Arkiv for juni, 2011

Først sagde lederen af EXIT programmet, Henrik Bastholm, sin stilling op. Nu har Ekstra Bladet afsløret at der er rod i økonomien i Københavns Kommunes EXIT program. Avisen har fået fingre i en intern revisionsrapport for EXIT-programmet samt initiativet “Den Korte Snor”. Heraf fremgår det at fire væresteder og de to højtprofilerede programmer for bandemedlemmer, ’Exit’ og ’Den korte snor’, får alvorlig kritik, fordi de mangler en helt basal økonomisk styring.

Lektor i revision på Copenhagen Business School(CBS) Lars Kiertzner har kigget på rapporten for Ekstra Bladet og konkluderer at der er ikke styr på noget, og at man ikke engang har levet op til helt almindelig regnskabspraksis.

Frank Jensen vasker hænder
Københavns Overborgmester Frank Jensen har travlt med at tage afstand fra det kaos der har ramt hans hjerte projekt.
– Jeg har aldrig set noget så slemt som det her. Og jeg har set rigtigt mange regnskaber, siger Frank Jensen til Ekstra Bladet, men spørgsmålet er om han kan nøjes med at tørre misæren af på medarbejderne.

For Frank Jensen har jo netop ført valgkamp på indsatsen overfor banderne. Så er det vel også hans ansvar at de indsatser han har lovet vælgerne bliver realiseret på en effektiv måde og så det er til gavn for byens borgere. Det har han ikke gjort og nu skynder han sig at vaske hænder.

Amatøragtigt program
Hele Københavns Kommunes håndtering af bandeproblemerne har fra starten været amatøragtigt. Det understreges af dagens afsløring af økonomisk kaos, men også hvis man kigger på hvem der nu er ansvarlig for EXIT programmet. For her sidder en sikkert meget sympatisk administrativ kontorchef fra Socialforvaltningen. Vedkommende har ingen erfaring med kriminalpræventive indsatser og ingen faglige forudsætninger for at få programmet til at køre. Desuden har programmet slet ikke de fornødne økonomiske muskler til at gøre en forskel for de unge som gerne vil ud af bandekriminalitet.

Kort sagt, så ligner det en tidlig EXIT for EXIT programmet. Det er ærgeligt for modellen har virket ganske tilfredstillende i Norge, Sverige og Tyskland. Desværre har man i Danmark valgt ikke at orientere sig ordentligt om hvordan et sådan program skal tilrettelægges, ligesom man heller ikke har sikret sig at personalet har den fornødne faglighed. På den måde får såvel programmet som de unge mennesker der har sat deres lid til at Københavns Kommune kunne hjælpe dem ud af banderne, ikke et ben til jorden.

Typisk dansk vil nogen måske sige, men det er nærmere en skandale. For mens utrygheden blandt især borgerne på Nørrebro er i kraftig stigning, så fumler Københavns Kommune med indsatsen.

Frank Jensen begynder ligesom sit EXIT program, at ligne en fiasko.

Trods en intensiveret indsats fra SSP samarbejdets side er det endnu ikke lykkedes at få dæmmet op for den langvarige chikane mod Cafe Hvepsereden og Cafe Heimdal, i Mimersgade på Nørrebro.

Siden myndighedernes involvering i problemet har gruppen af unge været forbi Cafe Hvepsereden seks gange. Senest i dag kl.16:15 hvor en sten blev kastet ind gennem døren til restaurationen. Forrige gang var det sten og glaskugler som blev kastet ind og indehaveren samler nu materialerne sammen til bunke.

Intensiveret indsats uden resultat
Sagen blev omtalt i Nørrebro og Nordvest avisen, af artiklen fremgik det at myndighederne ville intensivere deres tilstedeværelse i området blandt andet i form af det opsøgende team af gademedarbejdere. Gadeteamet har også været forbi Cafe Hvepsereden en enkelt gang siden anmeldelsen til myndighederne, men er ikke set derude siden.

Plexiglas ovenpå hærværk

Det er kun godt et år siden at Cafe Heimdal fik sat plexiglas i de fleste af restaurationens vinduer ovenpå flere episoder med hærværk. En hærværk der i følge indehaveren startede med at man tilbageholdte en af de unge fra gruppen som chikanerede værtshusets gæster. Efterfølgende blev ruderne til Cafe Heimdal smadret flere gange, hvorefter ejeren til sidst besluttede at få isat plexiglas.

Løsning skal findes

Det er klart at gruppen fortsætter sin adfærd hvis den oplever at myndighederne ikke tager problemerne alvorligt. Spørgsmålet er hvad der skal til for at der bliver taget hånd om sagen.