørrebro er det område i København, hvor borgerne ifølge en tryghedsmåling som Københavns Kommune har foretaget (Tryghedsindeks København 2010), er mest utrygge. Herudover skal de forsøge at vende en negativ udvikling som har stået på i alt for lang tid. Intet sted i Danmark er der flere utilpassede, kriminalitetstruede unge end på Nørrebro.
Spådom: Får ikke et ben til jorden
En lignende indsats i Valby er af flere udråbt til en succes. Forrige år modtog Hotspot Valby en pris fra Integrationsministeriet, men herude på Nørrebro får de to kvinder ikke et ben til jorden. Problemerne er så omfangsrige at der skal mere end nogle søde piger og en midlertidig indsats til at ændre på udviklingen.
Unge svigtet af alle
De unge på Nørrebro er i den grad blevet svigtet. Først af deres forældre, som ikke har magtet opgaven med at opdrage dem og føre bare nogenlunde tilsyn med hvad de unge mennesker går og laver.
Dernæst af skolen som har opgivet dem fordi deres adfærd var af en sådan karakter at denne ikke kunne rummes i skolen og det var nemmere at udskrive dem af skolen end forholde sig til deres problematiske adfærd.
Boligselskaberne har forlængst valgt deres strategi, nemlig at få de dårligst fungerende familier smidt ud af boligerne og til sidst har myndighederne med regeringen i spidsen, ensidigt satset på strengere straffe, en nedsættelse af den kriminelle lavalder og øget politi patruljering.
Ingen tager ansvar for problemerne
Ingen har formået at dæmme op for den radikalisering og udvikling af ekstrem adfærd, som i dag kendetegner Nørrebro. For ingen har taget ansvar for problemerne og nu skal en midlertidig indsats forsøge at rydde op i den dynd. Som amerikanerne ville sige, too little – too late. Nørrebro er i praksis en bydel uden social kontrol og alt tyder på, at det er alt for sent, at Hotspot indsatsen iværksættes.
Møder om Hotspots
I et forsøg på at overbevise borgerne om at man gør noget, har Kommunen og Nørrebos Lokal udvalg inviteret beboerne til to orienteringsmøder om de nye Hotspots. Det første møde blev afholdt den 10. januar på indre Nørrebro og det andet møde finder sted den 17. januar på ydre Nørrebro. På møderne kan borgerne møde Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren, samt de nye Hotspot chefer. Deltagerne kan desuden stille spørgsmål til indsatsen og komme med inputs.
Det er en særdeles dårlig idé at sænke den kriminelle lavalder. Al sund fornuft – plus den eksisterende forskning på området – fortæller os, at straf ikke er et middel til at forhindre kriminalitet.
Der er ingen grund til at tro, at man vil kunne løse de problemer, man peger på, ved at straffe børn under 15 år, siger Børnerådets formand Charlotte Guldborg i en pressemeddelelse.
Mens en ungdomskommission under Justitsministeriet netop nu arbejder på en række anbefalinger om, hvordan samfundet kan styrke indsatsen mod ungdomskriminalitet, kommer statsminister Lars Løkke Rasmussen med et håndfast forslag om at sænke den kriminelle lavalder. Han peger på de unges rolle i bandekriminalitet, og han ønsker at sætte en stopper for, at mindreårige skubbes foran de ældre til at begå kriminalitet.
Desværre vil statsministerens forslag ikke løse problemerne
Tre misforståelser
For det første er det forkert at give den kriminelle lavalder skylden for problemerne med bandekriminaliteten. Den tilgængelige viden på området viser, at det hovedsageligt er personer over 18 år, der er aktive i banderne. At sænke den kriminelle lavalder vil derfor næppe løse bandeproblemerne på Nørrebro eller andre steder i landet.
Der er heller ikke grund til at tro, man begrænser den kriminalitet, børn under 15 år begår, ved at strafforfølge dem. Undersøgelser har vist, at der ikke er tegn på, at unge holder op med at begå kriminalitet, fordi de fylder 15 år og kan straffes. Med andre ord: Truslen om straf får ikke børn til at begå mindre kriminalitet, når de er over 15 år og vil næppe heller gøre det for børn under 15.
Det er ikke nødvendigt med en sænket lavalder, hvis man ønsker at gribe ind for de børn, der begår kriminalitet. Serviceloven rummer allerede i dag en række muligheder for at iværksætte hjælpeforanstaltninger, der vil kunne standse kriminaliseringen af børnene. Det er blot op til de enkelte kommuner at gøre brug af disse muligheder.
Igen: Styrk det forebyggende arbejde
Statsministerens forslag skal ses på baggrund af, at antallet af unge, der begår kriminalitet er historisk lavt. Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at der i perioden 2000-2007 ingen vækst har været i antallet af tilfælde, hvor børn i alderen 10-14 år anmeldes til politiet for at have begået en kriminel handling. Lovlydigheden blandt unge under 18 er i top.
I stedet for at straffe børn mere og hårdere end vi allerede gør i dag, bør man derfor styrke den forebyggende indsats – og her er der til gengæld god plads til forbedring. En undersøgelse fra Børnerådet i 2008 viser fx, at blot 10 af landets kommuner har sat sig konkrete mål for deres indsats mod ungdomskriminalitet.
Børnerådet frygter, at statsministerens forslag er et skridt på vej mod regulære fængslinger af børn og unge, hvilket vil være direkte i strid med FNs Børnekonvention. I forvejen har Danmark alvorlige problemer med at holde børn ude af voksenfængsler, fordi der ikke er plads nok på de sikrede institutioner.
Fakta
Ifølge tal fra Danmarks Statistik vedrørende 10-14-årige, som mistænkes for kriminalitet, er der i perioden 2000 til 2007 samlet set ikke sket nogen vækst i antallet af anmeldelser vedrørende de 10-14-årige.
Kilde: Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. Justitsministeriets Forskningskontor.
Danske selvrapporteringsundersøgelser viser, at andelen af lovlydige blandt unge er steget fra 25,1 pct. i 1989 til 39,4 pct. i 2005.
Kilde: Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. Justitsministeriets Forskningskontor.
Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, politiloven og våbenloven (Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.)
Så kom der et nyt forslag som skal udgøre en styrket indsats mod bandekriminalitet. Forslaget er i høring indtil d.20.4.2009. Nedenfor links til lovforslaget, en liste over Justitsministeriets høringspartnere samt følgebrevet. Høringen er i princippet åben for enhver borger som er optaget af problemstillingen.
I en pressemeddelelse på Justitsministeriets hjemmeside omtales lovforslaget som en bandepakke og Justitsminister Brian Mikkelsen udtaler:
Regeringen finder, at det i denne situation er nødvendigt at gribe til ekstraordinært skrappe midler over for de stridende grupper og samtidig styrke den langsigtede indsats for at stoppe og hindre fremtidige banderelaterede opgør. Regeringen præsenterer derfor nu et udkast til lovforslag, der bl.a. vil medføre en fordobling af straffen ved visse typer af grov kriminalitet, der begås i forbindelse med bandeopgør.
Derudover foreslås også en betydelig skærpelse af straffen for grove våbenlovsovertrædelser. Det foreslås bl.a., at straffen for besiddelse af ulovlige skydevåben med tilhørende ammunition på åben gade fordobles i forhold til i dag. Dansk Folkeparti har over for mig givet udtryk for, at man finder det rigtigt med en hård kurs over for enhver, der bevæger sig rundt med ulovlige skydevåben i det offentlige rum. Det er jeg enig i, og derfor er forslaget efter drøftelse med Dansk Folkeparti udformet sådan, at denne markante strafskærpelse ikke kun gælder i banderelationer, men generelt. Det foreslås samtidig, at der indføres en minimumsstraf på 1 års fængsel ved besiddelse af skydevåben m.v. med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted under særlig skærpende omstændigheder.
Artikel links:
Høringsbrev fra Justitsministeriet
Justitsministeriets pressemeddelelse