Pinligt: Ingen EXIT strategi for bandemedlemmer i Danmark

april 24, 2009 in Artikler, Bandekriminalitet, Nyheder, Radikalisering
Tags: bandekrig, bandekriminalitet, bandemedlemmer, Bander, barnevogn, bekæmpelse, Danmark, fødekæden, forargelse, forebyggelse, harme, hjælp, inddæmning, integrationsminister, lovstramninger, Nørrebro, Norge, ofre, politi, Politiet, regeringen, Rikke Hvilshøj, SKAT, slås, strategi, Sverige, unge, vold

I Sverige har man det. I Norge har man haft det længe,  men i Danmark har myndighederne ingen EXIT strategi for bandemedlemmer. Et tilbud til de unge der får kolde fødder midt i bandekrigen. For de unge kan ikke få kvalificeret hjælp af myndighederne som det er i dag. Det til trods for at Rikke Hvilshøj på vegne af Regeringen allerede tidligt i 2006 var ude og love, at nu ville man satse på at udvikle EXIT strategier for de unge som var havnet i ekstreme fællesskaber.

Ingen hjælp at hente

Krigen raser og kræver med jævne mellemrum sine ofre. I onsdags gik det ud over en 29-årig tilsyneladende tilfældig famliefar, der var ude og gå med sin barnevogn på Nørrebro. Trods et voldsomt motorcykel drive-by på åben gade var familien heldige, de slap alle med livet i behold. Men på et tidspunkt så løber heldet ud.

For mens det af mange eksperter, forudsigelige opgør udspiller sig i det åbne byrum, så er krigen med sine afstumpede og nådesløse angreb, med til at gøre hverdagen utryg for rigtig mange borgere og især børnefamilier på Nørrebro. De er lidt i samme situation som unge bandemedlemmer der gerne vil ud af banderne. Der er ingen hjælp at hente.

Ensidig satsning på bekæmpelse forlænger krigen

Det skyldes, at bandekrigen indtil videre kun er blevet mødt med forargelse og harme hos beslutningstagerne. Skarpt efterfulgt at lovstramninger og massive bekæmpelses- og inddæmningsindsatser af Politiet og andre myndigheder, som SKAT.

Og det er da helt sikkert enormt irriterende for en bandeleder, at SKAT tager hans Mercedes eller konfiskerer en Harley fra et HA´medlem, for så har de jo et besvær med at skal ud og købe en ny.

Men det er altså ikke det som stopper krigen. Lige så længe der er så store omsætningsaktiver (værdier) i form af Hash markedet at slås om, så vil “butikkerne” kæmpe om markedsandele. Det må dog forventes, at ligesom på det “frie” marked, så finder parterne på et tidspunkt en løsning omkring fordelingen af markedet. Et marked der jo så langt overstiger værdien nogen bil eller motorcykel, at det hele tiden er muligt at tilføre nye resourcer til konflikten. Dermed forlænges krigen – fordi man ikke får brudt fødekæden og afbrudt tilgangen af nye midler.

Mangler en klar strategi

Parterne kan under de nuværende omstændigheder hele tiden indkøbe nyt udstyr og rekruttere flere folk. Fordi “cash flowét” ikke afbrydes og fordi man ikke arbejder langt mere aktivt på, at få de unge ud af banderne. Man har simpelthen endnu ikke fået sat sige ned og skruet et godt program sammen. Hvilket bekræfter det åbenlyse, nemlig at myndighederne ikke har nogen klar strategi for hvordan de vil få bragt krigen til ophør. De sovser rundt i forudsigelige stramninger og i mens bliver uskyldige skudt ned på gaden.

Hvor længe vil borgerne blive ved med at acceptere, at man ikke arbejder langt mere målrettet på de to aktionsfelter som beviseligt kan bringe krigen til et ophør.

Nemlig at afvikle kamptropperne gennem et stærkt og målrettet EXIT program og indskrænke pengestrømmen til de kriminelle miljøer gennem en legalisering af Cannabis, som det er set i Holland.

Hvis man kigger på den måde hvormed man har udsultet hele det kriminalitetsforebyggende arbejde og sjoflet de specifikke indsatser som skulle forebygge at vi i Danmark, nåede til dette punkt i vores kriminalitetsbillede, så vil det overraske hvis det pludselig var nu, at man begyndte på, at tage de rigtige beslutninger. Eller bare vil føre de ting ud i livet som man har lagt frem til borgerne.

Hvilshøjs tanker om et EXIT program, kom aldrig længere end i avisen og derfor er det her ikke nu, hvor der er mest brug for det.

Eksperter: Forebyggelsen af vold er præget af hovsaløsninger

april 10, 2009 in Artikler, Unge & Vold
Tags: Benny Lihme, Bertel Haarder, brandslukning, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, fiasko, forebyggelse, hovsaløsninger, integration, integrationsminister, Københavns Universitet, Lars Holmberg, Line Barfod, moralsk panik, Peter Skaarup, Politiet, politik, regeringen, signalpolitik, Social Kritik, straffe, tiltag, Udrykningsholdet, ungdomsvold, utilpassede unge, visitationszoner, vold, voldsforebyggelse, Voldssekretariatet

Siden 2003 har regeringen lukket det ene voldsforebyggende initiativ efter det andet. De seneste otte års voldsforebyggelse har været præget af politiske hovsaløsninger og forsøg på brandslukning mener flere eksperter.

Politikerne råber i kor på stramninger og en forstærket forebyggelse af vold: Mere videoovervågning, flere visitationszoner, strengere straffe, hurtigere straffe og så videre. Men de politiske tiltag er hovsaløsninger og udviklet i blinde. Forskningen på området i Danmark er beskeden, og alle de særlige indsatser til forebyggelse af vold, som er oprettet de seneste otte år, er nedlagt et for et.

Lektor i kriminologi ved Københavns Universitet, Lars Holmberg håber, det er slut med kortsigtede løsninger:

“Det er jo tydeligt, at myndighederne står på bar bund og forsøger at gribe efter hvad som helst. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi ikke bliver grebet af panik nu og skaber flere hovsaløsninger.”

Da justitsminister Lene Espersen i marts 2002 præsenterede regeringens Stop Volden-plan, krævede hun, at der blev sat markant ind over for unges vold i nattelivet. Initiativerne blev forankret i den Voldsforebyggende Enhed, et videns- og udviklingscenter til forebyggelse af vold under Det Kriminalpræventive Råd.

Kun tre år efter blev enheden så nedlagt.

Vicepolitikommissær John Radmer var koordinator i den Voldsforebyggende Enhed, og han bekræfter lukningen af initiativet.

“På grund af strukturændringer i rådet valgte man at nedlægge den Voldsforebyggende Enhed, og set i bakspejlet så mener jeg, at der stadig er behov for et permanent initiativ, der kan arbejde langsigtet”, siger John Radmer, som i dag arbejder i Rigspolitiets Nationale Forebyggelses Center.

Indsatser med kort levetid

Det er ikke første gang, at indsatsen over for volden kastes rundt mellem systemerne. Under Poul Nyrup Rasmussen hed løsningen på den grove vold Voldssekretariatet. Et tiltag, der blev lanceret med overskriften ‘Et led i en langsigtet volds- og forebyggelses strategi’. Alligevel blev sekretariatet lukket efter tre år.

Det gik ikke meget bedre for Udrykningsholdet, der åbnede i maj 2000. Opgaven var at få mere styr på indsatserne over for de utilpassede unge i kommunerne. Efter tre år blev Udrykningsholdet lukket før tid og erklæret for en fiasko af daværende integrationsminister Bertel Haarder.

De mange forskellige forsøg på at forebygge vold igennem særlige indsatser har været politisk brandslukning, mener lektor i metode og sociologi ved Københavns Universitet, Merete Watt Boolsen. For betingelserne for at få succes har ikke været til stede fra starten.

“Når man projektorienterer indsatserne på den her måde, så viser erfaringerne, at den type tiltag hurtigt lider døden, hvis ikke de bliver integreret i systemet.”

Redaktør på tidsskriftet Social Kritik, Benny Lihme, mener heller ikke, at indsatserne havde en chance for at få succes fra starten af.

“Jeg mener, det er tydeligt, at det aldrig har været meningen, at disse tiltag skulle fungere. Især når man gentager det samme forløb tre gange med forskellige navne. Det er typisk for politikere, der er fanget i en her-og-nu moralsk paniksituation i forhold til medierne, og det kalder jeg signalpolitik,” siger Benny Lihme.

Vigtig viden går tabt

Lars Holmberg mener, det er problematisk, hvis initiativerne ikke får den nødvendige tid til at slå igennem.

“Hvis man bliver ved med at flytte rundt på opgaverne, så starter folk forfra hele tiden og når ikke at få iværksat noget væsentligt.”

Merete Watt Boolsen mener også, at meget viden og erfaring går tabt ved denne type indsatser.

“Når dygtige medarbejdere finder ud af, at indsatsen stopper. Så søger de nyt arbejde. Og du mister erfaringer, og overdragelsen af viden bliver forringet. Men politikerne kan jo ikke længere være uvidende om, at de projekter, som de starter på den her måde, de ikke lykkes.”

DF kræver forklaring

Dansk Folkeparti vil bede om forklaring fra Justitsministeren. Hos både Enhedslisten og Dansk Folkeparti vækker det undren, at regeringen ikke arbejder mere langsigtet med forebyggelsen af vold. Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører, Peter Skaarup, vil have knivene forbudt og en hurtig straf til dem, som bærer våben, men han mener samtidigt, at forebyggelse er afgørende for at bryde fødekæden til kriminaliteten.

“Vi vil spørge justitsministeren, hvorfor man har valgt at lukke det nationale opsamlingscenter i en tid, hvor der netop er behov for alle gode kræfter til at få bugt med den grove vold blandt unge,” siger Peter Skaarup.

Retsordfører Line Barfod fra Enhedslisten mener heller ikke, at der bliver gjort nok for at stoppe volden.

“Det lyder jo fuldstændig tåbeligt og kortsigtet at nedlægge de konkrete indsatser, som skal forebygge volden. Jeg mener, man skal give nogle permanente bevillinger og være indstillet på, at det er et langt, sejt træk, som ikke bare kaster resultater af sig efter kort tid “.

Fakta

De seneste 10 års initiativer til forebyggelse af vold.

Voldssekretariatet 1997-1999.

Pris ca. 20 millioner kroner

Et samarbejde mellem Justitsministeriet, Socialministeriet og Undervisningsministeriet. Lavede kampagnen AMOK IGEN, der kunne opleves på diskotekernes toiletter. Det årlige driftsbudget for den treårige indsats var på 2,7 millioner kroner. Derudover havde man en pulje på 12 millioner kroner til projekter.

Udrykningsholdet 2000-2003.

Pris ca. 21 millioner kroner

Videns- og rådgivningscenter for utilpassede unge

Formål: at hjælpe amter, kommuner, politikredse og andre aktører i indsatsen over for de utilpassede unge. Under ledelse af journalist Ole Hammer blev Udrykningsholdet mest kendt for interne stridigheder og personalerejser til familiemedlemmer. Udrykningsholdet kostede ca. 7 millioner kroner årligt.

Den Voldsforebyggende Enhed 2001-2005.

Pris ca. 18 millioner kroner

Videns-, udviklings- og ressourcecenter inden for forebyggelse af fysisk og psykisk vold. Regeringen udpegede otte fokus- områder, som enheden arbejdede med. Forebyggelse af seksuelle overgreb, vold på arbejdspladsen, vold i nattelivet, fodboldrelateret vold og vold begået af unge med en anden etnisk baggrund. Afdelingen havde fire medarbejdere og to millioner årligt til indsatser. Det kriminalpræventive råd modtager fortsat de to millioner kroner fra finansloven til generelle indsatser.

Oprindeligt bragt i INFORMATION d.15. Januar 2008.