Posts Tagged ‘forebyggelse’

Koordinator for Københavns Kommunes EXIT program, Henrik Bastholm, har valgt ikke at forlænge sin kontrakt med kommunen. Henrik Bastholm var ellers udpeget til at være manden der skulle stå i spidsen for Københavns Kommunes EXIT program. Et initiativ som allerede kort tid efter opstart blev erklæret en succes, af projektet selv.

Spørgsmålet er hvorfor Henrik Bastholm trods den “store” succes har valgt at forlade programmet. Det er endnu uvist hvem der overtager opgaven, men alt andet lige er det ikke et godt tegn, at den første koordinator forlader programmet efter så kort tid.

Formålet med Københavns Kommunes EXIT program er at give en hjælpende hånd til bandemedlemmer, som ønsker at forlade det kriminelle miljø. Programmet bygger blandt andet på, at dem som forlader banderne får et arbejde med løntilskud, tilbud om uddannelse, ny bolig og en nært tilknyttet mentor, som holder øje med dem.

I følge Københavns Kommune har 25 bandemedlemmer taget i mod tilbuddet om at komme med i programmet på bare fire måneder.

Læs mere om EXIT programmet (download pdf med programbeskrivelse og indstilling til Økonomiudvalget)

To nye hotspot chefer er ansat til at koordinere den tryghedsskabende og kriminalpræventive indsats på Nørrebro.

Hotspot er en midlertidig, områdebaseret indsats med klare mål og klart ledelsesansvar, som skal være med til at reducere kriminalitet og skabe øget tryghed i et område.

Københavns Kommune har udpeget to områder af Nørrebro til Hotspot indsats. Det ene Hotspot er området omkring Blågårdsgade kvarteret. Et område der er berygtet for at være ramt af bandekriminalitet og styret af skruppeløse kriminelle.

Det andet område er velsagtens mest kendt for at huse det sociale boligbyggeri, Mjølnerparken. Det strækker sig fra Tagensvej til Jagtvej og over Haraldsgade, som en trekant.

To kvinder i front
Københavns Kommunes Beskæftigelse- og Integrationsforvaltning har ansat to kvinder til at stå for indsatsen. Tine Gammelby, skal prøve kræfter med Blågårds Plads og kommer med en baggrund som SSP-Konsulent i Frederiksberg Kommune. Merete Olesen skal lede indsatsen på ydre Nørrebro med afsæt i en baggrund som Politikommissær hos Sydøstjyllands Politi.

Disse to kvinder kommer uden underdrivelse på deres livs opgave. Dels skal de forsøge at rette op på at Nørrebro er det område i København, hvor borgerne ifølge en tryghedsmåling som Københavns Kommune har foretaget (Tryghedsindeks København 2010), er mest utrygge. Herudover skal de forsøge at vende en negativ udvikling som har stået på i alt for lang tid. Intet sted i Danmark er der flere utilpassede, kriminalitetstruede unge end på Nørrebro.

Spådom: Får ikke et ben til jorden
En lignende indsats i Valby er af flere udråbt til en succes. Forrige år modtog Hotspot Valby en pris fra Integrationsministeriet, men herude på Nørrebro får de to kvinder ikke et ben til jorden. Problemerne er så omfangsrige at der skal mere end nogle søde piger og en midlertidig indsats til at ændre på udviklingen.

Unge svigtet af alle
De unge på Nørrebro er i den grad blevet svigtet. Først af deres forældre, som ikke har magtet opgaven med at opdrage dem og føre bare nogenlunde tilsyn med hvad de unge mennesker går og laver.

Dernæst af skolen som har opgivet dem fordi deres adfærd var af en sådan karakter at denne ikke kunne rummes i skolen og det var nemmere at udskrive dem af skolen end forholde sig til deres problematiske adfærd.

Boligselskaberne har forlængst valgt deres strategi, nemlig at få de dårligst fungerende familier smidt ud af boligerne og til sidst har myndighederne med regeringen i spidsen, ensidigt satset på strengere straffe, en nedsættelse af den kriminelle lavalder og øget politi patruljering.

Ingen tager ansvar for problemerne
Ingen har formået at dæmme op for den radikalisering og udvikling af ekstrem adfærd, som i dag kendetegner Nørrebro. For ingen har taget ansvar for problemerne og nu skal en midlertidig indsats forsøge at rydde op i den dynd. Som amerikanerne ville sige, too little – too late. Nørrebro er i praksis en bydel uden social kontrol og alt tyder på, at det er alt for sent, at Hotspot indsatsen iværksættes.

Møder om Hotspots
I et forsøg på at overbevise borgerne om at man gør noget, har Kommunen og Nørrebos Lokal udvalg inviteret beboerne til to orienteringsmøder om de nye Hotspots. Det første møde blev afholdt den 10. januar på indre Nørrebro og det andet møde finder sted den 17. januar på ydre Nørrebro. På møderne kan borgerne møde Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren, samt de nye Hotspot chefer. Deltagerne kan desuden stille spørgsmål til indsatsen og komme med inputs.

Læs mere om de kommende Hotspots HER

I Sverige har man det. I Norge har man haft det længe,  men i Danmark har myndighederne ingen EXIT strategi for bandemedlemmer. Et tilbud til de unge der får kolde fødder midt i bandekrigen. For de unge kan ikke få kvalificeret hjælp af myndighederne som det er i dag. Det til trods for at Rikke Hvilshøj på vegne af Regeringen allerede tidligt i 2006 var ude og love, at nu ville man satse på at udvikle EXIT strategier for de unge som var havnet i ekstreme fællesskaber.

Ingen hjælp at hente

Krigen raser og kræver med jævne mellemrum sine ofre. I onsdags gik det ud over en 29-årig tilsyneladende tilfældig famliefar, der var ude og gå med sin barnevogn på Nørrebro. Trods et voldsomt motorcykel drive-by på åben gade var familien heldige, de slap alle med livet i behold. Men på et tidspunkt så løber heldet ud.

For mens det af mange eksperter, forudsigelige opgør udspiller sig i det åbne byrum, så er krigen med sine afstumpede og nådesløse angreb, med til at gøre hverdagen utryg for rigtig mange borgere og især børnefamilier på Nørrebro. De er lidt i samme situation som unge bandemedlemmer der gerne vil ud af banderne. Der er ingen hjælp at hente.

Ensidig satsning på bekæmpelse forlænger krigen

Det skyldes, at bandekrigen indtil videre kun er blevet mødt med forargelse og harme hos beslutningstagerne. Skarpt efterfulgt at lovstramninger og massive bekæmpelses- og inddæmningsindsatser af Politiet og andre myndigheder, som SKAT.

Og det er da helt sikkert enormt irriterende for en bandeleder, at SKAT tager hans Mercedes eller konfiskerer en Harley fra et HA´medlem, for så har de jo et besvær med at skal ud og købe en ny.

Men det er altså ikke det som stopper krigen. Lige så længe der er så store omsætningsaktiver (værdier) i form af Hash markedet at slås om, så vil “butikkerne” kæmpe om markedsandele. Det må dog forventes, at ligesom på det “frie” marked, så finder parterne på et tidspunkt en løsning omkring fordelingen af markedet. Et marked der jo så langt overstiger værdien nogen bil eller motorcykel, at det hele tiden er muligt at tilføre nye resourcer til konflikten. Dermed forlænges krigen – fordi man ikke får brudt fødekæden og afbrudt tilgangen af nye midler.

Mangler en klar strategi

Parterne kan under de nuværende omstændigheder hele tiden indkøbe nyt udstyr og rekruttere flere folk. Fordi “cash flowét” ikke afbrydes og fordi man ikke arbejder langt mere aktivt på, at få de unge ud af banderne. Man har simpelthen endnu ikke fået sat sige ned og skruet et godt program sammen. Hvilket bekræfter det åbenlyse, nemlig at myndighederne ikke har nogen klar strategi for hvordan de vil få bragt krigen til ophør. De sovser rundt i forudsigelige stramninger og i mens bliver uskyldige skudt ned på gaden.

Hvor længe vil borgerne blive ved med at acceptere, at man ikke arbejder langt mere målrettet på de to aktionsfelter som beviseligt kan bringe krigen til et ophør.

Nemlig at afvikle kamptropperne gennem et stærkt og målrettet EXIT program og indskrænke pengestrømmen til de kriminelle miljøer gennem en legalisering af Cannabis, som det er set i Holland.

Hvis man kigger på den måde hvormed man har udsultet hele det kriminalitetsforebyggende arbejde og sjoflet de specifikke indsatser som skulle forebygge at vi i Danmark, nåede til dette punkt i vores kriminalitetsbillede, så vil det overraske hvis det pludselig var nu, at man begyndte på, at tage de rigtige beslutninger. Eller bare vil føre de ting ud i livet som man har lagt frem til borgerne.

Hvilshøjs tanker om et EXIT program, kom aldrig længere end i avisen og derfor er det her ikke nu, hvor der er mest brug for det.

Det er en særdeles dårlig idé at sænke den kriminelle lavalder. Al sund fornuft – plus den eksisterende forskning på området – fortæller os, at straf ikke er et middel til at forhindre kriminalitet.

Der er ingen grund til at tro, at man vil kunne løse de problemer, man peger på, ved at straffe børn under 15 år, siger Børnerådets formand Charlotte Guldborg i en pressemeddelelse.

Mens en ungdomskommission under Justitsministeriet netop nu arbejder på en række anbefalinger om, hvordan samfundet kan styrke indsatsen mod ungdomskriminalitet, kommer statsminister Lars Løkke Rasmussen med et håndfast forslag om at sænke den kriminelle lavalder. Han peger på de unges rolle i bandekriminalitet, og han ønsker at sætte en stopper for, at mindreårige skubbes foran de ældre til at begå kriminalitet.

Desværre vil statsministerens forslag ikke løse problemerne

Tre misforståelser
For det første er det forkert at give den kriminelle lavalder skylden for problemerne med bandekriminaliteten. Den tilgængelige viden på området viser, at det hovedsageligt er personer over 18 år, der er aktive i banderne. At sænke den kriminelle lavalder vil derfor næppe løse bandeproblemerne på Nørrebro eller andre steder i landet.

Der er heller ikke grund til at tro, man begrænser den kriminalitet, børn under 15 år begår, ved at strafforfølge dem. Undersøgelser har vist, at der ikke er tegn på, at unge holder op med at begå kriminalitet, fordi de fylder 15 år og kan straffes. Med andre ord: Truslen om straf får ikke børn til at begå mindre kriminalitet, når de er over 15 år og vil næppe heller gøre det for børn under 15.

Det er ikke nødvendigt med en sænket lavalder, hvis man ønsker at gribe ind for de børn, der begår kriminalitet. Serviceloven rummer allerede i dag en række muligheder for at iværksætte hjælpeforanstaltninger, der vil kunne standse kriminaliseringen af børnene. Det er blot op til de enkelte kommuner at gøre brug af disse muligheder.

Igen: Styrk det forebyggende arbejde
Statsministerens forslag skal ses på baggrund af, at antallet af unge, der begår kriminalitet er historisk lavt. Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at der i perioden 2000-2007 ingen vækst har været i antallet af tilfælde, hvor børn i alderen 10-14 år anmeldes til politiet for at have begået en kriminel handling. Lovlydigheden blandt unge under 18 er i top.

I stedet for at straffe børn mere og hårdere end vi allerede gør i dag, bør man derfor styrke den forebyggende indsats – og her er der til gengæld god plads til forbedring. En undersøgelse fra Børnerådet i 2008 viser fx, at blot 10 af landets kommuner har sat sig konkrete mål for deres indsats mod ungdomskriminalitet.

Børnerådet frygter, at statsministerens forslag er et skridt på vej mod regulære fængslinger af børn og unge, hvilket vil være direkte i strid med FNs Børnekonvention. I forvejen har Danmark alvorlige problemer med at holde børn ude af voksenfængsler, fordi der ikke er plads nok på de sikrede institutioner.

Fakta

Ifølge tal fra Danmarks Statistik vedrørende 10-14-årige, som mistænkes for kriminalitet, er der i perioden 2000 til 2007 samlet set ikke sket nogen vækst i antallet af anmeldelser vedrørende de 10-14-årige.
Kilde: Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. Justitsministeriets Forskningskontor.

Danske selvrapporteringsundersøgelser viser, at andelen af lovlydige blandt unge er steget fra 25,1 pct. i 1989 til 39,4 pct. i 2005.
Kilde: Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. Justitsministeriets Forskningskontor.

Beskæftigelsesministeriets eget projekt kan ikke skaffe jobs til straffede unge i det offentlige. Leder af projekt High Five, Ole Hessel, udtaler til flere medier at det på fjerde år endnu ikke er lykkedes at finde et eneste job i det offentlige til en tidligere straffet.

Minister praktiserer ikke selv hvad han prædiker

Man behøver tilsyneladende ikke selv at praktisere det man prædiker. For det var vel ikke sværere end at man startede med at ansætte nogle straffede unge, som piccoliner i ministeriets reception. Hvis daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, virkelig ville give de kriminalitets belastede unge en chance, så var det vel oplagt at kigge på egne muligheder.

Det virker jo en smule paradoksalt at den ene afdeling iværksætter indsatser for at hjælpe kriminalitetsbelastede unge videre, imens en anden afdeling modarbejder indsatsen.

Manglede arbejdskraft

Mens der stadig var fuld beskæftigelse og stor efterspørgsel på arbejdskraft i Danmark, besluttede Beskæftigelsesministeriet at donere 20 millioner kroner til netværket af virksomhedsledere i Danmark. Her havde man en idé om at der lå en skjult ressource gemt hos ledige personer med pletter på straffeattesten.

Pengene er siden 2005 omsat til det 4-årige projekt “High Five”, som arbejder for at finde jobs til straffede unge. Problemet har så været at Ministeriet selv og en lang række andre offentlige myndigheder har takket nej til at tage i mod en ung med plettet stratte attest.

Straffeattest ødelægger det for mange

Det eneste samfundet får ud af, at holde de straffede udenfor arbejdsmarkedet, er mere kriminalitet. Det kan derfor virke uheldigt at den straffeattest, som oprindeligt blev indført for dels for at give arbejdsgivere en mulighed for at orientere sig om en jobsøgendes kriminalitets historik, i dag fungerer som et udelukkelses instrument for offentlige myndigheder.

Samt for at skabe en kriminalpræventiv afskrækkelse hos børn og unge i det danske land.

“- så kan du ikke få job som revisor eller politibetjent” lød standard formuleringen hos skolelærerer og SSP personer altid.

Fakta: Projekt High Five

High Five opererer med tre grupper af unge, dem uden pletter på straffeattesten, dem med pletter også dem der afsoner en dom. Siden lanceringen i 2006 er det lykkedes at få matchet ca.350 unge med virksomheder. Det er især i hovedstadsområdet at det er lykkedes at komme igennem til arbejdsgiverne, men altså ikke til nogle offentlige arbejdsgivere.

Ifølge en evaluering fra projektet så er 66% af de unge stadig i arbejde, hvilket giver en kontakt pris pr. job på kr. 86.580,00. Det er alt andet lige væsentligt billigere end så godt som samtlige andre foranstaltninger, der skal hjælpe unge ud af kriminalitet. Projektet løber til udgangen af 2009.

Kilder:

Evaluering af projekt High Five

Barrieredokument til Beskæftigelsesministeren

DR artikel: “Det offenlige undgår straffede” redigeret af Pia Dramshøj

Weblink: High Five hjemmeside

Debatten om Venstres udspil omkring en sænkelse eller bortskaffelse af den kriminelle lavalder har raset hele dagen i stort set alle medier. Stormløbet på en lov der har stået uændret siden dens vedtagelse i 1930 er tæt på at lykkes og hele optrinnet sætter Justitsminister Brian Mikkelsen under et aldeles massivt pres, endnu værre må det føles at være medlem af Ungdomskommissionen.

Ungdomskommission til grin

Medlemmerne af Regeringens Ungdomskommission må enten føle sig tykt til grin eller under et endnu større pres end regeringspartneren hos de Konservative. Det kan også være at de er udemærkede klar over at de udfører et politisk bestillingsarbejde, som om kort tid skal legitimere det stormløb der er lanceret. Nu hvor konklusionen er skrevet på forhånd af Statsministeren:

“der skal findes en anden løsning end den vi har i dag”

– Lars Løkke Rasmussen i DR2 Deadline 15.4.2009 kl.22:30.

Og det er jo beundringsværdigt at vi har en statsminister som går i spidsen, når der skal findes løsninger. Spørgsmålet er hvorfor han ikke afventer anbefalingerne fra den ungdomskommission, som hans egen regering har udpeget til at komme med anbefalinger? Med mindre at han allerede kender resultatet af deres anbefalinger eller som før nævnt, rent faktisk dikterer dem.

Straf og bekæmpelseskommission

Uanset hvem der styrer Ungdomskommissionen, så der dystre udsigter for de fagfolk og forældre, som stadig tror på at forebyggelse af kriminalitet og programmer der målrettet tilbyder alternativer til kriminalitet, er vejen frem. For hvis man kigger på sammensætningen af Regeringens Ungdomskommission, den som er i færd med at granske ungdomskriminaliteten med henblik på at komme med en række anbefalinger.

Så er det i min optik bekymrende, at der i den seksten mand store gruppe, kun er blevet plads til ganske få personer, der rent faktisk kan dokumentere at besidde en faglig viden om forebyggelse af kriminalitet. Således har dr.jur. Eva Smith og Professor, dr.jur. Flemming Balvig været nogle af de eneste i kommissionen som ikke er embedsmænd. Ellers står den på Direktorater, Rigsadvokater, Rigspoliti, Advokatråd og naturligvis Ministerier.

Ekstremisme før socialarbejdere

Toppen af kransekagen er at kontoret for radikalisering og ekstremisme i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration også deltager. For vi kommer nok ikke uden om, at vi i Regeringens øjne, lever i en tid hvor fremtidens terrorister skal opsnappes i børnehaver og folkeskoler. Det får mig til at tænke på den 12-årige dreng med Jihad trøjen der bor nede i Mjølnerparken. Hans udtalte “modborgerskab” skal opfanges tidligt og med en sænkelse af den kriminelle lavalder, så kan han og andre sikkert nå at blive pakket godt af vejen.

Imidlertidigt er der ikke blevet plads til repræsentanter fra Socialpædagogerne, der arbejder med de udsatte børn. Ej heller til Socialrådgiverne, der skal hjælpe de svage familier og ja fik jeg nævnt at flertallet af medlemmerne er embedsmænd?. Det skal blive spændende at se hvilke anbefalinger de kommer med og om de sjovt nok måske er enige med Danmarks nyeste Statsminister.

Ungdomskommissionens medlemmer:

Politidirektør Johan Reimann (formand)
Professor, dr.jur. Flemming Balvig
Forstander Jens Bay
Konsulent Ane Kristine Christensen, Kommunernes Landsforening
Kontorchef Ina Eliasen, Direktoratet for Kriminalforsorgen
Kontorchef Nina Eg Hansen, Velfærdsministeriet
Afdelingschef Lars Hjortnæs, Justitsministeriet
Advokat Gunnar Homann, Advokatrådet
Politimester Michael Højer, Rigspolitiet
Direktør Anne Jastrup, Danske Regioner
Direktør Geert Jørgensen, Børnesagens Fællesråd
Dommer Linda Lauritsen, Den Danske Dommerforening
Retspræsident Birgitte Holmberg Pedersen, Børnerådet
Statsadvokat Hanne Schmidt, Rigsadvokaten
Professor, dr.jur. Eva Smith, Det Kriminalpræventive Råd
Kontorchef Henrik Thomassen, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Download links til dokumenter vedrørende Ungdomskommissionens arbejde:

Kommissorium i pdf-format

Tillægskommissorium af 19. februar 2008 i pdf-format

Tillægskommissorium af 29. februar 2008 i pdf-format

Udredning til brug for kommissionen vedrørende Ungdomskriminalitet

Det er ikke mere end 5 måneder siden at Folketingets Retsudvalg indkaldte til høring omkring bandekriminalitet. Nu indkaldes til en ny høring d.29. april.

Dansk Folkepartis retsordfører og formand for Retsudvalget, Peter Skaarup, har taget initiativ til at afholde endnu en høring om bandekriminalitet i Folketingets Retsudvalg onsdag den 29. april. Bandekriminaliteten er snart ved at blive et fast programpunkt på udvalgets dagsorden. Den sidste høring om bandekriminalitet fandt sted i December 2008.

København er i de seneste måneder blevet hærget af en bandekrig på et helt andet niveau end vi har set før. Nedskydning af uskyldige civile, selvbestaltede visitationer af almindelige borgere og gentagne skudvekslinger er helt usædvanligt i danske byer, og derfor skal vi tage alvorligt fat om problemet og handle på flere niveauer.

-Vi har allerede en retslig bandepakke på vej til bekæmpelse af bandekriminaliteten, og nu bør vi tage fat på de faglige nuancer og få klarlagt bandebegrebet, rekruttering og muligheder for mægling. Vi skal have sat fokus på de udenlandske erfaringer, på hvad der kan gøres for at få fængselsindsatte bandemedlemmer til at droppe banderne, og på om der er nogen sammenhæng med ekstremisme, siger Peter Skaarup.

– Derfor indkalder vi til en høring om emnet på Christiansborg, hvor blandt andre sociolog Michael Hviid Jacobsen, advokat Thorkild Høyer og vicepolitiinspektør Jørgen Isalin vil deltage. Vi vil forhåbentligt blive klogere på, hvordan vi tackler bandekriminalitet på dette niveau og forebygger krigslignende tilstande på gaderne i fremtiden, siger Peter Skaarup, som også understreger, at høringen er offentlig.

Høringen afholdes onsdag den 29. april kl. 10.00-14.00 i Fællessalen på Christiansborg.

Download link: Baggrundsmateriale fra Retsudvalgets bandehøring i 2008

Siden 2003 har regeringen lukket det ene voldsforebyggende initiativ efter det andet. De seneste otte års voldsforebyggelse har været præget af politiske hovsaløsninger og forsøg på brandslukning mener flere eksperter.

Politikerne råber i kor på stramninger og en forstærket forebyggelse af vold: Mere videoovervågning, flere visitationszoner, strengere straffe, hurtigere straffe og så videre. Men de politiske tiltag er hovsaløsninger og udviklet i blinde. Forskningen på området i Danmark er beskeden, og alle de særlige indsatser til forebyggelse af vold, som er oprettet de seneste otte år, er nedlagt et for et.

Lektor i kriminologi ved Københavns Universitet, Lars Holmberg håber, det er slut med kortsigtede løsninger:

“Det er jo tydeligt, at myndighederne står på bar bund og forsøger at gribe efter hvad som helst. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi ikke bliver grebet af panik nu og skaber flere hovsaløsninger.”

Da justitsminister Lene Espersen i marts 2002 præsenterede regeringens Stop Volden-plan, krævede hun, at der blev sat markant ind over for unges vold i nattelivet. Initiativerne blev forankret i den Voldsforebyggende Enhed, et videns- og udviklingscenter til forebyggelse af vold under Det Kriminalpræventive Råd.

Kun tre år efter blev enheden så nedlagt.

Vicepolitikommissær John Radmer var koordinator i den Voldsforebyggende Enhed, og han bekræfter lukningen af initiativet.

“På grund af strukturændringer i rådet valgte man at nedlægge den Voldsforebyggende Enhed, og set i bakspejlet så mener jeg, at der stadig er behov for et permanent initiativ, der kan arbejde langsigtet”, siger John Radmer, som i dag arbejder i Rigspolitiets Nationale Forebyggelses Center.

Indsatser med kort levetid

Det er ikke første gang, at indsatsen over for volden kastes rundt mellem systemerne. Under Poul Nyrup Rasmussen hed løsningen på den grove vold Voldssekretariatet. Et tiltag, der blev lanceret med overskriften ‘Et led i en langsigtet volds- og forebyggelses strategi’. Alligevel blev sekretariatet lukket efter tre år.

Det gik ikke meget bedre for Udrykningsholdet, der åbnede i maj 2000. Opgaven var at få mere styr på indsatserne over for de utilpassede unge i kommunerne. Efter tre år blev Udrykningsholdet lukket før tid og erklæret for en fiasko af daværende integrationsminister Bertel Haarder.

De mange forskellige forsøg på at forebygge vold igennem særlige indsatser har været politisk brandslukning, mener lektor i metode og sociologi ved Københavns Universitet, Merete Watt Boolsen. For betingelserne for at få succes har ikke været til stede fra starten.

“Når man projektorienterer indsatserne på den her måde, så viser erfaringerne, at den type tiltag hurtigt lider døden, hvis ikke de bliver integreret i systemet.”

Redaktør på tidsskriftet Social Kritik, Benny Lihme, mener heller ikke, at indsatserne havde en chance for at få succes fra starten af.

“Jeg mener, det er tydeligt, at det aldrig har været meningen, at disse tiltag skulle fungere. Især når man gentager det samme forløb tre gange med forskellige navne. Det er typisk for politikere, der er fanget i en her-og-nu moralsk paniksituation i forhold til medierne, og det kalder jeg signalpolitik,” siger Benny Lihme.

Vigtig viden går tabt

Lars Holmberg mener, det er problematisk, hvis initiativerne ikke får den nødvendige tid til at slå igennem.

“Hvis man bliver ved med at flytte rundt på opgaverne, så starter folk forfra hele tiden og når ikke at få iværksat noget væsentligt.”

Merete Watt Boolsen mener også, at meget viden og erfaring går tabt ved denne type indsatser.

“Når dygtige medarbejdere finder ud af, at indsatsen stopper. Så søger de nyt arbejde. Og du mister erfaringer, og overdragelsen af viden bliver forringet. Men politikerne kan jo ikke længere være uvidende om, at de projekter, som de starter på den her måde, de ikke lykkes.”

DF kræver forklaring

Dansk Folkeparti vil bede om forklaring fra Justitsministeren. Hos både Enhedslisten og Dansk Folkeparti vækker det undren, at regeringen ikke arbejder mere langsigtet med forebyggelsen af vold. Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører, Peter Skaarup, vil have knivene forbudt og en hurtig straf til dem, som bærer våben, men han mener samtidigt, at forebyggelse er afgørende for at bryde fødekæden til kriminaliteten.

“Vi vil spørge justitsministeren, hvorfor man har valgt at lukke det nationale opsamlingscenter i en tid, hvor der netop er behov for alle gode kræfter til at få bugt med den grove vold blandt unge,” siger Peter Skaarup.

Retsordfører Line Barfod fra Enhedslisten mener heller ikke, at der bliver gjort nok for at stoppe volden.

“Det lyder jo fuldstændig tåbeligt og kortsigtet at nedlægge de konkrete indsatser, som skal forebygge volden. Jeg mener, man skal give nogle permanente bevillinger og være indstillet på, at det er et langt, sejt træk, som ikke bare kaster resultater af sig efter kort tid “.

Fakta

De seneste 10 års initiativer til forebyggelse af vold.

Voldssekretariatet 1997-1999.

Pris ca. 20 millioner kroner

Et samarbejde mellem Justitsministeriet, Socialministeriet og Undervisningsministeriet. Lavede kampagnen AMOK IGEN, der kunne opleves på diskotekernes toiletter. Det årlige driftsbudget for den treårige indsats var på 2,7 millioner kroner. Derudover havde man en pulje på 12 millioner kroner til projekter.

Udrykningsholdet 2000-2003.

Pris ca. 21 millioner kroner

Videns- og rådgivningscenter for utilpassede unge

Formål: at hjælpe amter, kommuner, politikredse og andre aktører i indsatsen over for de utilpassede unge. Under ledelse af journalist Ole Hammer blev Udrykningsholdet mest kendt for interne stridigheder og personalerejser til familiemedlemmer. Udrykningsholdet kostede ca. 7 millioner kroner årligt.

Den Voldsforebyggende Enhed 2001-2005.

Pris ca. 18 millioner kroner

Videns-, udviklings- og ressourcecenter inden for forebyggelse af fysisk og psykisk vold. Regeringen udpegede otte fokus- områder, som enheden arbejdede med. Forebyggelse af seksuelle overgreb, vold på arbejdspladsen, vold i nattelivet, fodboldrelateret vold og vold begået af unge med en anden etnisk baggrund. Afdelingen havde fire medarbejdere og to millioner årligt til indsatser. Det kriminalpræventive råd modtager fortsat de to millioner kroner fra finansloven til generelle indsatser.

Oprindeligt bragt i INFORMATION d.15. Januar 2008.