Posts Tagged ‘Danmark’
Det er en særdeles dårlig idé at sænke den kriminelle lavalder. Al sund fornuft – plus den eksisterende forskning på området – fortæller os, at straf ikke er et middel til at forhindre kriminalitet.
Der er ingen grund til at tro, at man vil kunne løse de problemer, man peger på, ved at straffe børn under 15 år, siger Børnerådets formand Charlotte Guldborg i en pressemeddelelse.
Mens en ungdomskommission under Justitsministeriet netop nu arbejder på en række anbefalinger om, hvordan samfundet kan styrke indsatsen mod ungdomskriminalitet, kommer statsminister Lars Løkke Rasmussen med et håndfast forslag om at sænke den kriminelle lavalder. Han peger på de unges rolle i bandekriminalitet, og han ønsker at sætte en stopper for, at mindreårige skubbes foran de ældre til at begå kriminalitet.
Desværre vil statsministerens forslag ikke løse problemerne
Tre misforståelser
For det første er det forkert at give den kriminelle lavalder skylden for problemerne med bandekriminaliteten. Den tilgængelige viden på området viser, at det hovedsageligt er personer over 18 år, der er aktive i banderne. At sænke den kriminelle lavalder vil derfor næppe løse bandeproblemerne på Nørrebro eller andre steder i landet.
Der er heller ikke grund til at tro, man begrænser den kriminalitet, børn under 15 år begår, ved at strafforfølge dem. Undersøgelser har vist, at der ikke er tegn på, at unge holder op med at begå kriminalitet, fordi de fylder 15 år og kan straffes. Med andre ord: Truslen om straf får ikke børn til at begå mindre kriminalitet, når de er over 15 år og vil næppe heller gøre det for børn under 15.
Det er ikke nødvendigt med en sænket lavalder, hvis man ønsker at gribe ind for de børn, der begår kriminalitet. Serviceloven rummer allerede i dag en række muligheder for at iværksætte hjælpeforanstaltninger, der vil kunne standse kriminaliseringen af børnene. Det er blot op til de enkelte kommuner at gøre brug af disse muligheder.
Igen: Styrk det forebyggende arbejde
Statsministerens forslag skal ses på baggrund af, at antallet af unge, der begår kriminalitet er historisk lavt. Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at der i perioden 2000-2007 ingen vækst har været i antallet af tilfælde, hvor børn i alderen 10-14 år anmeldes til politiet for at have begået en kriminel handling. Lovlydigheden blandt unge under 18 er i top.
I stedet for at straffe børn mere og hårdere end vi allerede gør i dag, bør man derfor styrke den forebyggende indsats – og her er der til gengæld god plads til forbedring. En undersøgelse fra Børnerådet i 2008 viser fx, at blot 10 af landets kommuner har sat sig konkrete mål for deres indsats mod ungdomskriminalitet.
Børnerådet frygter, at statsministerens forslag er et skridt på vej mod regulære fængslinger af børn og unge, hvilket vil være direkte i strid med FNs Børnekonvention. I forvejen har Danmark alvorlige problemer med at holde børn ude af voksenfængsler, fordi der ikke er plads nok på de sikrede institutioner.
Fakta
Ifølge tal fra Danmarks Statistik vedrørende 10-14-årige, som mistænkes for kriminalitet, er der i perioden 2000 til 2007 samlet set ikke sket nogen vækst i antallet af anmeldelser vedrørende de 10-14-årige.
Kilde: Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. Justitsministeriets Forskningskontor.
Danske selvrapporteringsundersøgelser viser, at andelen af lovlydige blandt unge er steget fra 25,1 pct. i 1989 til 39,4 pct. i 2005.
Kilde: Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. Justitsministeriets Forskningskontor.
Beskæftigelsesministeriets eget projekt kan ikke skaffe jobs til straffede unge i det offentlige. Leder af projekt High Five, Ole Hessel, udtaler til flere medier at det på fjerde år endnu ikke er lykkedes at finde et eneste job i det offentlige til en tidligere straffet.
Minister praktiserer ikke selv hvad han prædiker
Man behøver tilsyneladende ikke selv at praktisere det man prædiker. For det var vel ikke sværere end at man startede med at ansætte nogle straffede unge, som piccoliner i ministeriets reception. Hvis daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, virkelig ville give de kriminalitets belastede unge en chance, så var det vel oplagt at kigge på egne muligheder.
Det virker jo en smule paradoksalt at den ene afdeling iværksætter indsatser for at hjælpe kriminalitetsbelastede unge videre, imens en anden afdeling modarbejder indsatsen.
Manglede arbejdskraft
Mens der stadig var fuld beskæftigelse og stor efterspørgsel på arbejdskraft i Danmark, besluttede Beskæftigelsesministeriet at donere 20 millioner kroner til netværket af virksomhedsledere i Danmark. Her havde man en idé om at der lå en skjult ressource gemt hos ledige personer med pletter på straffeattesten.
Pengene er siden 2005 omsat til det 4-årige projekt “High Five”, som arbejder for at finde jobs til straffede unge. Problemet har så været at Ministeriet selv og en lang række andre offentlige myndigheder har takket nej til at tage i mod en ung med plettet stratte attest.
Straffeattest ødelægger det for mange
Det eneste samfundet får ud af, at holde de straffede udenfor arbejdsmarkedet, er mere kriminalitet. Det kan derfor virke uheldigt at den straffeattest, som oprindeligt blev indført for dels for at give arbejdsgivere en mulighed for at orientere sig om en jobsøgendes kriminalitets historik, i dag fungerer som et udelukkelses instrument for offentlige myndigheder.
Samt for at skabe en kriminalpræventiv afskrækkelse hos børn og unge i det danske land.
“- så kan du ikke få job som revisor eller politibetjent” lød standard formuleringen hos skolelærerer og SSP personer altid.
Fakta: Projekt High Five
High Five opererer med tre grupper af unge, dem uden pletter på straffeattesten, dem med pletter også dem der afsoner en dom. Siden lanceringen i 2006 er det lykkedes at få matchet ca.350 unge med virksomheder. Det er især i hovedstadsområdet at det er lykkedes at komme igennem til arbejdsgiverne, men altså ikke til nogle offentlige arbejdsgivere.
Ifølge en evaluering fra projektet så er 66% af de unge stadig i arbejde, hvilket giver en kontakt pris pr. job på kr. 86.580,00. Det er alt andet lige væsentligt billigere end så godt som samtlige andre foranstaltninger, der skal hjælpe unge ud af kriminalitet. Projektet løber til udgangen af 2009.
Kilder:
Evaluering af projekt High Five
Barrieredokument til Beskæftigelsesministeren
DR artikel: “Det offenlige undgår straffede” redigeret af Pia Dramshøj
Weblink: High Five hjemmeside
Justitsministeren giver nu politiet mulighed for at optrappe indsatsen mod hadforbrydelser. Institut for Menneskerettigheder håber, det vil betyde mere viden på området.
Det er bemærkelsesværdigt, at vi i Danmark har en underrapporteringen af såkaldte hadforbrydelser i forhold til Sverige. Det mener i hvert fald IMR’s projektleder, Cecilia Decara, som i øjeblikket arbejder på en udredning om effektiv beskyttelse mod hadforbrydelser i Danmark.
Hun hilser derfor et nyt initiatv fra justitsminister Brian Mikkelsen (K) velkommen. Ifølge forslaget skal politiets computere nemlig fremover give politiet mulighed for at registrere hadrelateret kriminalitet i anmeldelsessituationen:
– Fokus på hadrelateret kriminalitet vil blive skærpet i politikredsene, og beskyttelsen af de potentielle ofre vil sandsynligvis blive mere effektiv. Når vi får indikationer på, om der faktisk foregår mere hadrelateret kriminalitet, end man ved første øjekast tror, så vil man også centralt blive mere opmærksom på problemet og dygtigere til at behandle sagerne, siger hun til Berlingske Tidende (28/3).
Kraftig underrapportering
Politiets Efterretningstjeneste (PET) har ifølge avisen rapporteret ca. 100 tilfælde af hadrelateret lovovertrædelser i Danmark om året, hvorimod Sverige har rapporteret op imod 3.000 sager. Grunden til at tallet er så lavt i Danmark kan skyldes, at det danske politi i modsætning til det svenske ikke registrerer motiverne bag lovovertrædelsen, skriver avisen.
Ikke tilfældige overfald
Brian Mikkelsen (K) vil derfor indføre et it-system, som svarer til den svenske model, i håb om at skabe et større overblik over omfanget af hadrelateret kriminalitet i Danmark. Og det glæder talsmanden for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske Kenneth Engberg:
– Det betyder meget, at jeg kan få lov at sige, at jeg er blevet overfaldet, fordi jeg er fx bøsse. Det var ikke tilfældigt. Der er fordi jeg er, som jeg er, og det vil jeg have, at I forholder jer til. Det er utrolig vigtigt for ens selvfølelse, siger han til avisen.
IMR’s udredning om hadforbrydelser udkommer senere på året.
IMR’s definition af hadforbrydelser:
Hate crimes eller hadforbrydelser er kriminelle handlinger inklusive fysiske eller verbale overfald, hærværk eller anden gerning, der er motiveret af had, som tager udgangspunkt i antagelse eller viden om ofret. De motivgrunde, der gør sig gældende, er homofobi, racisme og/eller diskriminerende handlinger mod ofrets religion eller tro.
Kilde: www.menneskeret.dk
Det er snart ti år siden, at Sten Sjørslev første gang passerede igennem de tunge døre til Justitsministeriets hovedindgang i Slotsholmsgade i København. Den dag var det for at tage imod ledelsesansvaret for Voldssekretariatet. Det første af Nyrup regeringens initiativer over for den stigende ungdomsvold.
Med opbakning fra Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Justitsministeriet blev der lagt op til, at Voldssekretariatet skulle være et led i en langsigtet volds- og forebyggelsesstrategi.
”Vi var et højt prioritet politisk initiativ, og der var også stor opbakning til os, i starten. Men det er klart, vi skulle jo kæmpe for overhovedet at få bare lidt plads på arenaen. Dem, der modarbejdede os, var jo primært vores konkurrenter i Det Kriminalpræventive Råd, men også ministerierne selv”, indleder Sten Sjørslev der selv tidligere har arbejdet i Undervisningsministeriet.
”Jeg kender lidt til det med at samarbejde på tværs af ministerierne, og det er mere end svært, at få til, at fungere. Det er jo næsten umuligt at bryde igennem de barrierer der er imellem ministerierne”.
Natteliv
Mandat fra Nyrup ikke nok til succes
Den høje prioritet af indsatsen stammede fra Poul Nyrup Rasmussen, som i sin nytårstale fortalte det danske folk, at han ikke ville finde sig i volden. Men det viste sig hurtigt, at det ikke var nok, for Voldssekretariatet til at slå igennem overfor de nødvendige samarbejdspartnere.
Problemerne opstod ifølge Sten Sjørslev fordi der var for mange magtfulde kræfter, der undergravede Voldssekretariatet.
”Man kan vel sige, at selvom der var tre ministre og tre ministerier bagved, så skulle man tro, at det var et rimeligt stærkt hold i forhold til det Kriminalpræventive Råd, som jo i virkeligheden er en interesseorganisation. Men det viste sig ikke at være tilfældet. Der er rigtig mange stærke politiske forbindelser fra rådets medlemsorganisationer, der modarbejdede indsatsen bag kulisserne”.
Da Voldssekretariatet blev nedlagt i 1999, valgte man at overføre en del af Voldssekretariatets bevilling til indsatser i netop det Kriminalpræventive Råd.
”Vi gjorde jo tingene på en anden måde, og vi havde ikke en kæmpe overbygning, som Rådet har, og som efter min mening handlingslammer dem lidt. Det bliver for mange interesser, som skal varetages og ender med, at der ikke bliver gjort noget væsentligt ved problemerne,” siger Sten Sjørslev.
Teorien om hvorfor Voldssekretariatet lukkede
Voldssekretariatets konstruktion var ifølge Sten Sjørslev alt for aparte og svær for et ministerium at favne. Han mener, det var med at til at vanskeliggøre muligheden for at overleve den indledende projektperiode på tre år.
”Noget af forklaringen på, at det ikke fortsætter, tror jeg, ligger i det forhold at det er tre ministre og tre ministerier, som skal blive enige. Jeg kender ikke helt konkret til, indholdet af forhandlingerne mellem de tre ministre, men jeg forstod på de tilbagemeldinger jeg fik i Justitsministeriet, at det var i Socialministeriet der manglede opbakning til en fortsættelse”, siger Sten Sjørslev.
Savner investeringer i langsigtede løsninger
Sten Sjørslev opfordrer politikerne til at tage ved lære af de seneste års eksperimenter på voldsforebyggelsesområdet.
”Man skal lade være med at lave flere korte projektorienterede tiltag og man skal sørge for at indarbejde indsatsen i en fast struktur”.
Erfaringerne fra Voldssekretariatet har vist, at de korte indsatser er uvelkomne i det forebyggende arbejde ude i kommunerne, og de kommer til at fremstå forkert overfor de nødvendige samarbejdspartnere.
”Et treårigt projekt er en halsløs gerning, og det kommer så meget på tværs af de normale måder at arbejde med det her område på. De der kvikke fix, de dur ikke”.
Flere eksperter peger på, at de kort sigtede løsninger er signal politik. Indsatserne har ikke en chance for at løse problemerne på så kort tid og det billede genkender Sten Sjørslev fra tiden med Voldssekretariatet;
”Det kan man jo sige sig selv. Skal du ind og påvirke holdninger og adfærd hos grupper af børn og unge, så kan du ikke klare det på tre år”.
Afrapportering fra Voldssekretariatets indsats
Står stadig ved indsatsen
Der er langt fra det medie fokus, som Voldssekretariatet konstant var udsat for, til hverdagen i Hvidovre Kommune. Her arbejder Sten Sjørslev i dag som chefkonsulent i skole og fritidsforvaltningen. Forebyggelse er stadig en del af arbejdet, og det kriminalpræventive samarbejde mellem skoler, socialforvaltning og politiet i Avedøre er netop blevet forstærket med en million kroner fra kommunen.
Den tidligere leder af Danmarks første nationale indsats mod vold fortryder ikke, at han meldte sig til opgaven.
”Jeg er stolt af den indsats, som jeg selv og mine medarbejdere fik leveret i Voldssekretariatet. Jeg mener, at vi godt kan være det hele bekendt.
Og jeg har personligt haft meget stort udbytte af at have været med til,at opbygge en sådan organisation”, afslutter Sten Sjørslev.
Erfaringerne fra indsatsen i Voldssekretariatet er opsamlet i publikationen “En ny dagsorden” af Claus Buttenschön, afrapporteringen er udgivet af det kriminalpræventive råd flere år efter lukningen af Voldssekretariatet.
-
RSS BLOG FEED
Kampagne Galleri
Stop Volden Bloggen 