Posts Tagged ‘politiloven’

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, politiloven og våbenloven (Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.)

Så kom der et nyt forslag som skal udgøre en styrket indsats mod bandekriminalitet. Forslaget er i høring indtil d.20.4.2009. Nedenfor links til lovforslaget, en liste over Justitsministeriets høringspartnere samt følgebrevet. Høringen er i princippet åben for enhver borger som er optaget af problemstillingen.

I en pressemeddelelse på Justitsministeriets hjemmeside omtales lovforslaget som en bandepakke og Justitsminister Brian Mikkelsen udtaler:

Regeringen finder, at det i denne situation er nødvendigt at gribe til ekstraordinært skrappe midler over for de stridende grupper og samtidig styrke den langsigtede indsats for at stoppe og hindre fremtidige banderelaterede opgør. Regeringen præsenterer derfor nu et udkast til lovforslag, der bl.a. vil medføre en fordobling af straffen ved visse typer af grov kriminalitet, der begås i forbindelse med bandeopgør.

Derudover foreslås også en betydelig skærpelse af straffen for grove våbenlovsovertrædelser. Det foreslås bl.a., at straffen for besiddelse af ulovlige skydevåben med tilhørende ammunition på åben gade fordobles i forhold til i dag. Dansk Folkeparti har over for mig givet udtryk for, at man finder det rigtigt med en hård kurs over for enhver, der bevæger sig rundt med ulovlige skydevåben i det offentlige rum. Det er jeg enig i, og derfor er forslaget efter drøftelse med Dansk Folkeparti udformet sådan, at denne markante strafskærpelse ikke kun gælder i banderelationer, men generelt. Det foreslås samtidig, at der indføres en minimumsstraf på 1 års fængsel ved besiddelse af skydevåben m.v. med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted under særlig skærpende omstændigheder.

Artikel links:

Lovforslag pdf

Høringsliste pdf

Høringsbrev fra Justitsministeriet

Justitsministeriets pressemeddelelse