Archive for the ‘Bandekriminalitet’ Category
Først sagde lederen af EXIT programmet, Henrik Bastholm, sin stilling op. Nu har Ekstra Bladet afsløret at der er rod i økonomien i Københavns Kommunes EXIT program. Avisen har fået fingre i en intern revisionsrapport for EXIT-programmet samt initiativet “Den Korte Snor”. Heraf fremgår det at fire væresteder og de to højtprofilerede programmer for bandemedlemmer, ’Exit’ og ’Den korte snor’, får alvorlig kritik, fordi de mangler en helt basal økonomisk styring.
Lektor i revision på Copenhagen Business School(CBS) Lars Kiertzner har kigget på rapporten for Ekstra Bladet og konkluderer at der er ikke styr på noget, og at man ikke engang har levet op til helt almindelig regnskabspraksis.
Frank Jensen vasker hænder
Københavns Overborgmester Frank Jensen har travlt med at tage afstand fra det kaos der har ramt hans hjerte projekt.
– Jeg har aldrig set noget så slemt som det her. Og jeg har set rigtigt mange regnskaber, siger Frank Jensen til Ekstra Bladet, men spørgsmålet er om han kan nøjes med at tørre misæren af på medarbejderne.
For Frank Jensen har jo netop ført valgkamp på indsatsen overfor banderne. Så er det vel også hans ansvar at de indsatser han har lovet vælgerne bliver realiseret på en effektiv måde og så det er til gavn for byens borgere. Det har han ikke gjort og nu skynder han sig at vaske hænder.
Amatøragtigt program
Hele Københavns Kommunes håndtering af bandeproblemerne har fra starten været amatøragtigt. Det understreges af dagens afsløring af økonomisk kaos, men også hvis man kigger på hvem der nu er ansvarlig for EXIT programmet. For her sidder en sikkert meget sympatisk administrativ kontorchef fra Socialforvaltningen. Vedkommende har ingen erfaring med kriminalpræventive indsatser og ingen faglige forudsætninger for at få programmet til at køre. Desuden har programmet slet ikke de fornødne økonomiske muskler til at gøre en forskel for de unge som gerne vil ud af bandekriminalitet.
Kort sagt, så ligner det en tidlig EXIT for EXIT programmet. Det er ærgeligt for modellen har virket ganske tilfredstillende i Norge, Sverige og Tyskland. Desværre har man i Danmark valgt ikke at orientere sig ordentligt om hvordan et sådan program skal tilrettelægges, ligesom man heller ikke har sikret sig at personalet har den fornødne faglighed. På den måde får såvel programmet som de unge mennesker der har sat deres lid til at Københavns Kommune kunne hjælpe dem ud af banderne, ikke et ben til jorden.
Typisk dansk vil nogen måske sige, men det er nærmere en skandale. For mens utrygheden blandt især borgerne på Nørrebro er i kraftig stigning, så fumler Københavns Kommune med indsatsen.
Frank Jensen begynder ligesom sit EXIT program, at ligne en fiasko.
Koordinator for Københavns Kommunes EXIT program, Henrik Bastholm, har valgt ikke at forlænge sin kontrakt med kommunen. Henrik Bastholm var ellers udpeget til at være manden der skulle stå i spidsen for Københavns Kommunes EXIT program. Et initiativ som allerede kort tid efter opstart blev erklæret en succes, af projektet selv.
Spørgsmålet er hvorfor Henrik Bastholm trods den “store” succes har valgt at forlade programmet. Det er endnu uvist hvem der overtager opgaven, men alt andet lige er det ikke et godt tegn, at den første koordinator forlader programmet efter så kort tid.
Formålet med Københavns Kommunes EXIT program er at give en hjælpende hånd til bandemedlemmer, som ønsker at forlade det kriminelle miljø. Programmet bygger blandt andet på, at dem som forlader banderne får et arbejde med løntilskud, tilbud om uddannelse, ny bolig og en nært tilknyttet mentor, som holder øje med dem.
I følge Københavns Kommune har 25 bandemedlemmer taget i mod tilbuddet om at komme med i programmet på bare fire måneder.
Læs mere om EXIT programmet (download pdf med programbeskrivelse og indstilling til Økonomiudvalget)
To nye hotspot chefer er ansat til at koordinere den tryghedsskabende og kriminalpræventive indsats på Nørrebro.
Hotspot er en midlertidig, områdebaseret indsats med klare mål og klart ledelsesansvar, som skal være med til at reducere kriminalitet og skabe øget tryghed i et område.
Københavns Kommune har udpeget to områder af Nørrebro til Hotspot indsats. Det ene Hotspot er området omkring Blågårdsgade kvarteret. Et område der er berygtet for at være ramt af bandekriminalitet og styret af skruppeløse kriminelle.
Det andet område er velsagtens mest kendt for at huse det sociale boligbyggeri, Mjølnerparken. Det strækker sig fra Tagensvej til Jagtvej og over Haraldsgade, som en trekant.
To kvinder i front
Københavns Kommunes Beskæftigelse- og Integrationsforvaltning har ansat to kvinder til at stå for indsatsen. Tine Gammelby, skal prøve kræfter med Blågårds Plads og kommer med en baggrund som SSP-Konsulent i Frederiksberg Kommune. Merete Olesen skal lede indsatsen på ydre Nørrebro med afsæt i en baggrund som Politikommissær hos Sydøstjyllands Politi.
Disse to kvinder kommer uden underdrivelse på deres livs opgave. Dels skal de forsøge at rette op på at Nørrebro er det område i København, hvor borgerne ifølge en tryghedsmåling som Københavns Kommune har foretaget (Tryghedsindeks København 2010), er mest utrygge. Herudover skal de forsøge at vende en negativ udvikling som har stået på i alt for lang tid. Intet sted i Danmark er der flere utilpassede, kriminalitetstruede unge end på Nørrebro.
Spådom: Får ikke et ben til jorden
En lignende indsats i Valby er af flere udråbt til en succes. Forrige år modtog Hotspot Valby en pris fra Integrationsministeriet, men herude på Nørrebro får de to kvinder ikke et ben til jorden. Problemerne er så omfangsrige at der skal mere end nogle søde piger og en midlertidig indsats til at ændre på udviklingen.
Unge svigtet af alle
De unge på Nørrebro er i den grad blevet svigtet. Først af deres forældre, som ikke har magtet opgaven med at opdrage dem og føre bare nogenlunde tilsyn med hvad de unge mennesker går og laver.
Dernæst af skolen som har opgivet dem fordi deres adfærd var af en sådan karakter at denne ikke kunne rummes i skolen og det var nemmere at udskrive dem af skolen end forholde sig til deres problematiske adfærd.
Boligselskaberne har forlængst valgt deres strategi, nemlig at få de dårligst fungerende familier smidt ud af boligerne og til sidst har myndighederne med regeringen i spidsen, ensidigt satset på strengere straffe, en nedsættelse af den kriminelle lavalder og øget politi patruljering.
Ingen tager ansvar for problemerne
Ingen har formået at dæmme op for den radikalisering og udvikling af ekstrem adfærd, som i dag kendetegner Nørrebro. For ingen har taget ansvar for problemerne og nu skal en midlertidig indsats forsøge at rydde op i den dynd. Som amerikanerne ville sige, too little – too late. Nørrebro er i praksis en bydel uden social kontrol og alt tyder på, at det er alt for sent, at Hotspot indsatsen iværksættes.
Møder om Hotspots
I et forsøg på at overbevise borgerne om at man gør noget, har Kommunen og Nørrebos Lokal udvalg inviteret beboerne til to orienteringsmøder om de nye Hotspots. Det første møde blev afholdt den 10. januar på indre Nørrebro og det andet møde finder sted den 17. januar på ydre Nørrebro. På møderne kan borgerne møde Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren, samt de nye Hotspot chefer. Deltagerne kan desuden stille spørgsmål til indsatsen og komme med inputs.
Det er en særdeles dårlig idé at sænke den kriminelle lavalder. Al sund fornuft – plus den eksisterende forskning på området – fortæller os, at straf ikke er et middel til at forhindre kriminalitet.
Der er ingen grund til at tro, at man vil kunne løse de problemer, man peger på, ved at straffe børn under 15 år, siger Børnerådets formand Charlotte Guldborg i en pressemeddelelse.
Mens en ungdomskommission under Justitsministeriet netop nu arbejder på en række anbefalinger om, hvordan samfundet kan styrke indsatsen mod ungdomskriminalitet, kommer statsminister Lars Løkke Rasmussen med et håndfast forslag om at sænke den kriminelle lavalder. Han peger på de unges rolle i bandekriminalitet, og han ønsker at sætte en stopper for, at mindreårige skubbes foran de ældre til at begå kriminalitet.
Desværre vil statsministerens forslag ikke løse problemerne
Tre misforståelser
For det første er det forkert at give den kriminelle lavalder skylden for problemerne med bandekriminaliteten. Den tilgængelige viden på området viser, at det hovedsageligt er personer over 18 år, der er aktive i banderne. At sænke den kriminelle lavalder vil derfor næppe løse bandeproblemerne på Nørrebro eller andre steder i landet.
Der er heller ikke grund til at tro, man begrænser den kriminalitet, børn under 15 år begår, ved at strafforfølge dem. Undersøgelser har vist, at der ikke er tegn på, at unge holder op med at begå kriminalitet, fordi de fylder 15 år og kan straffes. Med andre ord: Truslen om straf får ikke børn til at begå mindre kriminalitet, når de er over 15 år og vil næppe heller gøre det for børn under 15.
Det er ikke nødvendigt med en sænket lavalder, hvis man ønsker at gribe ind for de børn, der begår kriminalitet. Serviceloven rummer allerede i dag en række muligheder for at iværksætte hjælpeforanstaltninger, der vil kunne standse kriminaliseringen af børnene. Det er blot op til de enkelte kommuner at gøre brug af disse muligheder.
Igen: Styrk det forebyggende arbejde
Statsministerens forslag skal ses på baggrund af, at antallet af unge, der begår kriminalitet er historisk lavt. Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at der i perioden 2000-2007 ingen vækst har været i antallet af tilfælde, hvor børn i alderen 10-14 år anmeldes til politiet for at have begået en kriminel handling. Lovlydigheden blandt unge under 18 er i top.
I stedet for at straffe børn mere og hårdere end vi allerede gør i dag, bør man derfor styrke den forebyggende indsats – og her er der til gengæld god plads til forbedring. En undersøgelse fra Børnerådet i 2008 viser fx, at blot 10 af landets kommuner har sat sig konkrete mål for deres indsats mod ungdomskriminalitet.
Børnerådet frygter, at statsministerens forslag er et skridt på vej mod regulære fængslinger af børn og unge, hvilket vil være direkte i strid med FNs Børnekonvention. I forvejen har Danmark alvorlige problemer med at holde børn ude af voksenfængsler, fordi der ikke er plads nok på de sikrede institutioner.
Fakta
Ifølge tal fra Danmarks Statistik vedrørende 10-14-årige, som mistænkes for kriminalitet, er der i perioden 2000 til 2007 samlet set ikke sket nogen vækst i antallet af anmeldelser vedrørende de 10-14-årige.
Kilde: Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. Justitsministeriets Forskningskontor.
Danske selvrapporteringsundersøgelser viser, at andelen af lovlydige blandt unge er steget fra 25,1 pct. i 1989 til 39,4 pct. i 2005.
Kilde: Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. Justitsministeriets Forskningskontor.
Debatten om Venstres udspil omkring en sænkelse eller bortskaffelse af den kriminelle lavalder har raset hele dagen i stort set alle medier. Stormløbet på en lov der har stået uændret siden dens vedtagelse i 1930 er tæt på at lykkes og hele optrinnet sætter Justitsminister Brian Mikkelsen under et aldeles massivt pres, endnu værre må det føles at være medlem af Ungdomskommissionen.
Ungdomskommission til grin
Medlemmerne af Regeringens Ungdomskommission må enten føle sig tykt til grin eller under et endnu større pres end regeringspartneren hos de Konservative. Det kan også være at de er udemærkede klar over at de udfører et politisk bestillingsarbejde, som om kort tid skal legitimere det stormløb der er lanceret. Nu hvor konklusionen er skrevet på forhånd af Statsministeren:
“der skal findes en anden løsning end den vi har i dag”
– Lars Løkke Rasmussen i DR2 Deadline 15.4.2009 kl.22:30.
Og det er jo beundringsværdigt at vi har en statsminister som går i spidsen, når der skal findes løsninger. Spørgsmålet er hvorfor han ikke afventer anbefalingerne fra den ungdomskommission, som hans egen regering har udpeget til at komme med anbefalinger? Med mindre at han allerede kender resultatet af deres anbefalinger eller som før nævnt, rent faktisk dikterer dem.
Straf og bekæmpelseskommission
Uanset hvem der styrer Ungdomskommissionen, så der dystre udsigter for de fagfolk og forældre, som stadig tror på at forebyggelse af kriminalitet og programmer der målrettet tilbyder alternativer til kriminalitet, er vejen frem. For hvis man kigger på sammensætningen af Regeringens Ungdomskommission, den som er i færd med at granske ungdomskriminaliteten med henblik på at komme med en række anbefalinger.
Så er det i min optik bekymrende, at der i den seksten mand store gruppe, kun er blevet plads til ganske få personer, der rent faktisk kan dokumentere at besidde en faglig viden om forebyggelse af kriminalitet. Således har dr.jur. Eva Smith og Professor, dr.jur. Flemming Balvig været nogle af de eneste i kommissionen som ikke er embedsmænd. Ellers står den på Direktorater, Rigsadvokater, Rigspoliti, Advokatråd og naturligvis Ministerier.
Ekstremisme før socialarbejdere
Toppen af kransekagen er at kontoret for radikalisering og ekstremisme i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration også deltager. For vi kommer nok ikke uden om, at vi i Regeringens øjne, lever i en tid hvor fremtidens terrorister skal opsnappes i børnehaver og folkeskoler. Det får mig til at tænke på den 12-årige dreng med Jihad trøjen der bor nede i Mjølnerparken. Hans udtalte “modborgerskab” skal opfanges tidligt og med en sænkelse af den kriminelle lavalder, så kan han og andre sikkert nå at blive pakket godt af vejen.
Imidlertidigt er der ikke blevet plads til repræsentanter fra Socialpædagogerne, der arbejder med de udsatte børn. Ej heller til Socialrådgiverne, der skal hjælpe de svage familier og ja fik jeg nævnt at flertallet af medlemmerne er embedsmænd?. Det skal blive spændende at se hvilke anbefalinger de kommer med og om de sjovt nok måske er enige med Danmarks nyeste Statsminister.
Ungdomskommissionens medlemmer:
Politidirektør Johan Reimann (formand)
Professor, dr.jur. Flemming Balvig
Forstander Jens Bay
Konsulent Ane Kristine Christensen, Kommunernes Landsforening
Kontorchef Ina Eliasen, Direktoratet for Kriminalforsorgen
Kontorchef Nina Eg Hansen, Velfærdsministeriet
Afdelingschef Lars Hjortnæs, Justitsministeriet
Advokat Gunnar Homann, Advokatrådet
Politimester Michael Højer, Rigspolitiet
Direktør Anne Jastrup, Danske Regioner
Direktør Geert Jørgensen, Børnesagens Fællesråd
Dommer Linda Lauritsen, Den Danske Dommerforening
Retspræsident Birgitte Holmberg Pedersen, Børnerådet
Statsadvokat Hanne Schmidt, Rigsadvokaten
Professor, dr.jur. Eva Smith, Det Kriminalpræventive Råd
Kontorchef Henrik Thomassen, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Download links til dokumenter vedrørende Ungdomskommissionens arbejde:
Tillægskommissorium af 19. februar 2008 i pdf-format
Tillægskommissorium af 29. februar 2008 i pdf-format
Udredning til brug for kommissionen vedrørende Ungdomskriminalitet
Regeringen nedsatte sidste år en ungdomskommission som skal komme med en række anbefalinger omkring ungdomskriminalitet senere på året. Alligevel vælger Venstre allerede nu at ture frem med en gammel traver, nemlig en nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år.
En af ekspertene på bandekriminalitet, sociolog Michael Hviid Jakobsen fra Aalborg Universitet, udtaler til Berlingske Tidende, at det godt kan være en god idé, med en sænkelse af den kriminelle lavalder, men kun for nogle bestemte typer kriminalitet.
Dansk Folkeparti har længe været tilhænger af en nedsættelse og hilser Venstres signaler velkommen.
Løkkes knæfald for DF
Man kan vel allerede nu tale om en forskel på Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen. I Marts 2005 mens Styrmand Fogh stadig stod ved roret, var Regeringen helt anderledes indstillet over for løsningen af problemerne med kriminalitetsbelastede børn og unge. Dansk Folkeparti stillede i 2005 forslag om en nedsættelse, men det lykkedes dengang ikke at samle et flertal bag forslaget.
I et svar til Folketingets Retsudvalg kommer daværende Justitsminister Lene Espersen (K) med en redegørelse for Regeringens synspunkt i sagen, heraf fremgår det blandt andet at:
Regeringen har ikke overvejelser om at foreslå den kriminelle lavalder sænket.
Børn og unge under 15 år skal ikke straffes. Unge under 15 år har stadig først og fremmest brug for omsorg og støtte i deres udvikling hen imod at blive voksne.
Det betyder ikke, at det ikke skal medføre en reaktion fra samfundet, når børn og unge under 15 år begår kriminalitet.
Det er imidlertid regeringens opfattelse, at indsatsen over for unge under 15 år, der begår kriminalitet, ikke skal bygge på straffende foranstaltninger, men derimod primært koncentrere sig om at få de unge ud af kriminalitet ved at iværksætte de nødvendige sociale hjælpeforanstaltninger.
Spørgsmålet er om de Konservative hopper med på vognen denne gang. Justitsminister Brian Mikkelsen har ifølge Berlingske Tidende d.14.04.09. ingen kommentarer før Ungdomskommissionen kommer med deres anbefalinger til sommer.
Ventres retsordfører: Afskaf den kriminelle lavalder
Venstres retsordfører Kim Andersen tager nu skridtet videre her til morgen og foreslår, at man helt afskaffer den kriminelle lavalder. Retsordfører Morten Østergaard fra de Radikale mener at det er helt hen i vejret og at man i stedet skal tage forebyggelses handskerne på og se at få samlet op på et område som man har svigtet gennem de sidste syv år, udtaler den radikale retsordfører til TV2 Nyhederne i dag.
Fakta:
Børn under den kriminelle lavalder kan i dag ikke straffes for deres kriminelle handlinger. Den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år, jf. straffelovens § 15. Denne aldersgrænse har ikke været ændret siden straffelovens vedtagelse i 1930.
Det er ikke mere end 5 måneder siden at Folketingets Retsudvalg indkaldte til høring omkring bandekriminalitet. Nu indkaldes til en ny høring d.29. april.
Dansk Folkepartis retsordfører og formand for Retsudvalget, Peter Skaarup, har taget initiativ til at afholde endnu en høring om bandekriminalitet i Folketingets Retsudvalg onsdag den 29. april. Bandekriminaliteten er snart ved at blive et fast programpunkt på udvalgets dagsorden. Den sidste høring om bandekriminalitet fandt sted i December 2008.
København er i de seneste måneder blevet hærget af en bandekrig på et helt andet niveau end vi har set før. Nedskydning af uskyldige civile, selvbestaltede visitationer af almindelige borgere og gentagne skudvekslinger er helt usædvanligt i danske byer, og derfor skal vi tage alvorligt fat om problemet og handle på flere niveauer.
-Vi har allerede en retslig bandepakke på vej til bekæmpelse af bandekriminaliteten, og nu bør vi tage fat på de faglige nuancer og få klarlagt bandebegrebet, rekruttering og muligheder for mægling. Vi skal have sat fokus på de udenlandske erfaringer, på hvad der kan gøres for at få fængselsindsatte bandemedlemmer til at droppe banderne, og på om der er nogen sammenhæng med ekstremisme, siger Peter Skaarup.
– Derfor indkalder vi til en høring om emnet på Christiansborg, hvor blandt andre sociolog Michael Hviid Jacobsen, advokat Thorkild Høyer og vicepolitiinspektør Jørgen Isalin vil deltage. Vi vil forhåbentligt blive klogere på, hvordan vi tackler bandekriminalitet på dette niveau og forebygger krigslignende tilstande på gaderne i fremtiden, siger Peter Skaarup, som også understreger, at høringen er offentlig.
Høringen afholdes onsdag den 29. april kl. 10.00-14.00 i Fællessalen på Christiansborg.
Download link: Baggrundsmateriale fra Retsudvalgets bandehøring i 2008
Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, politiloven og våbenloven (Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.)
Så kom der et nyt forslag som skal udgøre en styrket indsats mod bandekriminalitet. Forslaget er i høring indtil d.20.4.2009. Nedenfor links til lovforslaget, en liste over Justitsministeriets høringspartnere samt følgebrevet. Høringen er i princippet åben for enhver borger som er optaget af problemstillingen.
I en pressemeddelelse på Justitsministeriets hjemmeside omtales lovforslaget som en bandepakke og Justitsminister Brian Mikkelsen udtaler:
Regeringen finder, at det i denne situation er nødvendigt at gribe til ekstraordinært skrappe midler over for de stridende grupper og samtidig styrke den langsigtede indsats for at stoppe og hindre fremtidige banderelaterede opgør. Regeringen præsenterer derfor nu et udkast til lovforslag, der bl.a. vil medføre en fordobling af straffen ved visse typer af grov kriminalitet, der begås i forbindelse med bandeopgør.
Derudover foreslås også en betydelig skærpelse af straffen for grove våbenlovsovertrædelser. Det foreslås bl.a., at straffen for besiddelse af ulovlige skydevåben med tilhørende ammunition på åben gade fordobles i forhold til i dag. Dansk Folkeparti har over for mig givet udtryk for, at man finder det rigtigt med en hård kurs over for enhver, der bevæger sig rundt med ulovlige skydevåben i det offentlige rum. Det er jeg enig i, og derfor er forslaget efter drøftelse med Dansk Folkeparti udformet sådan, at denne markante strafskærpelse ikke kun gælder i banderelationer, men generelt. Det foreslås samtidig, at der indføres en minimumsstraf på 1 års fængsel ved besiddelse af skydevåben m.v. med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted under særlig skærpende omstændigheder.
Artikel links:
Høringsbrev fra Justitsministeriet
Justitsministeriets pressemeddelelse
-
RSS BLOG FEED
Kampagne Galleri
Stop Volden Bloggen 