Posts Tagged ‘vrede unge’

Den seneste uges angreb i form af vrede unge nydanskeres stenkast mod brandfolk i Mjølnerparken har fået FOA og SF til at komme med deres bud på en løsning. De unge skal have en bedre forståelse for brandvæsenets opgaver.

FOA og SF i drømmeland

Fagforeningen FOA og SF er ifølge Ritzau, blevet enige om, at løsningen på problemerne med stenkast ligger i at skabe en større forståelse for brandvæsenets opgaver blandt de vrede unge. Løsningen bygger på en idé om, at oprette et “Ungdoms brandkorps”, som kan give de unge en forståelse for, hvordan brande forebygges og slukkes.

– De unge skal uddannes, så de får den respekt for brandmændene, som de bør have, siger Reiner Burgwald, sektorformand i FOA. Og han støttes af SF´s retsordfører Karina Lorentzen.

– Hvis de unge er gjort til små brandmænd, er de minihjælpere, når brandvæsnet rykker ud. Det vil få angrebene til at falde, siger Karina Lorentzen til Ritzau.

Forslaget viser desværre, at FOA og SF opholder sig i drømmeland, for de er ikke engang tæt på årsagen til problemet. Men symptomatisk for hele håndteringen af problemerne er at man forsøger, at angribe dets udtryk og ikke dets udspring.

Den seneste uges angreb på brandmænd i Mjølnerparken er et udtryk for modborgerskab og ikke manglende forståelse for brandfolkenes arbejde. Alt er andet lige er det nemmere for de vrede unge mænd i en af landets hårdest belastede bebyggelser, at angribe brandbiler end politibiler. Brandmænd er jo ikke bevæbnet med våben, ligesom de ikke har modtaget træning i magtanvendelse som politiet har.

Misforstået årsagen til stenkasteriet
Desværre har såvel FOA som SF´s retsordfører helt misforstået årsagen til at de unge kaster med sten i mod brandbilerne.Men det kræver jo ikke nogen særligt høj IQ at forstå hvorfor man skal respektere udrykningskøretøjer som brandbiler eller ambulancer. Deres adfærd er et udtryk for “modborgerskab” og er en del af en stigende tendens blandt især unge med arabisk baggrund. Alle symboler på det samfund som har frosset dem ude, som tager afstand fra deres overbevisning er mulige mål for deres frustration.

Og eksemplerne på “modborgerskabet” på Nørrebro er mange og i den næste tid vil vi her på sitet bringe dem til læserens overvejelse. For det er ikke muligt at finde holdbare løsninger på den denne bevægelse før vi anerkender dens sigte og udtryk.