Pinligt: Ingen EXIT strategi for bandemedlemmer i Danmark

april 24, 2009 in Artikler, Bandekriminalitet, Nyheder, Radikalisering
Tags: bandekrig, bandekriminalitet, bandemedlemmer, Bander, barnevogn, bekæmpelse, Danmark, fødekæden, forargelse, forebyggelse, harme, hjælp, inddæmning, integrationsminister, lovstramninger, Nørrebro, Norge, ofre, politi, Politiet, regeringen, Rikke Hvilshøj, SKAT, slås, strategi, Sverige, unge, vold

I Sverige har man det. I Norge har man haft det længe,  men i Danmark har myndighederne ingen EXIT strategi for bandemedlemmer. Et tilbud til de unge der får kolde fødder midt i bandekrigen. For de unge kan ikke få kvalificeret hjælp af myndighederne som det er i dag. Det til trods for at Rikke Hvilshøj på vegne af Regeringen allerede tidligt i 2006 var ude og love, at nu ville man satse på at udvikle EXIT strategier for de unge som var havnet i ekstreme fællesskaber.

Ingen hjælp at hente

Krigen raser og kræver med jævne mellemrum sine ofre. I onsdags gik det ud over en 29-årig tilsyneladende tilfældig famliefar, der var ude og gå med sin barnevogn på Nørrebro. Trods et voldsomt motorcykel drive-by på åben gade var familien heldige, de slap alle med livet i behold. Men på et tidspunkt så løber heldet ud.

For mens det af mange eksperter, forudsigelige opgør udspiller sig i det åbne byrum, så er krigen med sine afstumpede og nådesløse angreb, med til at gøre hverdagen utryg for rigtig mange borgere og især børnefamilier på Nørrebro. De er lidt i samme situation som unge bandemedlemmer der gerne vil ud af banderne. Der er ingen hjælp at hente.

Ensidig satsning på bekæmpelse forlænger krigen

Det skyldes, at bandekrigen indtil videre kun er blevet mødt med forargelse og harme hos beslutningstagerne. Skarpt efterfulgt at lovstramninger og massive bekæmpelses- og inddæmningsindsatser af Politiet og andre myndigheder, som SKAT.

Og det er da helt sikkert enormt irriterende for en bandeleder, at SKAT tager hans Mercedes eller konfiskerer en Harley fra et HA´medlem, for så har de jo et besvær med at skal ud og købe en ny.

Men det er altså ikke det som stopper krigen. Lige så længe der er så store omsætningsaktiver (værdier) i form af Hash markedet at slås om, så vil “butikkerne” kæmpe om markedsandele. Det må dog forventes, at ligesom på det “frie” marked, så finder parterne på et tidspunkt en løsning omkring fordelingen af markedet. Et marked der jo så langt overstiger værdien nogen bil eller motorcykel, at det hele tiden er muligt at tilføre nye resourcer til konflikten. Dermed forlænges krigen – fordi man ikke får brudt fødekæden og afbrudt tilgangen af nye midler.

Mangler en klar strategi

Parterne kan under de nuværende omstændigheder hele tiden indkøbe nyt udstyr og rekruttere flere folk. Fordi “cash flowét” ikke afbrydes og fordi man ikke arbejder langt mere aktivt på, at få de unge ud af banderne. Man har simpelthen endnu ikke fået sat sige ned og skruet et godt program sammen. Hvilket bekræfter det åbenlyse, nemlig at myndighederne ikke har nogen klar strategi for hvordan de vil få bragt krigen til ophør. De sovser rundt i forudsigelige stramninger og i mens bliver uskyldige skudt ned på gaden.

Hvor længe vil borgerne blive ved med at acceptere, at man ikke arbejder langt mere målrettet på de to aktionsfelter som beviseligt kan bringe krigen til et ophør.

Nemlig at afvikle kamptropperne gennem et stærkt og målrettet EXIT program og indskrænke pengestrømmen til de kriminelle miljøer gennem en legalisering af Cannabis, som det er set i Holland.

Hvis man kigger på den måde hvormed man har udsultet hele det kriminalitetsforebyggende arbejde og sjoflet de specifikke indsatser som skulle forebygge at vi i Danmark, nåede til dette punkt i vores kriminalitetsbillede, så vil det overraske hvis det pludselig var nu, at man begyndte på, at tage de rigtige beslutninger. Eller bare vil føre de ting ud i livet som man har lagt frem til borgerne.

Hvilshøjs tanker om et EXIT program, kom aldrig længere end i avisen og derfor er det her ikke nu, hvor der er mest brug for det.

Offentlige arbejdsgivere vender straffede ryggen

april 17, 2009 in Artikler, Nyheder, Ungdomskriminalitet
Tags: arbejdskraft, arbejdsmarked, beskæftigelse, beskæftigelsesminister, Claus Hjorth Frederiksen, Danmark, forebyggelse, kriminalpræventiv, marginalisering, millioner, projekt High Five, straffeattest, straffede, Ungdomskriminalitet, unge

Beskæftigelsesministeriets eget projekt kan ikke skaffe jobs til straffede unge i det offentlige. Leder af projekt High Five, Ole Hessel, udtaler til flere medier at det på fjerde år endnu ikke er lykkedes at finde et eneste job i det offentlige til en tidligere straffet.

Minister praktiserer ikke selv hvad han prædiker

Man behøver tilsyneladende ikke selv at praktisere det man prædiker. For det var vel ikke sværere end at man startede med at ansætte nogle straffede unge, som piccoliner i ministeriets reception. Hvis daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, virkelig ville give de kriminalitets belastede unge en chance, så var det vel oplagt at kigge på egne muligheder.

Det virker jo en smule paradoksalt at den ene afdeling iværksætter indsatser for at hjælpe kriminalitetsbelastede unge videre, imens en anden afdeling modarbejder indsatsen.

Manglede arbejdskraft

Mens der stadig var fuld beskæftigelse og stor efterspørgsel på arbejdskraft i Danmark, besluttede Beskæftigelsesministeriet at donere 20 millioner kroner til netværket af virksomhedsledere i Danmark. Her havde man en idé om at der lå en skjult ressource gemt hos ledige personer med pletter på straffeattesten.

Pengene er siden 2005 omsat til det 4-årige projekt “High Five”, som arbejder for at finde jobs til straffede unge. Problemet har så været at Ministeriet selv og en lang række andre offentlige myndigheder har takket nej til at tage i mod en ung med plettet stratte attest.

Straffeattest ødelægger det for mange

Det eneste samfundet får ud af, at holde de straffede udenfor arbejdsmarkedet, er mere kriminalitet. Det kan derfor virke uheldigt at den straffeattest, som oprindeligt blev indført for dels for at give arbejdsgivere en mulighed for at orientere sig om en jobsøgendes kriminalitets historik, i dag fungerer som et udelukkelses instrument for offentlige myndigheder.

Samt for at skabe en kriminalpræventiv afskrækkelse hos børn og unge i det danske land.

“- så kan du ikke få job som revisor eller politibetjent” lød standard formuleringen hos skolelærerer og SSP personer altid.

Fakta: Projekt High Five

High Five opererer med tre grupper af unge, dem uden pletter på straffeattesten, dem med pletter også dem der afsoner en dom. Siden lanceringen i 2006 er det lykkedes at få matchet ca.350 unge med virksomheder. Det er især i hovedstadsområdet at det er lykkedes at komme igennem til arbejdsgiverne, men altså ikke til nogle offentlige arbejdsgivere.

Ifølge en evaluering fra projektet så er 66% af de unge stadig i arbejde, hvilket giver en kontakt pris pr. job på kr. 86.580,00. Det er alt andet lige væsentligt billigere end så godt som samtlige andre foranstaltninger, der skal hjælpe unge ud af kriminalitet. Projektet løber til udgangen af 2009.

Kilder:

Evaluering af projekt High Five

Barrieredokument til Beskæftigelsesministeren

DR artikel: “Det offenlige undgår straffede” redigeret af Pia Dramshøj

Weblink: High Five hjemmeside

Venstre: Sænk den kriminelle lavalder

april 15, 2009 in Artikler, Bandekriminalitet, Lovforslag, Nyheder, Unge & Vold
Tags: anbefalinger, Anders Fogh Rasmussen, børn, Berlingske Tidende, Brian Mikkelsen, Justitsminister, knæfald, kriminel lavalder, Lars Løkke Rasmussen, Lene Espersen, Michael Hviid Jacobsen, Retsudvalget, straffeloven, TV2, ungdomskommission, Ungdomskriminalitet, unge

Regeringen nedsatte sidste år en ungdomskommission som skal komme med en række anbefalinger omkring ungdomskriminalitet senere på året.  Alligevel vælger Venstre allerede nu at ture frem med en gammel traver, nemlig en nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år.

En af ekspertene på bandekriminalitet, sociolog Michael Hviid Jakobsen fra Aalborg Universitet, udtaler til Berlingske Tidende, at det godt kan være en god idé, med en sænkelse af den kriminelle lavalder, men kun for nogle bestemte typer kriminalitet.

Dansk Folkeparti har længe været tilhænger af en nedsættelse og hilser Venstres signaler velkommen.

Løkkes knæfald for DF

Man kan vel allerede nu tale om en forskel på Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen. I Marts 2005 mens Styrmand Fogh stadig stod ved roret, var Regeringen helt anderledes indstillet over for løsningen af problemerne med kriminalitetsbelastede børn og unge. Dansk Folkeparti stillede i 2005 forslag om en nedsættelse, men det lykkedes dengang ikke at samle et flertal bag forslaget.

I et svar til Folketingets Retsudvalg kommer daværende Justitsminister Lene Espersen (K) med en redegørelse for Regeringens synspunkt i sagen, heraf fremgår det blandt andet at:

Regeringen har ikke overvejelser om at foreslå den kriminelle lavalder sænket.

Børn og unge under 15 år skal ikke straffes. Unge under 15 år har stadig først og fremmest brug for omsorg og støtte i deres udvikling hen imod at blive voksne.

Det betyder ikke, at det ikke skal medføre en reaktion fra samfundet, når børn og unge under 15 år begår kriminalitet.

Det er imidlertid regeringens opfattelse, at indsatsen over for unge under 15 år, der begår kriminalitet, ikke skal bygge på straffende foranstaltninger, men derimod primært koncentrere sig om at få de unge ud af kriminalitet ved at iværksætte de nødvendige sociale hjælpeforanstaltninger.

(Svar afgivet i spm. 77 – 1.4.2005)

Spørgsmålet er om de Konservative hopper med på vognen denne gang. Justitsminister Brian Mikkelsen har ifølge Berlingske Tidende d.14.04.09. ingen kommentarer før Ungdomskommissionen kommer med deres anbefalinger til sommer.

Ventres retsordfører: Afskaf den kriminelle lavalder

Venstres retsordfører Kim Andersen tager nu skridtet videre her til morgen og foreslår, at man helt afskaffer den kriminelle lavalder. Retsordfører Morten Østergaard fra de Radikale mener at det er helt hen i vejret og at man i stedet skal tage forebyggelses handskerne på og se at få samlet op på et område som man har svigtet gennem de sidste syv år, udtaler den radikale retsordfører til TV2 Nyhederne i dag.

Fakta:

Børn under den kriminelle lavalder kan i dag ikke straffes for deres kriminelle handlinger. Den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år, jf. straffelovens § 15. Denne aldersgrænse har ikke været ændret siden straffelovens vedtagelse i 1930.