Arkiv for april, 2009
Det er en særdeles dårlig idé at sænke den kriminelle lavalder. Al sund fornuft – plus den eksisterende forskning på området – fortæller os, at straf ikke er et middel til at forhindre kriminalitet.
Der er ingen grund til at tro, at man vil kunne løse de problemer, man peger på, ved at straffe børn under 15 år, siger Børnerådets formand Charlotte Guldborg i en pressemeddelelse.
Mens en ungdomskommission under Justitsministeriet netop nu arbejder på en række anbefalinger om, hvordan samfundet kan styrke indsatsen mod ungdomskriminalitet, kommer statsminister Lars Løkke Rasmussen med et håndfast forslag om at sænke den kriminelle lavalder. Han peger på de unges rolle i bandekriminalitet, og han ønsker at sætte en stopper for, at mindreårige skubbes foran de ældre til at begå kriminalitet.
Desværre vil statsministerens forslag ikke løse problemerne
Tre misforståelser
For det første er det forkert at give den kriminelle lavalder skylden for problemerne med bandekriminaliteten. Den tilgængelige viden på området viser, at det hovedsageligt er personer over 18 år, der er aktive i banderne. At sænke den kriminelle lavalder vil derfor næppe løse bandeproblemerne på Nørrebro eller andre steder i landet.
Der er heller ikke grund til at tro, man begrænser den kriminalitet, børn under 15 år begår, ved at strafforfølge dem. Undersøgelser har vist, at der ikke er tegn på, at unge holder op med at begå kriminalitet, fordi de fylder 15 år og kan straffes. Med andre ord: Truslen om straf får ikke børn til at begå mindre kriminalitet, når de er over 15 år og vil næppe heller gøre det for børn under 15.
Det er ikke nødvendigt med en sænket lavalder, hvis man ønsker at gribe ind for de børn, der begår kriminalitet. Serviceloven rummer allerede i dag en række muligheder for at iværksætte hjælpeforanstaltninger, der vil kunne standse kriminaliseringen af børnene. Det er blot op til de enkelte kommuner at gøre brug af disse muligheder.
Igen: Styrk det forebyggende arbejde
Statsministerens forslag skal ses på baggrund af, at antallet af unge, der begår kriminalitet er historisk lavt. Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at der i perioden 2000-2007 ingen vækst har været i antallet af tilfælde, hvor børn i alderen 10-14 år anmeldes til politiet for at have begået en kriminel handling. Lovlydigheden blandt unge under 18 er i top.
I stedet for at straffe børn mere og hårdere end vi allerede gør i dag, bør man derfor styrke den forebyggende indsats – og her er der til gengæld god plads til forbedring. En undersøgelse fra Børnerådet i 2008 viser fx, at blot 10 af landets kommuner har sat sig konkrete mål for deres indsats mod ungdomskriminalitet.
Børnerådet frygter, at statsministerens forslag er et skridt på vej mod regulære fængslinger af børn og unge, hvilket vil være direkte i strid med FNs Børnekonvention. I forvejen har Danmark alvorlige problemer med at holde børn ude af voksenfængsler, fordi der ikke er plads nok på de sikrede institutioner.
Fakta
Ifølge tal fra Danmarks Statistik vedrørende 10-14-årige, som mistænkes for kriminalitet, er der i perioden 2000 til 2007 samlet set ikke sket nogen vækst i antallet af anmeldelser vedrørende de 10-14-årige.
Kilde: Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. Justitsministeriets Forskningskontor.
Danske selvrapporteringsundersøgelser viser, at andelen af lovlydige blandt unge er steget fra 25,1 pct. i 1989 til 39,4 pct. i 2005.
Kilde: Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. Justitsministeriets Forskningskontor.
Beskæftigelsesministeriets eget projekt kan ikke skaffe jobs til straffede unge i det offentlige. Leder af projekt High Five, Ole Hessel, udtaler til flere medier at det på fjerde år endnu ikke er lykkedes at finde et eneste job i det offentlige til en tidligere straffet.
Minister praktiserer ikke selv hvad han prædiker
Man behøver tilsyneladende ikke selv at praktisere det man prædiker. For det var vel ikke sværere end at man startede med at ansætte nogle straffede unge, som piccoliner i ministeriets reception. Hvis daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, virkelig ville give de kriminalitets belastede unge en chance, så var det vel oplagt at kigge på egne muligheder.
Det virker jo en smule paradoksalt at den ene afdeling iværksætter indsatser for at hjælpe kriminalitetsbelastede unge videre, imens en anden afdeling modarbejder indsatsen.
Manglede arbejdskraft
Mens der stadig var fuld beskæftigelse og stor efterspørgsel på arbejdskraft i Danmark, besluttede Beskæftigelsesministeriet at donere 20 millioner kroner til netværket af virksomhedsledere i Danmark. Her havde man en idé om at der lå en skjult ressource gemt hos ledige personer med pletter på straffeattesten.
Pengene er siden 2005 omsat til det 4-årige projekt “High Five”, som arbejder for at finde jobs til straffede unge. Problemet har så været at Ministeriet selv og en lang række andre offentlige myndigheder har takket nej til at tage i mod en ung med plettet stratte attest.
Straffeattest ødelægger det for mange
Det eneste samfundet får ud af, at holde de straffede udenfor arbejdsmarkedet, er mere kriminalitet. Det kan derfor virke uheldigt at den straffeattest, som oprindeligt blev indført for dels for at give arbejdsgivere en mulighed for at orientere sig om en jobsøgendes kriminalitets historik, i dag fungerer som et udelukkelses instrument for offentlige myndigheder.
Samt for at skabe en kriminalpræventiv afskrækkelse hos børn og unge i det danske land.
“- så kan du ikke få job som revisor eller politibetjent” lød standard formuleringen hos skolelærerer og SSP personer altid.
Fakta: Projekt High Five
High Five opererer med tre grupper af unge, dem uden pletter på straffeattesten, dem med pletter også dem der afsoner en dom. Siden lanceringen i 2006 er det lykkedes at få matchet ca.350 unge med virksomheder. Det er især i hovedstadsområdet at det er lykkedes at komme igennem til arbejdsgiverne, men altså ikke til nogle offentlige arbejdsgivere.
Ifølge en evaluering fra projektet så er 66% af de unge stadig i arbejde, hvilket giver en kontakt pris pr. job på kr. 86.580,00. Det er alt andet lige væsentligt billigere end så godt som samtlige andre foranstaltninger, der skal hjælpe unge ud af kriminalitet. Projektet løber til udgangen af 2009.
Kilder:
Evaluering af projekt High Five
Barrieredokument til Beskæftigelsesministeren
DR artikel: “Det offenlige undgår straffede” redigeret af Pia Dramshøj
Weblink: High Five hjemmeside
Debatten om Venstres udspil omkring en sænkelse eller bortskaffelse af den kriminelle lavalder har raset hele dagen i stort set alle medier. Stormløbet på en lov der har stået uændret siden dens vedtagelse i 1930 er tæt på at lykkes og hele optrinnet sætter Justitsminister Brian Mikkelsen under et aldeles massivt pres, endnu værre må det føles at være medlem af Ungdomskommissionen.
Ungdomskommission til grin
Medlemmerne af Regeringens Ungdomskommission må enten føle sig tykt til grin eller under et endnu større pres end regeringspartneren hos de Konservative. Det kan også være at de er udemærkede klar over at de udfører et politisk bestillingsarbejde, som om kort tid skal legitimere det stormløb der er lanceret. Nu hvor konklusionen er skrevet på forhånd af Statsministeren:
“der skal findes en anden løsning end den vi har i dag”
– Lars Løkke Rasmussen i DR2 Deadline 15.4.2009 kl.22:30.
Og det er jo beundringsværdigt at vi har en statsminister som går i spidsen, når der skal findes løsninger. Spørgsmålet er hvorfor han ikke afventer anbefalingerne fra den ungdomskommission, som hans egen regering har udpeget til at komme med anbefalinger? Med mindre at han allerede kender resultatet af deres anbefalinger eller som før nævnt, rent faktisk dikterer dem.
Straf og bekæmpelseskommission
Uanset hvem der styrer Ungdomskommissionen, så der dystre udsigter for de fagfolk og forældre, som stadig tror på at forebyggelse af kriminalitet og programmer der målrettet tilbyder alternativer til kriminalitet, er vejen frem. For hvis man kigger på sammensætningen af Regeringens Ungdomskommission, den som er i færd med at granske ungdomskriminaliteten med henblik på at komme med en række anbefalinger.
Så er det i min optik bekymrende, at der i den seksten mand store gruppe, kun er blevet plads til ganske få personer, der rent faktisk kan dokumentere at besidde en faglig viden om forebyggelse af kriminalitet. Således har dr.jur. Eva Smith og Professor, dr.jur. Flemming Balvig været nogle af de eneste i kommissionen som ikke er embedsmænd. Ellers står den på Direktorater, Rigsadvokater, Rigspoliti, Advokatråd og naturligvis Ministerier.
Ekstremisme før socialarbejdere
Toppen af kransekagen er at kontoret for radikalisering og ekstremisme i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration også deltager. For vi kommer nok ikke uden om, at vi i Regeringens øjne, lever i en tid hvor fremtidens terrorister skal opsnappes i børnehaver og folkeskoler. Det får mig til at tænke på den 12-årige dreng med Jihad trøjen der bor nede i Mjølnerparken. Hans udtalte “modborgerskab” skal opfanges tidligt og med en sænkelse af den kriminelle lavalder, så kan han og andre sikkert nå at blive pakket godt af vejen.
Imidlertidigt er der ikke blevet plads til repræsentanter fra Socialpædagogerne, der arbejder med de udsatte børn. Ej heller til Socialrådgiverne, der skal hjælpe de svage familier og ja fik jeg nævnt at flertallet af medlemmerne er embedsmænd?. Det skal blive spændende at se hvilke anbefalinger de kommer med og om de sjovt nok måske er enige med Danmarks nyeste Statsminister.
Ungdomskommissionens medlemmer:
Politidirektør Johan Reimann (formand)
Professor, dr.jur. Flemming Balvig
Forstander Jens Bay
Konsulent Ane Kristine Christensen, Kommunernes Landsforening
Kontorchef Ina Eliasen, Direktoratet for Kriminalforsorgen
Kontorchef Nina Eg Hansen, Velfærdsministeriet
Afdelingschef Lars Hjortnæs, Justitsministeriet
Advokat Gunnar Homann, Advokatrådet
Politimester Michael Højer, Rigspolitiet
Direktør Anne Jastrup, Danske Regioner
Direktør Geert Jørgensen, Børnesagens Fællesråd
Dommer Linda Lauritsen, Den Danske Dommerforening
Retspræsident Birgitte Holmberg Pedersen, Børnerådet
Statsadvokat Hanne Schmidt, Rigsadvokaten
Professor, dr.jur. Eva Smith, Det Kriminalpræventive Råd
Kontorchef Henrik Thomassen, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Download links til dokumenter vedrørende Ungdomskommissionens arbejde:
Tillægskommissorium af 19. februar 2008 i pdf-format
Tillægskommissorium af 29. februar 2008 i pdf-format
Udredning til brug for kommissionen vedrørende Ungdomskriminalitet
Regeringen nedsatte sidste år en ungdomskommission som skal komme med en række anbefalinger omkring ungdomskriminalitet senere på året. Alligevel vælger Venstre allerede nu at ture frem med en gammel traver, nemlig en nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år.
En af ekspertene på bandekriminalitet, sociolog Michael Hviid Jakobsen fra Aalborg Universitet, udtaler til Berlingske Tidende, at det godt kan være en god idé, med en sænkelse af den kriminelle lavalder, men kun for nogle bestemte typer kriminalitet.
Dansk Folkeparti har længe været tilhænger af en nedsættelse og hilser Venstres signaler velkommen.
Løkkes knæfald for DF
Man kan vel allerede nu tale om en forskel på Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen. I Marts 2005 mens Styrmand Fogh stadig stod ved roret, var Regeringen helt anderledes indstillet over for løsningen af problemerne med kriminalitetsbelastede børn og unge. Dansk Folkeparti stillede i 2005 forslag om en nedsættelse, men det lykkedes dengang ikke at samle et flertal bag forslaget.
I et svar til Folketingets Retsudvalg kommer daværende Justitsminister Lene Espersen (K) med en redegørelse for Regeringens synspunkt i sagen, heraf fremgår det blandt andet at:
Regeringen har ikke overvejelser om at foreslå den kriminelle lavalder sænket.
Børn og unge under 15 år skal ikke straffes. Unge under 15 år har stadig først og fremmest brug for omsorg og støtte i deres udvikling hen imod at blive voksne.
Det betyder ikke, at det ikke skal medføre en reaktion fra samfundet, når børn og unge under 15 år begår kriminalitet.
Det er imidlertid regeringens opfattelse, at indsatsen over for unge under 15 år, der begår kriminalitet, ikke skal bygge på straffende foranstaltninger, men derimod primært koncentrere sig om at få de unge ud af kriminalitet ved at iværksætte de nødvendige sociale hjælpeforanstaltninger.
Spørgsmålet er om de Konservative hopper med på vognen denne gang. Justitsminister Brian Mikkelsen har ifølge Berlingske Tidende d.14.04.09. ingen kommentarer før Ungdomskommissionen kommer med deres anbefalinger til sommer.
Ventres retsordfører: Afskaf den kriminelle lavalder
Venstres retsordfører Kim Andersen tager nu skridtet videre her til morgen og foreslår, at man helt afskaffer den kriminelle lavalder. Retsordfører Morten Østergaard fra de Radikale mener at det er helt hen i vejret og at man i stedet skal tage forebyggelses handskerne på og se at få samlet op på et område som man har svigtet gennem de sidste syv år, udtaler den radikale retsordfører til TV2 Nyhederne i dag.
Fakta:
Børn under den kriminelle lavalder kan i dag ikke straffes for deres kriminelle handlinger. Den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år, jf. straffelovens § 15. Denne aldersgrænse har ikke været ændret siden straffelovens vedtagelse i 1930.
Justitsministeren giver nu politiet mulighed for at optrappe indsatsen mod hadforbrydelser. Institut for Menneskerettigheder håber, det vil betyde mere viden på området.
Det er bemærkelsesværdigt, at vi i Danmark har en underrapporteringen af såkaldte hadforbrydelser i forhold til Sverige. Det mener i hvert fald IMR’s projektleder, Cecilia Decara, som i øjeblikket arbejder på en udredning om effektiv beskyttelse mod hadforbrydelser i Danmark.
Hun hilser derfor et nyt initiatv fra justitsminister Brian Mikkelsen (K) velkommen. Ifølge forslaget skal politiets computere nemlig fremover give politiet mulighed for at registrere hadrelateret kriminalitet i anmeldelsessituationen:
– Fokus på hadrelateret kriminalitet vil blive skærpet i politikredsene, og beskyttelsen af de potentielle ofre vil sandsynligvis blive mere effektiv. Når vi får indikationer på, om der faktisk foregår mere hadrelateret kriminalitet, end man ved første øjekast tror, så vil man også centralt blive mere opmærksom på problemet og dygtigere til at behandle sagerne, siger hun til Berlingske Tidende (28/3).
Kraftig underrapportering
Politiets Efterretningstjeneste (PET) har ifølge avisen rapporteret ca. 100 tilfælde af hadrelateret lovovertrædelser i Danmark om året, hvorimod Sverige har rapporteret op imod 3.000 sager. Grunden til at tallet er så lavt i Danmark kan skyldes, at det danske politi i modsætning til det svenske ikke registrerer motiverne bag lovovertrædelsen, skriver avisen.
Ikke tilfældige overfald
Brian Mikkelsen (K) vil derfor indføre et it-system, som svarer til den svenske model, i håb om at skabe et større overblik over omfanget af hadrelateret kriminalitet i Danmark. Og det glæder talsmanden for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske Kenneth Engberg:
– Det betyder meget, at jeg kan få lov at sige, at jeg er blevet overfaldet, fordi jeg er fx bøsse. Det var ikke tilfældigt. Der er fordi jeg er, som jeg er, og det vil jeg have, at I forholder jer til. Det er utrolig vigtigt for ens selvfølelse, siger han til avisen.
IMR’s udredning om hadforbrydelser udkommer senere på året.
IMR’s definition af hadforbrydelser:
Hate crimes eller hadforbrydelser er kriminelle handlinger inklusive fysiske eller verbale overfald, hærværk eller anden gerning, der er motiveret af had, som tager udgangspunkt i antagelse eller viden om ofret. De motivgrunde, der gør sig gældende, er homofobi, racisme og/eller diskriminerende handlinger mod ofrets religion eller tro.
Kilde: www.menneskeret.dk
Det er ikke mere end 5 måneder siden at Folketingets Retsudvalg indkaldte til høring omkring bandekriminalitet. Nu indkaldes til en ny høring d.29. april.
Dansk Folkepartis retsordfører og formand for Retsudvalget, Peter Skaarup, har taget initiativ til at afholde endnu en høring om bandekriminalitet i Folketingets Retsudvalg onsdag den 29. april. Bandekriminaliteten er snart ved at blive et fast programpunkt på udvalgets dagsorden. Den sidste høring om bandekriminalitet fandt sted i December 2008.
København er i de seneste måneder blevet hærget af en bandekrig på et helt andet niveau end vi har set før. Nedskydning af uskyldige civile, selvbestaltede visitationer af almindelige borgere og gentagne skudvekslinger er helt usædvanligt i danske byer, og derfor skal vi tage alvorligt fat om problemet og handle på flere niveauer.
-Vi har allerede en retslig bandepakke på vej til bekæmpelse af bandekriminaliteten, og nu bør vi tage fat på de faglige nuancer og få klarlagt bandebegrebet, rekruttering og muligheder for mægling. Vi skal have sat fokus på de udenlandske erfaringer, på hvad der kan gøres for at få fængselsindsatte bandemedlemmer til at droppe banderne, og på om der er nogen sammenhæng med ekstremisme, siger Peter Skaarup.
– Derfor indkalder vi til en høring om emnet på Christiansborg, hvor blandt andre sociolog Michael Hviid Jacobsen, advokat Thorkild Høyer og vicepolitiinspektør Jørgen Isalin vil deltage. Vi vil forhåbentligt blive klogere på, hvordan vi tackler bandekriminalitet på dette niveau og forebygger krigslignende tilstande på gaderne i fremtiden, siger Peter Skaarup, som også understreger, at høringen er offentlig.
Høringen afholdes onsdag den 29. april kl. 10.00-14.00 i Fællessalen på Christiansborg.
Download link: Baggrundsmateriale fra Retsudvalgets bandehøring i 2008
Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, politiloven og våbenloven (Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.)
Så kom der et nyt forslag som skal udgøre en styrket indsats mod bandekriminalitet. Forslaget er i høring indtil d.20.4.2009. Nedenfor links til lovforslaget, en liste over Justitsministeriets høringspartnere samt følgebrevet. Høringen er i princippet åben for enhver borger som er optaget af problemstillingen.
I en pressemeddelelse på Justitsministeriets hjemmeside omtales lovforslaget som en bandepakke og Justitsminister Brian Mikkelsen udtaler:
Regeringen finder, at det i denne situation er nødvendigt at gribe til ekstraordinært skrappe midler over for de stridende grupper og samtidig styrke den langsigtede indsats for at stoppe og hindre fremtidige banderelaterede opgør. Regeringen præsenterer derfor nu et udkast til lovforslag, der bl.a. vil medføre en fordobling af straffen ved visse typer af grov kriminalitet, der begås i forbindelse med bandeopgør.
Derudover foreslås også en betydelig skærpelse af straffen for grove våbenlovsovertrædelser. Det foreslås bl.a., at straffen for besiddelse af ulovlige skydevåben med tilhørende ammunition på åben gade fordobles i forhold til i dag. Dansk Folkeparti har over for mig givet udtryk for, at man finder det rigtigt med en hård kurs over for enhver, der bevæger sig rundt med ulovlige skydevåben i det offentlige rum. Det er jeg enig i, og derfor er forslaget efter drøftelse med Dansk Folkeparti udformet sådan, at denne markante strafskærpelse ikke kun gælder i banderelationer, men generelt. Det foreslås samtidig, at der indføres en minimumsstraf på 1 års fængsel ved besiddelse af skydevåben m.v. med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted under særlig skærpende omstændigheder.
Artikel links:
Høringsbrev fra Justitsministeriet
Justitsministeriets pressemeddelelse
Det er snart ti år siden, at Sten Sjørslev første gang passerede igennem de tunge døre til Justitsministeriets hovedindgang i Slotsholmsgade i København. Den dag var det for at tage imod ledelsesansvaret for Voldssekretariatet. Det første af Nyrup regeringens initiativer over for den stigende ungdomsvold.
Med opbakning fra Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Justitsministeriet blev der lagt op til, at Voldssekretariatet skulle være et led i en langsigtet volds- og forebyggelsesstrategi.
”Vi var et højt prioritet politisk initiativ, og der var også stor opbakning til os, i starten. Men det er klart, vi skulle jo kæmpe for overhovedet at få bare lidt plads på arenaen. Dem, der modarbejdede os, var jo primært vores konkurrenter i Det Kriminalpræventive Råd, men også ministerierne selv”, indleder Sten Sjørslev der selv tidligere har arbejdet i Undervisningsministeriet.
”Jeg kender lidt til det med at samarbejde på tværs af ministerierne, og det er mere end svært, at få til, at fungere. Det er jo næsten umuligt at bryde igennem de barrierer der er imellem ministerierne”.
Natteliv
Mandat fra Nyrup ikke nok til succes
Den høje prioritet af indsatsen stammede fra Poul Nyrup Rasmussen, som i sin nytårstale fortalte det danske folk, at han ikke ville finde sig i volden. Men det viste sig hurtigt, at det ikke var nok, for Voldssekretariatet til at slå igennem overfor de nødvendige samarbejdspartnere.
Problemerne opstod ifølge Sten Sjørslev fordi der var for mange magtfulde kræfter, der undergravede Voldssekretariatet.
”Man kan vel sige, at selvom der var tre ministre og tre ministerier bagved, så skulle man tro, at det var et rimeligt stærkt hold i forhold til det Kriminalpræventive Råd, som jo i virkeligheden er en interesseorganisation. Men det viste sig ikke at være tilfældet. Der er rigtig mange stærke politiske forbindelser fra rådets medlemsorganisationer, der modarbejdede indsatsen bag kulisserne”.
Da Voldssekretariatet blev nedlagt i 1999, valgte man at overføre en del af Voldssekretariatets bevilling til indsatser i netop det Kriminalpræventive Råd.
”Vi gjorde jo tingene på en anden måde, og vi havde ikke en kæmpe overbygning, som Rådet har, og som efter min mening handlingslammer dem lidt. Det bliver for mange interesser, som skal varetages og ender med, at der ikke bliver gjort noget væsentligt ved problemerne,” siger Sten Sjørslev.
Teorien om hvorfor Voldssekretariatet lukkede
Voldssekretariatets konstruktion var ifølge Sten Sjørslev alt for aparte og svær for et ministerium at favne. Han mener, det var med at til at vanskeliggøre muligheden for at overleve den indledende projektperiode på tre år.
”Noget af forklaringen på, at det ikke fortsætter, tror jeg, ligger i det forhold at det er tre ministre og tre ministerier, som skal blive enige. Jeg kender ikke helt konkret til, indholdet af forhandlingerne mellem de tre ministre, men jeg forstod på de tilbagemeldinger jeg fik i Justitsministeriet, at det var i Socialministeriet der manglede opbakning til en fortsættelse”, siger Sten Sjørslev.
Savner investeringer i langsigtede løsninger
Sten Sjørslev opfordrer politikerne til at tage ved lære af de seneste års eksperimenter på voldsforebyggelsesområdet.
”Man skal lade være med at lave flere korte projektorienterede tiltag og man skal sørge for at indarbejde indsatsen i en fast struktur”.
Erfaringerne fra Voldssekretariatet har vist, at de korte indsatser er uvelkomne i det forebyggende arbejde ude i kommunerne, og de kommer til at fremstå forkert overfor de nødvendige samarbejdspartnere.
”Et treårigt projekt er en halsløs gerning, og det kommer så meget på tværs af de normale måder at arbejde med det her område på. De der kvikke fix, de dur ikke”.
Flere eksperter peger på, at de kort sigtede løsninger er signal politik. Indsatserne har ikke en chance for at løse problemerne på så kort tid og det billede genkender Sten Sjørslev fra tiden med Voldssekretariatet;
”Det kan man jo sige sig selv. Skal du ind og påvirke holdninger og adfærd hos grupper af børn og unge, så kan du ikke klare det på tre år”.
Afrapportering fra Voldssekretariatets indsats
Står stadig ved indsatsen
Der er langt fra det medie fokus, som Voldssekretariatet konstant var udsat for, til hverdagen i Hvidovre Kommune. Her arbejder Sten Sjørslev i dag som chefkonsulent i skole og fritidsforvaltningen. Forebyggelse er stadig en del af arbejdet, og det kriminalpræventive samarbejde mellem skoler, socialforvaltning og politiet i Avedøre er netop blevet forstærket med en million kroner fra kommunen.
Den tidligere leder af Danmarks første nationale indsats mod vold fortryder ikke, at han meldte sig til opgaven.
”Jeg er stolt af den indsats, som jeg selv og mine medarbejdere fik leveret i Voldssekretariatet. Jeg mener, at vi godt kan være det hele bekendt.
Og jeg har personligt haft meget stort udbytte af at have været med til,at opbygge en sådan organisation”, afslutter Sten Sjørslev.
Erfaringerne fra indsatsen i Voldssekretariatet er opsamlet i publikationen “En ny dagsorden” af Claus Buttenschön, afrapporteringen er udgivet af det kriminalpræventive råd flere år efter lukningen af Voldssekretariatet.
-
RSS BLOG FEED
Kampagne Galleri
Stop Volden Bloggen 