Archive for the ‘Ungdomskriminalitet’ Category

Gennem halvandet år har en gruppe børn og unge fra Mjølnerparken chikaneret Cafe Hvepsereden på Nørrebro.

Døren til Cafe Hvepsereden går op. Gæsterne holder vejret, er det nu en gæst eller en hjulkapsel der kommer ind. Om vinteren er det isklumper som kastes ind i lokalet, hvor mange ældre danskere sidder og nyder en forfriskning. I forgårs kom der så en sten gennem vinduet. Heldigvis sad der ikke nogen gæster ved bordet lige indenfor døren, men nu har indehaveren, de ansatte og gæsterne fået nok.

“Det har stået på i snart halvandet år. Det er den samme gruppe af små drenge som åbenbart synes det er morsomt at gå forbi her og genere os”, siger en af de ansatte.

Episoderne som der har været mange af, foregår typisk på hverdage mellem 15-16 fortæller en stamgæst der har vidne til mindst fem tilfælde af chikane.

“Nogle gange går der en uge mellem at der sker noget og andre gange så kommer de flere gange i den samme uge og altid lige efter skoletid” siger gæsten der foretrækker at være anonym.

Kommunen er kontaktet
Hvorfor chikanen og hærværket er startet, ved hverken indehaveren eller de ansatte på værtshuset, men nu skal det stoppes. Derfor har de taget kontakt til Københavns Kommune og nærpolitiet.

“De må gøre noget inden det går helt galt og nogen af vores ældre gæster eller personalet kommer til skade”, siger indehaveren. Han har flere gange uden held jagtet gruppen ned af gaden. Det samme har ejendommens vicevært forsøgt, men lige lidt hjælper det.

Kommunens SSP samarbejde har da også reageret prompte på henvendelsen. Allerede dagen efter fik Cafe Hvepsereden besøg af medarbejdere fra akutgruppens opsøgende team. Nu er de i gang med, at finde ud af hvem det er som står bag hærværket. Den smadrede rude er blevet repareret, men der ligger en regning og venter på de unge mennesker.

Samme problem på Cafe Heimdal
Flere af gæsterne fortæller at de har oplevet det samme 100 meter nede ad gaden på Heimdals Bodega. For også her oplever man chikane fra unge mennesker. Spørgsmålet er hvor mange af de gamle værtshuse på Nørrebro der egentlig er udsat for denne form for intolerance. Og hvorfor gruppen på 7-8 unge i 10-12 års alderen ikke har nogle mere meningsfyldte aktiviteter at foretage sig. Ligesom man med rette kan spørge hvor børnenes forældre er henne i denne sag.

Uanset hvordan tingene hænger sammen så er det uacceptabelt med den stigende intolerance mellem danskere og kvarterets nydanskere. Eksempler som disse er i stigning på Nørrebro og bidrager ikke konstruktivt til integrationen.¨

En smadret rude kom der ud af de unges besøg i mandags.

Koordinator for Københavns Kommunes EXIT program, Henrik Bastholm, har valgt ikke at forlænge sin kontrakt med kommunen. Henrik Bastholm var ellers udpeget til at være manden der skulle stå i spidsen for Københavns Kommunes EXIT program. Et initiativ som allerede kort tid efter opstart blev erklæret en succes, af projektet selv.

Spørgsmålet er hvorfor Henrik Bastholm trods den “store” succes har valgt at forlade programmet. Det er endnu uvist hvem der overtager opgaven, men alt andet lige er det ikke et godt tegn, at den første koordinator forlader programmet efter så kort tid.

Formålet med Københavns Kommunes EXIT program er at give en hjælpende hånd til bandemedlemmer, som ønsker at forlade det kriminelle miljø. Programmet bygger blandt andet på, at dem som forlader banderne får et arbejde med løntilskud, tilbud om uddannelse, ny bolig og en nært tilknyttet mentor, som holder øje med dem.

I følge Københavns Kommune har 25 bandemedlemmer taget i mod tilbuddet om at komme med i programmet på bare fire måneder.

Læs mere om EXIT programmet (download pdf med programbeskrivelse og indstilling til Økonomiudvalget)

To nye hotspot chefer er ansat til at koordinere den tryghedsskabende og kriminalpræventive indsats på Nørrebro.

Hotspot er en midlertidig, områdebaseret indsats med klare mål og klart ledelsesansvar, som skal være med til at reducere kriminalitet og skabe øget tryghed i et område.

Københavns Kommune har udpeget to områder af Nørrebro til Hotspot indsats. Det ene Hotspot er området omkring Blågårdsgade kvarteret. Et område der er berygtet for at være ramt af bandekriminalitet og styret af skruppeløse kriminelle.

Det andet område er velsagtens mest kendt for at huse det sociale boligbyggeri, Mjølnerparken. Det strækker sig fra Tagensvej til Jagtvej og over Haraldsgade, som en trekant.

To kvinder i front
Københavns Kommunes Beskæftigelse- og Integrationsforvaltning har ansat to kvinder til at stå for indsatsen. Tine Gammelby, skal prøve kræfter med Blågårds Plads og kommer med en baggrund som SSP-Konsulent i Frederiksberg Kommune. Merete Olesen skal lede indsatsen på ydre Nørrebro med afsæt i en baggrund som Politikommissær hos Sydøstjyllands Politi.

Disse to kvinder kommer uden underdrivelse på deres livs opgave. Dels skal de forsøge at rette op på at Nørrebro er det område i København, hvor borgerne ifølge en tryghedsmåling som Københavns Kommune har foretaget (Tryghedsindeks København 2010), er mest utrygge. Herudover skal de forsøge at vende en negativ udvikling som har stået på i alt for lang tid. Intet sted i Danmark er der flere utilpassede, kriminalitetstruede unge end på Nørrebro.

Spådom: Får ikke et ben til jorden
En lignende indsats i Valby er af flere udråbt til en succes. Forrige år modtog Hotspot Valby en pris fra Integrationsministeriet, men herude på Nørrebro får de to kvinder ikke et ben til jorden. Problemerne er så omfangsrige at der skal mere end nogle søde piger og en midlertidig indsats til at ændre på udviklingen.

Unge svigtet af alle
De unge på Nørrebro er i den grad blevet svigtet. Først af deres forældre, som ikke har magtet opgaven med at opdrage dem og føre bare nogenlunde tilsyn med hvad de unge mennesker går og laver.

Dernæst af skolen som har opgivet dem fordi deres adfærd var af en sådan karakter at denne ikke kunne rummes i skolen og det var nemmere at udskrive dem af skolen end forholde sig til deres problematiske adfærd.

Boligselskaberne har forlængst valgt deres strategi, nemlig at få de dårligst fungerende familier smidt ud af boligerne og til sidst har myndighederne med regeringen i spidsen, ensidigt satset på strengere straffe, en nedsættelse af den kriminelle lavalder og øget politi patruljering.

Ingen tager ansvar for problemerne
Ingen har formået at dæmme op for den radikalisering og udvikling af ekstrem adfærd, som i dag kendetegner Nørrebro. For ingen har taget ansvar for problemerne og nu skal en midlertidig indsats forsøge at rydde op i den dynd. Som amerikanerne ville sige, too little – too late. Nørrebro er i praksis en bydel uden social kontrol og alt tyder på, at det er alt for sent, at Hotspot indsatsen iværksættes.

Møder om Hotspots
I et forsøg på at overbevise borgerne om at man gør noget, har Kommunen og Nørrebos Lokal udvalg inviteret beboerne til to orienteringsmøder om de nye Hotspots. Det første møde blev afholdt den 10. januar på indre Nørrebro og det andet møde finder sted den 17. januar på ydre Nørrebro. På møderne kan borgerne møde Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren, samt de nye Hotspot chefer. Deltagerne kan desuden stille spørgsmål til indsatsen og komme med inputs.

Læs mere om de kommende Hotspots HER

Beskæftigelsesministeriets eget projekt kan ikke skaffe jobs til straffede unge i det offentlige. Leder af projekt High Five, Ole Hessel, udtaler til flere medier at det på fjerde år endnu ikke er lykkedes at finde et eneste job i det offentlige til en tidligere straffet.

Minister praktiserer ikke selv hvad han prædiker

Man behøver tilsyneladende ikke selv at praktisere det man prædiker. For det var vel ikke sværere end at man startede med at ansætte nogle straffede unge, som piccoliner i ministeriets reception. Hvis daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, virkelig ville give de kriminalitets belastede unge en chance, så var det vel oplagt at kigge på egne muligheder.

Det virker jo en smule paradoksalt at den ene afdeling iværksætter indsatser for at hjælpe kriminalitetsbelastede unge videre, imens en anden afdeling modarbejder indsatsen.

Manglede arbejdskraft

Mens der stadig var fuld beskæftigelse og stor efterspørgsel på arbejdskraft i Danmark, besluttede Beskæftigelsesministeriet at donere 20 millioner kroner til netværket af virksomhedsledere i Danmark. Her havde man en idé om at der lå en skjult ressource gemt hos ledige personer med pletter på straffeattesten.

Pengene er siden 2005 omsat til det 4-årige projekt “High Five”, som arbejder for at finde jobs til straffede unge. Problemet har så været at Ministeriet selv og en lang række andre offentlige myndigheder har takket nej til at tage i mod en ung med plettet stratte attest.

Straffeattest ødelægger det for mange

Det eneste samfundet får ud af, at holde de straffede udenfor arbejdsmarkedet, er mere kriminalitet. Det kan derfor virke uheldigt at den straffeattest, som oprindeligt blev indført for dels for at give arbejdsgivere en mulighed for at orientere sig om en jobsøgendes kriminalitets historik, i dag fungerer som et udelukkelses instrument for offentlige myndigheder.

Samt for at skabe en kriminalpræventiv afskrækkelse hos børn og unge i det danske land.

“- så kan du ikke få job som revisor eller politibetjent” lød standard formuleringen hos skolelærerer og SSP personer altid.

Fakta: Projekt High Five

High Five opererer med tre grupper af unge, dem uden pletter på straffeattesten, dem med pletter også dem der afsoner en dom. Siden lanceringen i 2006 er det lykkedes at få matchet ca.350 unge med virksomheder. Det er især i hovedstadsområdet at det er lykkedes at komme igennem til arbejdsgiverne, men altså ikke til nogle offentlige arbejdsgivere.

Ifølge en evaluering fra projektet så er 66% af de unge stadig i arbejde, hvilket giver en kontakt pris pr. job på kr. 86.580,00. Det er alt andet lige væsentligt billigere end så godt som samtlige andre foranstaltninger, der skal hjælpe unge ud af kriminalitet. Projektet løber til udgangen af 2009.

Kilder:

Evaluering af projekt High Five

Barrieredokument til Beskæftigelsesministeren

DR artikel: “Det offenlige undgår straffede” redigeret af Pia Dramshøj

Weblink: High Five hjemmeside