Regeringen nedsatte sidste år en ungdomskommission som skal komme med en række anbefalinger omkring ungdomskriminalitet senere på året. Alligevel vælger Venstre allerede nu at ture frem med en gammel traver, nemlig en nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år.
En af ekspertene på bandekriminalitet, sociolog Michael Hviid Jakobsen fra Aalborg Universitet, udtaler til Berlingske Tidende, at det godt kan være en god idé, med en sænkelse af den kriminelle lavalder, men kun for nogle bestemte typer kriminalitet.
Dansk Folkeparti har længe været tilhænger af en nedsættelse og hilser Venstres signaler velkommen.
Løkkes knæfald for DF
Man kan vel allerede nu tale om en forskel på Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen. I Marts 2005 mens Styrmand Fogh stadig stod ved roret, var Regeringen helt anderledes indstillet over for løsningen af problemerne med kriminalitetsbelastede børn og unge. Dansk Folkeparti stillede i 2005 forslag om en nedsættelse, men det lykkedes dengang ikke at samle et flertal bag forslaget.
I et svar til Folketingets Retsudvalg kommer daværende Justitsminister Lene Espersen (K) med en redegørelse for Regeringens synspunkt i sagen, heraf fremgår det blandt andet at:
Regeringen har ikke overvejelser om at foreslå den kriminelle lavalder sænket.
Børn og unge under 15 år skal ikke straffes. Unge under 15 år har stadig først og fremmest brug for omsorg og støtte i deres udvikling hen imod at blive voksne.
Det betyder ikke, at det ikke skal medføre en reaktion fra samfundet, når børn og unge under 15 år begår kriminalitet.
Det er imidlertid regeringens opfattelse, at indsatsen over for unge under 15 år, der begår kriminalitet, ikke skal bygge på straffende foranstaltninger, men derimod primært koncentrere sig om at få de unge ud af kriminalitet ved at iværksætte de nødvendige sociale hjælpeforanstaltninger.
Spørgsmålet er om de Konservative hopper med på vognen denne gang. Justitsminister Brian Mikkelsen har ifølge Berlingske Tidende d.14.04.09. ingen kommentarer før Ungdomskommissionen kommer med deres anbefalinger til sommer.
Ventres retsordfører: Afskaf den kriminelle lavalder
Venstres retsordfører Kim Andersen tager nu skridtet videre her til morgen og foreslår, at man helt afskaffer den kriminelle lavalder. Retsordfører Morten Østergaard fra de Radikale mener at det er helt hen i vejret og at man i stedet skal tage forebyggelses handskerne på og se at få samlet op på et område som man har svigtet gennem de sidste syv år, udtaler den radikale retsordfører til TV2 Nyhederne i dag.
Fakta:
Børn under den kriminelle lavalder kan i dag ikke straffes for deres kriminelle handlinger. Den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år, jf. straffelovens § 15. Denne aldersgrænse har ikke været ændret siden straffelovens vedtagelse i 1930.
Justitsministeren giver nu politiet mulighed for at optrappe indsatsen mod hadforbrydelser. Institut for Menneskerettigheder håber, det vil betyde mere viden på området.
Det er bemærkelsesværdigt, at vi i Danmark har en underrapporteringen af såkaldte hadforbrydelser i forhold til Sverige. Det mener i hvert fald IMR’s projektleder, Cecilia Decara, som i øjeblikket arbejder på en udredning om effektiv beskyttelse mod hadforbrydelser i Danmark.
Hun hilser derfor et nyt initiatv fra justitsminister Brian Mikkelsen (K) velkommen. Ifølge forslaget skal politiets computere nemlig fremover give politiet mulighed for at registrere hadrelateret kriminalitet i anmeldelsessituationen:
– Fokus på hadrelateret kriminalitet vil blive skærpet i politikredsene, og beskyttelsen af de potentielle ofre vil sandsynligvis blive mere effektiv. Når vi får indikationer på, om der faktisk foregår mere hadrelateret kriminalitet, end man ved første øjekast tror, så vil man også centralt blive mere opmærksom på problemet og dygtigere til at behandle sagerne, siger hun til Berlingske Tidende (28/3).
Kraftig underrapportering
Politiets Efterretningstjeneste (PET) har ifølge avisen rapporteret ca. 100 tilfælde af hadrelateret lovovertrædelser i Danmark om året, hvorimod Sverige har rapporteret op imod 3.000 sager. Grunden til at tallet er så lavt i Danmark kan skyldes, at det danske politi i modsætning til det svenske ikke registrerer motiverne bag lovovertrædelsen, skriver avisen.
Ikke tilfældige overfald
Brian Mikkelsen (K) vil derfor indføre et it-system, som svarer til den svenske model, i håb om at skabe et større overblik over omfanget af hadrelateret kriminalitet i Danmark. Og det glæder talsmanden for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske Kenneth Engberg:
– Det betyder meget, at jeg kan få lov at sige, at jeg er blevet overfaldet, fordi jeg er fx bøsse. Det var ikke tilfældigt. Der er fordi jeg er, som jeg er, og det vil jeg have, at I forholder jer til. Det er utrolig vigtigt for ens selvfølelse, siger han til avisen.
IMR’s udredning om hadforbrydelser udkommer senere på året.
IMR’s definition af hadforbrydelser:
Hate crimes eller hadforbrydelser er kriminelle handlinger inklusive fysiske eller verbale overfald, hærværk eller anden gerning, der er motiveret af had, som tager udgangspunkt i antagelse eller viden om ofret. De motivgrunde, der gør sig gældende, er homofobi, racisme og/eller diskriminerende handlinger mod ofrets religion eller tro.
Kilde: www.menneskeret.dk
Det er ikke mere end 5 måneder siden at Folketingets Retsudvalg indkaldte til høring omkring bandekriminalitet. Nu indkaldes til en ny høring d.29. april.
Dansk Folkepartis retsordfører og formand for Retsudvalget, Peter Skaarup, har taget initiativ til at afholde endnu en høring om bandekriminalitet i Folketingets Retsudvalg onsdag den 29. april. Bandekriminaliteten er snart ved at blive et fast programpunkt på udvalgets dagsorden. Den sidste høring om bandekriminalitet fandt sted i December 2008.
København er i de seneste måneder blevet hærget af en bandekrig på et helt andet niveau end vi har set før. Nedskydning af uskyldige civile, selvbestaltede visitationer af almindelige borgere og gentagne skudvekslinger er helt usædvanligt i danske byer, og derfor skal vi tage alvorligt fat om problemet og handle på flere niveauer.
-Vi har allerede en retslig bandepakke på vej til bekæmpelse af bandekriminaliteten, og nu bør vi tage fat på de faglige nuancer og få klarlagt bandebegrebet, rekruttering og muligheder for mægling. Vi skal have sat fokus på de udenlandske erfaringer, på hvad der kan gøres for at få fængselsindsatte bandemedlemmer til at droppe banderne, og på om der er nogen sammenhæng med ekstremisme, siger Peter Skaarup.
– Derfor indkalder vi til en høring om emnet på Christiansborg, hvor blandt andre sociolog Michael Hviid Jacobsen, advokat Thorkild Høyer og vicepolitiinspektør Jørgen Isalin vil deltage. Vi vil forhåbentligt blive klogere på, hvordan vi tackler bandekriminalitet på dette niveau og forebygger krigslignende tilstande på gaderne i fremtiden, siger Peter Skaarup, som også understreger, at høringen er offentlig.
Høringen afholdes onsdag den 29. april kl. 10.00-14.00 i Fællessalen på Christiansborg.
Download link: Baggrundsmateriale fra Retsudvalgets bandehøring i 2008
Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, politiloven og våbenloven (Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.)
Så kom der et nyt forslag som skal udgøre en styrket indsats mod bandekriminalitet. Forslaget er i høring indtil d.20.4.2009. Nedenfor links til lovforslaget, en liste over Justitsministeriets høringspartnere samt følgebrevet. Høringen er i princippet åben for enhver borger som er optaget af problemstillingen.
I en pressemeddelelse på Justitsministeriets hjemmeside omtales lovforslaget som en bandepakke og Justitsminister Brian Mikkelsen udtaler:
Regeringen finder, at det i denne situation er nødvendigt at gribe til ekstraordinært skrappe midler over for de stridende grupper og samtidig styrke den langsigtede indsats for at stoppe og hindre fremtidige banderelaterede opgør. Regeringen præsenterer derfor nu et udkast til lovforslag, der bl.a. vil medføre en fordobling af straffen ved visse typer af grov kriminalitet, der begås i forbindelse med bandeopgør.
Derudover foreslås også en betydelig skærpelse af straffen for grove våbenlovsovertrædelser. Det foreslås bl.a., at straffen for besiddelse af ulovlige skydevåben med tilhørende ammunition på åben gade fordobles i forhold til i dag. Dansk Folkeparti har over for mig givet udtryk for, at man finder det rigtigt med en hård kurs over for enhver, der bevæger sig rundt med ulovlige skydevåben i det offentlige rum. Det er jeg enig i, og derfor er forslaget efter drøftelse med Dansk Folkeparti udformet sådan, at denne markante strafskærpelse ikke kun gælder i banderelationer, men generelt. Det foreslås samtidig, at der indføres en minimumsstraf på 1 års fængsel ved besiddelse af skydevåben m.v. med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted under særlig skærpende omstændigheder.
Artikel links:
Høringsbrev fra Justitsministeriet
Justitsministeriets pressemeddelelse
Det er snart ti år siden, at Sten Sjørslev første gang passerede igennem de tunge døre til Justitsministeriets hovedindgang i Slotsholmsgade i København. Den dag var det for at tage imod ledelsesansvaret for Voldssekretariatet. Det første af Nyrup regeringens initiativer over for den stigende ungdomsvold.
Med opbakning fra Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Justitsministeriet blev der lagt op til, at Voldssekretariatet skulle være et led i en langsigtet volds- og forebyggelsesstrategi.
”Vi var et højt prioritet politisk initiativ, og der var også stor opbakning til os, i starten. Men det er klart, vi skulle jo kæmpe for overhovedet at få bare lidt plads på arenaen. Dem, der modarbejdede os, var jo primært vores konkurrenter i Det Kriminalpræventive Råd, men også ministerierne selv”, indleder Sten Sjørslev der selv tidligere har arbejdet i Undervisningsministeriet.
”Jeg kender lidt til det med at samarbejde på tværs af ministerierne, og det er mere end svært, at få til, at fungere. Det er jo næsten umuligt at bryde igennem de barrierer der er imellem ministerierne”.
Natteliv
Mandat fra Nyrup ikke nok til succes
Den høje prioritet af indsatsen stammede fra Poul Nyrup Rasmussen, som i sin nytårstale fortalte det danske folk, at han ikke ville finde sig i volden. Men det viste sig hurtigt, at det ikke var nok, for Voldssekretariatet til at slå igennem overfor de nødvendige samarbejdspartnere.
Problemerne opstod ifølge Sten Sjørslev fordi der var for mange magtfulde kræfter, der undergravede Voldssekretariatet.
”Man kan vel sige, at selvom der var tre ministre og tre ministerier bagved, så skulle man tro, at det var et rimeligt stærkt hold i forhold til det Kriminalpræventive Råd, som jo i virkeligheden er en interesseorganisation. Men det viste sig ikke at være tilfældet. Der er rigtig mange stærke politiske forbindelser fra rådets medlemsorganisationer, der modarbejdede indsatsen bag kulisserne”.
Da Voldssekretariatet blev nedlagt i 1999, valgte man at overføre en del af Voldssekretariatets bevilling til indsatser i netop det Kriminalpræventive Råd.
”Vi gjorde jo tingene på en anden måde, og vi havde ikke en kæmpe overbygning, som Rådet har, og som efter min mening handlingslammer dem lidt. Det bliver for mange interesser, som skal varetages og ender med, at der ikke bliver gjort noget væsentligt ved problemerne,” siger Sten Sjørslev.
Teorien om hvorfor Voldssekretariatet lukkede
Voldssekretariatets konstruktion var ifølge Sten Sjørslev alt for aparte og svær for et ministerium at favne. Han mener, det var med at til at vanskeliggøre muligheden for at overleve den indledende projektperiode på tre år.
”Noget af forklaringen på, at det ikke fortsætter, tror jeg, ligger i det forhold at det er tre ministre og tre ministerier, som skal blive enige. Jeg kender ikke helt konkret til, indholdet af forhandlingerne mellem de tre ministre, men jeg forstod på de tilbagemeldinger jeg fik i Justitsministeriet, at det var i Socialministeriet der manglede opbakning til en fortsættelse”, siger Sten Sjørslev.
Savner investeringer i langsigtede løsninger
Sten Sjørslev opfordrer politikerne til at tage ved lære af de seneste års eksperimenter på voldsforebyggelsesområdet.
”Man skal lade være med at lave flere korte projektorienterede tiltag og man skal sørge for at indarbejde indsatsen i en fast struktur”.
Erfaringerne fra Voldssekretariatet har vist, at de korte indsatser er uvelkomne i det forebyggende arbejde ude i kommunerne, og de kommer til at fremstå forkert overfor de nødvendige samarbejdspartnere.
”Et treårigt projekt er en halsløs gerning, og det kommer så meget på tværs af de normale måder at arbejde med det her område på. De der kvikke fix, de dur ikke”.
Flere eksperter peger på, at de kort sigtede løsninger er signal politik. Indsatserne har ikke en chance for at løse problemerne på så kort tid og det billede genkender Sten Sjørslev fra tiden med Voldssekretariatet;
”Det kan man jo sige sig selv. Skal du ind og påvirke holdninger og adfærd hos grupper af børn og unge, så kan du ikke klare det på tre år”.
Afrapportering fra Voldssekretariatets indsats
Står stadig ved indsatsen
Der er langt fra det medie fokus, som Voldssekretariatet konstant var udsat for, til hverdagen i Hvidovre Kommune. Her arbejder Sten Sjørslev i dag som chefkonsulent i skole og fritidsforvaltningen. Forebyggelse er stadig en del af arbejdet, og det kriminalpræventive samarbejde mellem skoler, socialforvaltning og politiet i Avedøre er netop blevet forstærket med en million kroner fra kommunen.
Den tidligere leder af Danmarks første nationale indsats mod vold fortryder ikke, at han meldte sig til opgaven.
”Jeg er stolt af den indsats, som jeg selv og mine medarbejdere fik leveret i Voldssekretariatet. Jeg mener, at vi godt kan være det hele bekendt.
Og jeg har personligt haft meget stort udbytte af at have været med til,at opbygge en sådan organisation”, afslutter Sten Sjørslev.
Erfaringerne fra indsatsen i Voldssekretariatet er opsamlet i publikationen “En ny dagsorden” af Claus Buttenschön, afrapporteringen er udgivet af det kriminalpræventive råd flere år efter lukningen af Voldssekretariatet.
-
RSS BLOG FEED
Kampagne Galleri
Stop Volden Bloggen 