Posts Tagged ‘straffe’

Det er en særdeles dårlig idé at sænke den kriminelle lavalder. Al sund fornuft – plus den eksisterende forskning på området – fortæller os, at straf ikke er et middel til at forhindre kriminalitet.

Der er ingen grund til at tro, at man vil kunne løse de problemer, man peger på, ved at straffe børn under 15 år, siger Børnerådets formand Charlotte Guldborg i en pressemeddelelse.

Mens en ungdomskommission under Justitsministeriet netop nu arbejder på en række anbefalinger om, hvordan samfundet kan styrke indsatsen mod ungdomskriminalitet, kommer statsminister Lars Løkke Rasmussen med et håndfast forslag om at sænke den kriminelle lavalder. Han peger på de unges rolle i bandekriminalitet, og han ønsker at sætte en stopper for, at mindreårige skubbes foran de ældre til at begå kriminalitet.

Desværre vil statsministerens forslag ikke løse problemerne

Tre misforståelser
For det første er det forkert at give den kriminelle lavalder skylden for problemerne med bandekriminaliteten. Den tilgængelige viden på området viser, at det hovedsageligt er personer over 18 år, der er aktive i banderne. At sænke den kriminelle lavalder vil derfor næppe løse bandeproblemerne på Nørrebro eller andre steder i landet.

Der er heller ikke grund til at tro, man begrænser den kriminalitet, børn under 15 år begår, ved at strafforfølge dem. Undersøgelser har vist, at der ikke er tegn på, at unge holder op med at begå kriminalitet, fordi de fylder 15 år og kan straffes. Med andre ord: Truslen om straf får ikke børn til at begå mindre kriminalitet, når de er over 15 år og vil næppe heller gøre det for børn under 15.

Det er ikke nødvendigt med en sænket lavalder, hvis man ønsker at gribe ind for de børn, der begår kriminalitet. Serviceloven rummer allerede i dag en række muligheder for at iværksætte hjælpeforanstaltninger, der vil kunne standse kriminaliseringen af børnene. Det er blot op til de enkelte kommuner at gøre brug af disse muligheder.

Igen: Styrk det forebyggende arbejde
Statsministerens forslag skal ses på baggrund af, at antallet af unge, der begår kriminalitet er historisk lavt. Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at der i perioden 2000-2007 ingen vækst har været i antallet af tilfælde, hvor børn i alderen 10-14 år anmeldes til politiet for at have begået en kriminel handling. Lovlydigheden blandt unge under 18 er i top.

I stedet for at straffe børn mere og hårdere end vi allerede gør i dag, bør man derfor styrke den forebyggende indsats – og her er der til gengæld god plads til forbedring. En undersøgelse fra Børnerådet i 2008 viser fx, at blot 10 af landets kommuner har sat sig konkrete mål for deres indsats mod ungdomskriminalitet.

Børnerådet frygter, at statsministerens forslag er et skridt på vej mod regulære fængslinger af børn og unge, hvilket vil være direkte i strid med FNs Børnekonvention. I forvejen har Danmark alvorlige problemer med at holde børn ude af voksenfængsler, fordi der ikke er plads nok på de sikrede institutioner.

Fakta

Ifølge tal fra Danmarks Statistik vedrørende 10-14-årige, som mistænkes for kriminalitet, er der i perioden 2000 til 2007 samlet set ikke sket nogen vækst i antallet af anmeldelser vedrørende de 10-14-årige.
Kilde: Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. Justitsministeriets Forskningskontor.

Danske selvrapporteringsundersøgelser viser, at andelen af lovlydige blandt unge er steget fra 25,1 pct. i 1989 til 39,4 pct. i 2005.
Kilde: Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. Justitsministeriets Forskningskontor.

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, politiloven og våbenloven (Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.)

Så kom der et nyt forslag som skal udgøre en styrket indsats mod bandekriminalitet. Forslaget er i høring indtil d.20.4.2009. Nedenfor links til lovforslaget, en liste over Justitsministeriets høringspartnere samt følgebrevet. Høringen er i princippet åben for enhver borger som er optaget af problemstillingen.

I en pressemeddelelse på Justitsministeriets hjemmeside omtales lovforslaget som en bandepakke og Justitsminister Brian Mikkelsen udtaler:

Regeringen finder, at det i denne situation er nødvendigt at gribe til ekstraordinært skrappe midler over for de stridende grupper og samtidig styrke den langsigtede indsats for at stoppe og hindre fremtidige banderelaterede opgør. Regeringen præsenterer derfor nu et udkast til lovforslag, der bl.a. vil medføre en fordobling af straffen ved visse typer af grov kriminalitet, der begås i forbindelse med bandeopgør.

Derudover foreslås også en betydelig skærpelse af straffen for grove våbenlovsovertrædelser. Det foreslås bl.a., at straffen for besiddelse af ulovlige skydevåben med tilhørende ammunition på åben gade fordobles i forhold til i dag. Dansk Folkeparti har over for mig givet udtryk for, at man finder det rigtigt med en hård kurs over for enhver, der bevæger sig rundt med ulovlige skydevåben i det offentlige rum. Det er jeg enig i, og derfor er forslaget efter drøftelse med Dansk Folkeparti udformet sådan, at denne markante strafskærpelse ikke kun gælder i banderelationer, men generelt. Det foreslås samtidig, at der indføres en minimumsstraf på 1 års fængsel ved besiddelse af skydevåben m.v. med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted under særlig skærpende omstændigheder.

Artikel links:

Lovforslag pdf

Høringsliste pdf

Høringsbrev fra Justitsministeriet

Justitsministeriets pressemeddelelse

Siden 2003 har regeringen lukket det ene voldsforebyggende initiativ efter det andet. De seneste otte års voldsforebyggelse har været præget af politiske hovsaløsninger og forsøg på brandslukning mener flere eksperter.

Politikerne råber i kor på stramninger og en forstærket forebyggelse af vold: Mere videoovervågning, flere visitationszoner, strengere straffe, hurtigere straffe og så videre. Men de politiske tiltag er hovsaløsninger og udviklet i blinde. Forskningen på området i Danmark er beskeden, og alle de særlige indsatser til forebyggelse af vold, som er oprettet de seneste otte år, er nedlagt et for et.

Lektor i kriminologi ved Københavns Universitet, Lars Holmberg håber, det er slut med kortsigtede løsninger:

“Det er jo tydeligt, at myndighederne står på bar bund og forsøger at gribe efter hvad som helst. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi ikke bliver grebet af panik nu og skaber flere hovsaløsninger.”

Da justitsminister Lene Espersen i marts 2002 præsenterede regeringens Stop Volden-plan, krævede hun, at der blev sat markant ind over for unges vold i nattelivet. Initiativerne blev forankret i den Voldsforebyggende Enhed, et videns- og udviklingscenter til forebyggelse af vold under Det Kriminalpræventive Råd.

Kun tre år efter blev enheden så nedlagt.

Vicepolitikommissær John Radmer var koordinator i den Voldsforebyggende Enhed, og han bekræfter lukningen af initiativet.

“På grund af strukturændringer i rådet valgte man at nedlægge den Voldsforebyggende Enhed, og set i bakspejlet så mener jeg, at der stadig er behov for et permanent initiativ, der kan arbejde langsigtet”, siger John Radmer, som i dag arbejder i Rigspolitiets Nationale Forebyggelses Center.

Indsatser med kort levetid

Det er ikke første gang, at indsatsen over for volden kastes rundt mellem systemerne. Under Poul Nyrup Rasmussen hed løsningen på den grove vold Voldssekretariatet. Et tiltag, der blev lanceret med overskriften ‘Et led i en langsigtet volds- og forebyggelses strategi’. Alligevel blev sekretariatet lukket efter tre år.

Det gik ikke meget bedre for Udrykningsholdet, der åbnede i maj 2000. Opgaven var at få mere styr på indsatserne over for de utilpassede unge i kommunerne. Efter tre år blev Udrykningsholdet lukket før tid og erklæret for en fiasko af daværende integrationsminister Bertel Haarder.

De mange forskellige forsøg på at forebygge vold igennem særlige indsatser har været politisk brandslukning, mener lektor i metode og sociologi ved Københavns Universitet, Merete Watt Boolsen. For betingelserne for at få succes har ikke været til stede fra starten.

“Når man projektorienterer indsatserne på den her måde, så viser erfaringerne, at den type tiltag hurtigt lider døden, hvis ikke de bliver integreret i systemet.”

Redaktør på tidsskriftet Social Kritik, Benny Lihme, mener heller ikke, at indsatserne havde en chance for at få succes fra starten af.

“Jeg mener, det er tydeligt, at det aldrig har været meningen, at disse tiltag skulle fungere. Især når man gentager det samme forløb tre gange med forskellige navne. Det er typisk for politikere, der er fanget i en her-og-nu moralsk paniksituation i forhold til medierne, og det kalder jeg signalpolitik,” siger Benny Lihme.

Vigtig viden går tabt

Lars Holmberg mener, det er problematisk, hvis initiativerne ikke får den nødvendige tid til at slå igennem.

“Hvis man bliver ved med at flytte rundt på opgaverne, så starter folk forfra hele tiden og når ikke at få iværksat noget væsentligt.”

Merete Watt Boolsen mener også, at meget viden og erfaring går tabt ved denne type indsatser.

“Når dygtige medarbejdere finder ud af, at indsatsen stopper. Så søger de nyt arbejde. Og du mister erfaringer, og overdragelsen af viden bliver forringet. Men politikerne kan jo ikke længere være uvidende om, at de projekter, som de starter på den her måde, de ikke lykkes.”

DF kræver forklaring

Dansk Folkeparti vil bede om forklaring fra Justitsministeren. Hos både Enhedslisten og Dansk Folkeparti vækker det undren, at regeringen ikke arbejder mere langsigtet med forebyggelsen af vold. Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører, Peter Skaarup, vil have knivene forbudt og en hurtig straf til dem, som bærer våben, men han mener samtidigt, at forebyggelse er afgørende for at bryde fødekæden til kriminaliteten.

“Vi vil spørge justitsministeren, hvorfor man har valgt at lukke det nationale opsamlingscenter i en tid, hvor der netop er behov for alle gode kræfter til at få bugt med den grove vold blandt unge,” siger Peter Skaarup.

Retsordfører Line Barfod fra Enhedslisten mener heller ikke, at der bliver gjort nok for at stoppe volden.

“Det lyder jo fuldstændig tåbeligt og kortsigtet at nedlægge de konkrete indsatser, som skal forebygge volden. Jeg mener, man skal give nogle permanente bevillinger og være indstillet på, at det er et langt, sejt træk, som ikke bare kaster resultater af sig efter kort tid “.

Fakta

De seneste 10 års initiativer til forebyggelse af vold.

Voldssekretariatet 1997-1999.

Pris ca. 20 millioner kroner

Et samarbejde mellem Justitsministeriet, Socialministeriet og Undervisningsministeriet. Lavede kampagnen AMOK IGEN, der kunne opleves på diskotekernes toiletter. Det årlige driftsbudget for den treårige indsats var på 2,7 millioner kroner. Derudover havde man en pulje på 12 millioner kroner til projekter.

Udrykningsholdet 2000-2003.

Pris ca. 21 millioner kroner

Videns- og rådgivningscenter for utilpassede unge

Formål: at hjælpe amter, kommuner, politikredse og andre aktører i indsatsen over for de utilpassede unge. Under ledelse af journalist Ole Hammer blev Udrykningsholdet mest kendt for interne stridigheder og personalerejser til familiemedlemmer. Udrykningsholdet kostede ca. 7 millioner kroner årligt.

Den Voldsforebyggende Enhed 2001-2005.

Pris ca. 18 millioner kroner

Videns-, udviklings- og ressourcecenter inden for forebyggelse af fysisk og psykisk vold. Regeringen udpegede otte fokus- områder, som enheden arbejdede med. Forebyggelse af seksuelle overgreb, vold på arbejdspladsen, vold i nattelivet, fodboldrelateret vold og vold begået af unge med en anden etnisk baggrund. Afdelingen havde fire medarbejdere og to millioner årligt til indsatser. Det kriminalpræventive råd modtager fortsat de to millioner kroner fra finansloven til generelle indsatser.

Oprindeligt bragt i INFORMATION d.15. Januar 2008.