Posts Tagged ‘bandekriminalitet’
Koordinator for Københavns Kommunes EXIT program, Henrik Bastholm, har valgt ikke at forlænge sin kontrakt med kommunen. Henrik Bastholm var ellers udpeget til at være manden der skulle stå i spidsen for Københavns Kommunes EXIT program. Et initiativ som allerede kort tid efter opstart blev erklæret en succes, af projektet selv.
Spørgsmålet er hvorfor Henrik Bastholm trods den “store” succes har valgt at forlade programmet. Det er endnu uvist hvem der overtager opgaven, men alt andet lige er det ikke et godt tegn, at den første koordinator forlader programmet efter så kort tid.
Formålet med Københavns Kommunes EXIT program er at give en hjælpende hånd til bandemedlemmer, som ønsker at forlade det kriminelle miljø. Programmet bygger blandt andet på, at dem som forlader banderne får et arbejde med løntilskud, tilbud om uddannelse, ny bolig og en nært tilknyttet mentor, som holder øje med dem.
I følge Københavns Kommune har 25 bandemedlemmer taget i mod tilbuddet om at komme med i programmet på bare fire måneder.
Læs mere om EXIT programmet (download pdf med programbeskrivelse og indstilling til Økonomiudvalget)
To nye hotspot chefer er ansat til at koordinere den tryghedsskabende og kriminalpræventive indsats på Nørrebro.
Hotspot er en midlertidig, områdebaseret indsats med klare mål og klart ledelsesansvar, som skal være med til at reducere kriminalitet og skabe øget tryghed i et område.
Københavns Kommune har udpeget to områder af Nørrebro til Hotspot indsats. Det ene Hotspot er området omkring Blågårdsgade kvarteret. Et område der er berygtet for at være ramt af bandekriminalitet og styret af skruppeløse kriminelle.
Det andet område er velsagtens mest kendt for at huse det sociale boligbyggeri, Mjølnerparken. Det strækker sig fra Tagensvej til Jagtvej og over Haraldsgade, som en trekant.
To kvinder i front
Københavns Kommunes Beskæftigelse- og Integrationsforvaltning har ansat to kvinder til at stå for indsatsen. Tine Gammelby, skal prøve kræfter med Blågårds Plads og kommer med en baggrund som SSP-Konsulent i Frederiksberg Kommune. Merete Olesen skal lede indsatsen på ydre Nørrebro med afsæt i en baggrund som Politikommissær hos Sydøstjyllands Politi.
Disse to kvinder kommer uden underdrivelse på deres livs opgave. Dels skal de forsøge at rette op på at Nørrebro er det område i København, hvor borgerne ifølge en tryghedsmåling som Københavns Kommune har foretaget (Tryghedsindeks København 2010), er mest utrygge. Herudover skal de forsøge at vende en negativ udvikling som har stået på i alt for lang tid. Intet sted i Danmark er der flere utilpassede, kriminalitetstruede unge end på Nørrebro.
Spådom: Får ikke et ben til jorden
En lignende indsats i Valby er af flere udråbt til en succes. Forrige år modtog Hotspot Valby en pris fra Integrationsministeriet, men herude på Nørrebro får de to kvinder ikke et ben til jorden. Problemerne er så omfangsrige at der skal mere end nogle søde piger og en midlertidig indsats til at ændre på udviklingen.
Unge svigtet af alle
De unge på Nørrebro er i den grad blevet svigtet. Først af deres forældre, som ikke har magtet opgaven med at opdrage dem og føre bare nogenlunde tilsyn med hvad de unge mennesker går og laver.
Dernæst af skolen som har opgivet dem fordi deres adfærd var af en sådan karakter at denne ikke kunne rummes i skolen og det var nemmere at udskrive dem af skolen end forholde sig til deres problematiske adfærd.
Boligselskaberne har forlængst valgt deres strategi, nemlig at få de dårligst fungerende familier smidt ud af boligerne og til sidst har myndighederne med regeringen i spidsen, ensidigt satset på strengere straffe, en nedsættelse af den kriminelle lavalder og øget politi patruljering.
Ingen tager ansvar for problemerne
Ingen har formået at dæmme op for den radikalisering og udvikling af ekstrem adfærd, som i dag kendetegner Nørrebro. For ingen har taget ansvar for problemerne og nu skal en midlertidig indsats forsøge at rydde op i den dynd. Som amerikanerne ville sige, too little – too late. Nørrebro er i praksis en bydel uden social kontrol og alt tyder på, at det er alt for sent, at Hotspot indsatsen iværksættes.
Møder om Hotspots
I et forsøg på at overbevise borgerne om at man gør noget, har Kommunen og Nørrebos Lokal udvalg inviteret beboerne til to orienteringsmøder om de nye Hotspots. Det første møde blev afholdt den 10. januar på indre Nørrebro og det andet møde finder sted den 17. januar på ydre Nørrebro. På møderne kan borgerne møde Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren, samt de nye Hotspot chefer. Deltagerne kan desuden stille spørgsmål til indsatsen og komme med inputs.
Det er en særdeles dårlig idé at sænke den kriminelle lavalder. Al sund fornuft – plus den eksisterende forskning på området – fortæller os, at straf ikke er et middel til at forhindre kriminalitet.
Der er ingen grund til at tro, at man vil kunne løse de problemer, man peger på, ved at straffe børn under 15 år, siger Børnerådets formand Charlotte Guldborg i en pressemeddelelse.
Mens en ungdomskommission under Justitsministeriet netop nu arbejder på en række anbefalinger om, hvordan samfundet kan styrke indsatsen mod ungdomskriminalitet, kommer statsminister Lars Løkke Rasmussen med et håndfast forslag om at sænke den kriminelle lavalder. Han peger på de unges rolle i bandekriminalitet, og han ønsker at sætte en stopper for, at mindreårige skubbes foran de ældre til at begå kriminalitet.
Desværre vil statsministerens forslag ikke løse problemerne
Tre misforståelser
For det første er det forkert at give den kriminelle lavalder skylden for problemerne med bandekriminaliteten. Den tilgængelige viden på området viser, at det hovedsageligt er personer over 18 år, der er aktive i banderne. At sænke den kriminelle lavalder vil derfor næppe løse bandeproblemerne på Nørrebro eller andre steder i landet.
Der er heller ikke grund til at tro, man begrænser den kriminalitet, børn under 15 år begår, ved at strafforfølge dem. Undersøgelser har vist, at der ikke er tegn på, at unge holder op med at begå kriminalitet, fordi de fylder 15 år og kan straffes. Med andre ord: Truslen om straf får ikke børn til at begå mindre kriminalitet, når de er over 15 år og vil næppe heller gøre det for børn under 15.
Det er ikke nødvendigt med en sænket lavalder, hvis man ønsker at gribe ind for de børn, der begår kriminalitet. Serviceloven rummer allerede i dag en række muligheder for at iværksætte hjælpeforanstaltninger, der vil kunne standse kriminaliseringen af børnene. Det er blot op til de enkelte kommuner at gøre brug af disse muligheder.
Igen: Styrk det forebyggende arbejde
Statsministerens forslag skal ses på baggrund af, at antallet af unge, der begår kriminalitet er historisk lavt. Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at der i perioden 2000-2007 ingen vækst har været i antallet af tilfælde, hvor børn i alderen 10-14 år anmeldes til politiet for at have begået en kriminel handling. Lovlydigheden blandt unge under 18 er i top.
I stedet for at straffe børn mere og hårdere end vi allerede gør i dag, bør man derfor styrke den forebyggende indsats – og her er der til gengæld god plads til forbedring. En undersøgelse fra Børnerådet i 2008 viser fx, at blot 10 af landets kommuner har sat sig konkrete mål for deres indsats mod ungdomskriminalitet.
Børnerådet frygter, at statsministerens forslag er et skridt på vej mod regulære fængslinger af børn og unge, hvilket vil være direkte i strid med FNs Børnekonvention. I forvejen har Danmark alvorlige problemer med at holde børn ude af voksenfængsler, fordi der ikke er plads nok på de sikrede institutioner.
Fakta
Ifølge tal fra Danmarks Statistik vedrørende 10-14-årige, som mistænkes for kriminalitet, er der i perioden 2000 til 2007 samlet set ikke sket nogen vækst i antallet af anmeldelser vedrørende de 10-14-årige.
Kilde: Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. Justitsministeriets Forskningskontor.
Danske selvrapporteringsundersøgelser viser, at andelen af lovlydige blandt unge er steget fra 25,1 pct. i 1989 til 39,4 pct. i 2005.
Kilde: Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. Justitsministeriets Forskningskontor.
Det er ikke mere end 5 måneder siden at Folketingets Retsudvalg indkaldte til høring omkring bandekriminalitet. Nu indkaldes til en ny høring d.29. april.
Dansk Folkepartis retsordfører og formand for Retsudvalget, Peter Skaarup, har taget initiativ til at afholde endnu en høring om bandekriminalitet i Folketingets Retsudvalg onsdag den 29. april. Bandekriminaliteten er snart ved at blive et fast programpunkt på udvalgets dagsorden. Den sidste høring om bandekriminalitet fandt sted i December 2008.
København er i de seneste måneder blevet hærget af en bandekrig på et helt andet niveau end vi har set før. Nedskydning af uskyldige civile, selvbestaltede visitationer af almindelige borgere og gentagne skudvekslinger er helt usædvanligt i danske byer, og derfor skal vi tage alvorligt fat om problemet og handle på flere niveauer.
-Vi har allerede en retslig bandepakke på vej til bekæmpelse af bandekriminaliteten, og nu bør vi tage fat på de faglige nuancer og få klarlagt bandebegrebet, rekruttering og muligheder for mægling. Vi skal have sat fokus på de udenlandske erfaringer, på hvad der kan gøres for at få fængselsindsatte bandemedlemmer til at droppe banderne, og på om der er nogen sammenhæng med ekstremisme, siger Peter Skaarup.
– Derfor indkalder vi til en høring om emnet på Christiansborg, hvor blandt andre sociolog Michael Hviid Jacobsen, advokat Thorkild Høyer og vicepolitiinspektør Jørgen Isalin vil deltage. Vi vil forhåbentligt blive klogere på, hvordan vi tackler bandekriminalitet på dette niveau og forebygger krigslignende tilstande på gaderne i fremtiden, siger Peter Skaarup, som også understreger, at høringen er offentlig.
Høringen afholdes onsdag den 29. april kl. 10.00-14.00 i Fællessalen på Christiansborg.
Download link: Baggrundsmateriale fra Retsudvalgets bandehøring i 2008
-
RSS BLOG FEED
Kampagne Galleri
Stop Volden Bloggen 