Posts Tagged ‘Nørrebro’

Den seneste uges angreb i form af vrede unge nydanskeres stenkast mod brandfolk i Mjølnerparken har fået FOA og SF til at komme med deres bud på en løsning. De unge skal have en bedre forståelse for brandvæsenets opgaver.

FOA og SF i drømmeland

Fagforeningen FOA og SF er ifølge Ritzau, blevet enige om, at løsningen på problemerne med stenkast ligger i at skabe en større forståelse for brandvæsenets opgaver blandt de vrede unge. Løsningen bygger på en idé om, at oprette et “Ungdoms brandkorps”, som kan give de unge en forståelse for, hvordan brande forebygges og slukkes.

– De unge skal uddannes, så de får den respekt for brandmændene, som de bør have, siger Reiner Burgwald, sektorformand i FOA. Og han støttes af SF´s retsordfører Karina Lorentzen.

– Hvis de unge er gjort til små brandmænd, er de minihjælpere, når brandvæsnet rykker ud. Det vil få angrebene til at falde, siger Karina Lorentzen til Ritzau.

Forslaget viser desværre, at FOA og SF opholder sig i drømmeland, for de er ikke engang tæt på årsagen til problemet. Men symptomatisk for hele håndteringen af problemerne er at man forsøger, at angribe dets udtryk og ikke dets udspring.

Den seneste uges angreb på brandmænd i Mjølnerparken er et udtryk for modborgerskab og ikke manglende forståelse for brandfolkenes arbejde. Alt er andet lige er det nemmere for de vrede unge mænd i en af landets hårdest belastede bebyggelser, at angribe brandbiler end politibiler. Brandmænd er jo ikke bevæbnet med våben, ligesom de ikke har modtaget træning i magtanvendelse som politiet har.

Misforstået årsagen til stenkasteriet
Desværre har såvel FOA som SF´s retsordfører helt misforstået årsagen til at de unge kaster med sten i mod brandbilerne.Men det kræver jo ikke nogen særligt høj IQ at forstå hvorfor man skal respektere udrykningskøretøjer som brandbiler eller ambulancer. Deres adfærd er et udtryk for “modborgerskab” og er en del af en stigende tendens blandt især unge med arabisk baggrund. Alle symboler på det samfund som har frosset dem ude, som tager afstand fra deres overbevisning er mulige mål for deres frustration.

Og eksemplerne på “modborgerskabet” på Nørrebro er mange og i den næste tid vil vi her på sitet bringe dem til læserens overvejelse. For det er ikke muligt at finde holdbare løsninger på den denne bevægelse før vi anerkender dens sigte og udtryk.

To nye hotspot chefer er ansat til at koordinere den tryghedsskabende og kriminalpræventive indsats på Nørrebro.

Hotspot er en midlertidig, områdebaseret indsats med klare mål og klart ledelsesansvar, som skal være med til at reducere kriminalitet og skabe øget tryghed i et område.

Københavns Kommune har udpeget to områder af Nørrebro til Hotspot indsats. Det ene Hotspot er området omkring Blågårdsgade kvarteret. Et område der er berygtet for at være ramt af bandekriminalitet og styret af skruppeløse kriminelle.

Det andet område er velsagtens mest kendt for at huse det sociale boligbyggeri, Mjølnerparken. Det strækker sig fra Tagensvej til Jagtvej og over Haraldsgade, som en trekant.

To kvinder i front
Københavns Kommunes Beskæftigelse- og Integrationsforvaltning har ansat to kvinder til at stå for indsatsen. Tine Gammelby, skal prøve kræfter med Blågårds Plads og kommer med en baggrund som SSP-Konsulent i Frederiksberg Kommune. Merete Olesen skal lede indsatsen på ydre Nørrebro med afsæt i en baggrund som Politikommissær hos Sydøstjyllands Politi.

Disse to kvinder kommer uden underdrivelse på deres livs opgave. Dels skal de forsøge at rette op på at Nørrebro er det område i København, hvor borgerne ifølge en tryghedsmåling som Københavns Kommune har foretaget (Tryghedsindeks København 2010), er mest utrygge. Herudover skal de forsøge at vende en negativ udvikling som har stået på i alt for lang tid. Intet sted i Danmark er der flere utilpassede, kriminalitetstruede unge end på Nørrebro.

Spådom: Får ikke et ben til jorden
En lignende indsats i Valby er af flere udråbt til en succes. Forrige år modtog Hotspot Valby en pris fra Integrationsministeriet, men herude på Nørrebro får de to kvinder ikke et ben til jorden. Problemerne er så omfangsrige at der skal mere end nogle søde piger og en midlertidig indsats til at ændre på udviklingen.

Unge svigtet af alle
De unge på Nørrebro er i den grad blevet svigtet. Først af deres forældre, som ikke har magtet opgaven med at opdrage dem og føre bare nogenlunde tilsyn med hvad de unge mennesker går og laver.

Dernæst af skolen som har opgivet dem fordi deres adfærd var af en sådan karakter at denne ikke kunne rummes i skolen og det var nemmere at udskrive dem af skolen end forholde sig til deres problematiske adfærd.

Boligselskaberne har forlængst valgt deres strategi, nemlig at få de dårligst fungerende familier smidt ud af boligerne og til sidst har myndighederne med regeringen i spidsen, ensidigt satset på strengere straffe, en nedsættelse af den kriminelle lavalder og øget politi patruljering.

Ingen tager ansvar for problemerne
Ingen har formået at dæmme op for den radikalisering og udvikling af ekstrem adfærd, som i dag kendetegner Nørrebro. For ingen har taget ansvar for problemerne og nu skal en midlertidig indsats forsøge at rydde op i den dynd. Som amerikanerne ville sige, too little – too late. Nørrebro er i praksis en bydel uden social kontrol og alt tyder på, at det er alt for sent, at Hotspot indsatsen iværksættes.

Møder om Hotspots
I et forsøg på at overbevise borgerne om at man gør noget, har Kommunen og Nørrebos Lokal udvalg inviteret beboerne til to orienteringsmøder om de nye Hotspots. Det første møde blev afholdt den 10. januar på indre Nørrebro og det andet møde finder sted den 17. januar på ydre Nørrebro. På møderne kan borgerne møde Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren, samt de nye Hotspot chefer. Deltagerne kan desuden stille spørgsmål til indsatsen og komme med inputs.

Læs mere om de kommende Hotspots HER

I Sverige har man det. I Norge har man haft det længe,  men i Danmark har myndighederne ingen EXIT strategi for bandemedlemmer. Et tilbud til de unge der får kolde fødder midt i bandekrigen. For de unge kan ikke få kvalificeret hjælp af myndighederne som det er i dag. Det til trods for at Rikke Hvilshøj på vegne af Regeringen allerede tidligt i 2006 var ude og love, at nu ville man satse på at udvikle EXIT strategier for de unge som var havnet i ekstreme fællesskaber.

Ingen hjælp at hente

Krigen raser og kræver med jævne mellemrum sine ofre. I onsdags gik det ud over en 29-årig tilsyneladende tilfældig famliefar, der var ude og gå med sin barnevogn på Nørrebro. Trods et voldsomt motorcykel drive-by på åben gade var familien heldige, de slap alle med livet i behold. Men på et tidspunkt så løber heldet ud.

For mens det af mange eksperter, forudsigelige opgør udspiller sig i det åbne byrum, så er krigen med sine afstumpede og nådesløse angreb, med til at gøre hverdagen utryg for rigtig mange borgere og især børnefamilier på Nørrebro. De er lidt i samme situation som unge bandemedlemmer der gerne vil ud af banderne. Der er ingen hjælp at hente.

Ensidig satsning på bekæmpelse forlænger krigen

Det skyldes, at bandekrigen indtil videre kun er blevet mødt med forargelse og harme hos beslutningstagerne. Skarpt efterfulgt at lovstramninger og massive bekæmpelses- og inddæmningsindsatser af Politiet og andre myndigheder, som SKAT.

Og det er da helt sikkert enormt irriterende for en bandeleder, at SKAT tager hans Mercedes eller konfiskerer en Harley fra et HA´medlem, for så har de jo et besvær med at skal ud og købe en ny.

Men det er altså ikke det som stopper krigen. Lige så længe der er så store omsætningsaktiver (værdier) i form af Hash markedet at slås om, så vil “butikkerne” kæmpe om markedsandele. Det må dog forventes, at ligesom på det “frie” marked, så finder parterne på et tidspunkt en løsning omkring fordelingen af markedet. Et marked der jo så langt overstiger værdien nogen bil eller motorcykel, at det hele tiden er muligt at tilføre nye resourcer til konflikten. Dermed forlænges krigen – fordi man ikke får brudt fødekæden og afbrudt tilgangen af nye midler.

Mangler en klar strategi

Parterne kan under de nuværende omstændigheder hele tiden indkøbe nyt udstyr og rekruttere flere folk. Fordi “cash flowét” ikke afbrydes og fordi man ikke arbejder langt mere aktivt på, at få de unge ud af banderne. Man har simpelthen endnu ikke fået sat sige ned og skruet et godt program sammen. Hvilket bekræfter det åbenlyse, nemlig at myndighederne ikke har nogen klar strategi for hvordan de vil få bragt krigen til ophør. De sovser rundt i forudsigelige stramninger og i mens bliver uskyldige skudt ned på gaden.

Hvor længe vil borgerne blive ved med at acceptere, at man ikke arbejder langt mere målrettet på de to aktionsfelter som beviseligt kan bringe krigen til et ophør.

Nemlig at afvikle kamptropperne gennem et stærkt og målrettet EXIT program og indskrænke pengestrømmen til de kriminelle miljøer gennem en legalisering af Cannabis, som det er set i Holland.

Hvis man kigger på den måde hvormed man har udsultet hele det kriminalitetsforebyggende arbejde og sjoflet de specifikke indsatser som skulle forebygge at vi i Danmark, nåede til dette punkt i vores kriminalitetsbillede, så vil det overraske hvis det pludselig var nu, at man begyndte på, at tage de rigtige beslutninger. Eller bare vil føre de ting ud i livet som man har lagt frem til borgerne.

Hvilshøjs tanker om et EXIT program, kom aldrig længere end i avisen og derfor er det her ikke nu, hvor der er mest brug for det.